annonce

Den gode byggeplads

Denne artikel indeholder reklamelinks.

De seneste år har der været enormt meget debat i medierne omkring forholdene på især de akademiske uddannelser og arbejdspladser. Dette kommer i høj grad i kølvandet på de nyudsprungne problematiseringer af f.eks. kønsdebatten; såsom uenighederne omkring lønforskelle og forskellige behandling. Disse og mange andre debatter om sociale forhold er især også nået ud til industrien. Der kan f.eks. ofte ses artikler omhandlende ”den hårde tone” på byggepladserne og i militæret.

Må ikke fjerne fokus

Man finder endda udtalelser som ”et godt arbejdsmiljø handler om mere end sikkerhed”, hvilket åbenlyst er rigtigt. Det handler også om mange andre ting.

Men uanset hvor man står eller ikke står i disse debatter, vil vi gerne slå et slag for ikke at miste fokus. Kan man have flere bolde i luften, så er det super, men diskussioner om omklædningsrum og fagforeninger må ikke overskygge sikkerheden. Her taler vi især om cheferne, der har ansvaret for sine medarbejderes sikkerhed.

Er udstyret i orden?

At have adgang til ordentligt og sikkert udstyr på sin arbejdsplads – især på en byggeplads – er alfa og omega. Stemningen kan være nok så god indtil man får en stålbjælke i nødden fordi de sjækler, der skulle holde den, knækkede. Sørg for at jeres udstyr lever op til kravene og vælg en troværdig leverandør. Sørg især også for at støvmasker og hjelme er i god stand; der har for nyligt været sager omkring for stort og unødvendigt indtag af støvpartikler på arbejdspladsen.

Kommunikér mere

Det er vigtigt holde kommunikationskanalerne åbne mellem både personalet og cheferne samt personalet imellem. Man bør aktivt opfordre til feedback og høre personalets ønsker – det er dem, som står i skidtet hver eneste dag. Og alene ved at respektere sine kolleger og ansatte, kan man øge produktiviteten og sikkerheden på arbejdspladsen.

Man bør dog også kende sin besøgstid som chef; det er ikke alle arbejdspladser, der bliver mere produktive og mindre stressede af at chefen puster dem i nakken. Hold øjne og ører åbne og vær dén chef, du selv gerne ville have.

Beløn betænksomhed

På enhver arbejdsplads er der uskrevne opgaver, der ikke har en specifik ejermand; men som stadig er vigtige for arbejdsmiljøet og sikkerheden. På en byggeplads er det f.eks. oprydning. Rod på byggepladsen kan blive et stort problem. Og hvis ingen er motiveret til at tage en ekstra tørn, når andre glemmer deres, så går det hurtigt ned ad bakke. Som chef har man en god mulighed for at løse dette problem ved aktivt at belønne dem, som gør en ekstra indsats – og lade dem vide, hvorfor de bliver belønnet.

Har du andre eller flere gode ideer til, hvordan arbejdspladsen bliver et mere sikkert og dermed bedre sted at arbejde? Så lad os endelig høre! God arbejdslyst.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.