annonce

Det bliver nemmere for fremtidens whistleblowere: Sådan skal det foregå

I fremtiden bliver det nemmere at være whistleblower. Det vil altså sige, at det bliver nemmere som ansat at anmelde ulovlige aktiviteter, der finder sted i en virksomhed.

I 2019 blev der i Europa-Parlamentet vedtaget et nyt whistleblower direktiv, også kaldet EU Whistleblower Protection Directive. Virksomheder med 250+ ansatte skal derfor have oprettet en ordning inden udgangen af 2021 for at opfylde direktivet. Du kan læse mere om her, hvad direktivet rent faktisk betyder i forbindelse med det danske lovforslag, både for virksomheden og for ansatte, og hvordan en whistleblowerordning fremadrettet vil komme til at se ud.

Hvad betyder direktivet?

Det nye direktiv får betydning for, hvordan virksomheder fremover skal behandle indberetninger fra whistleblowere. Det er nemlig vigtigt, at ansatte i virksomheder føler at de trygt og sikkert kan indberette om sager som svindel og hvidvask, hvis det skulle blive nødvendigt. Whistleblowere har nemlig tidligere spillet nogle helt afgørende roller i sager om lovovertrædelser i virksomheder, og derfor er det vigtigt at bevare sikkerheden, så der ikke opstår negative konsekvenser, hvis man laver en indberetning. Direktivet sørger derfor for at beskytte whistleblowere ved at opstille krav til hvordan virksomheder skal behandle indberetninger, hvordan deres whistleblower politik skal se ud samt at systemet til whistleblowing fungerer optimalt.

Hvad betyder det for virksomhederne?

Implementeringen af det nye whistleblower direktiv i dansk lovgivning betyder, at virksomheder nu skal have et helt nyt og større fokus på sikker whistleblowing. Derfor skal alle danske virksomheder med minimum 50 ansatte have et system for whistleblowing, for bedre at undgå at lovovertrædelser ikke opdages og anmeldes. Yderligere er der skærpede regler for de større virksomheder, da de skal have oprettet en whistleblowerordning inden den 17. december 2021, hvis de har over 250 ansatte. Er virksomheden mindre, og har mellem 50 og 249 ansatte, skal ordningen oprettes inden den 17. december 2023.

Sådan bliver whistleblower-ordningen

En whistleblower ordning skal efterleve de minimumskrav, der er blevet fastlagt af direktivet, og det betyder blandt andet, at der skal være en intern eller ekstern indberetningskanal, en politik for whistleblowing samt klare regler for hvordan indberetninger håndteres.

Blandt andet lyder kravene til indberetningskanalen på, at det skal kunne foregå både skriftligt eller mundtligt, og at den skal være anvendelig for alle ansatte i virksomheden. Derudover skal indberetninger håndteres af neutrale og kompetente personer, der sikrer at informationer om whistlebloweren og de involverede er fortrolige. Da personsikkerhed er en væsentlig problemstilling i whistleblowing, er der også krav til, hvordan whistlebloweren beskyttes efter en indberetning. Dette er enormt vigtigt da lovgivningen bedst muligt skal sikre, at der i fremtiden stadig vil blive foretaget indberetninger. Vedkommendes identitet forsikres blandt andet ved at personfølsomme oplysninger behandles efter GDPR-reglerne, og de må derfor ikke gives videre.

Whistleblower-direktivet kan virke en smule fjernt for de fleste, men det er oprettet for at sikre at man som ansat i en virksomhed føler større tryghed, hvis man pludselig skulle opleve en lovovertrædelse der skal indberettes. På den måde er det større chance for at store svindelsager, og hvidvask som det er set hos Danske Bank, opdages før det går galt, og så de kriminelle handlinger kan stoppes og straffes.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.