annonce

Er det tid til renovering af huset

Ingen bryder sig om at have det grimme hus på vejen. Derfor kommer du ikke uden om før eller siden at skulle have renoveret murværket. Så kan du få en pæn facade uden sætningsrevner, pudsskader og andre ting, som trækker ned i ejendomsvurderingen.

Facaden er den del af huset, som er det første, folk ser, når de kører forbi eller skal besøge dig. Derfor går de fleste husejere op i, at murværket er i orden, så facaden tager sig pæn ud. For ingen bryder sig om at give et dårligt førstehåndsindtryk. Eller være kendt for dem med den grimme facade.

Det danske vejr er hårdt ved murværket

Desværre er det danske vejr hårdt ved murværket. Særligt der, hvor vandet kan få frit spil. For især fugten er murværkets værste fjende, der både kan give problemer med algebelægninger, og resulterer i frostskader på murværket.

Er facaden pudset op i f.eks. en tynd mørtel, er den endnu mere sårbar over for fugt. For dels får det pudset til at løsne sig over tid, og dels kan selv en let nattefrost resultere i, at pudslaget krakelerer, og begynder at falde af.

Står murværket i rå mursten, er facaden lidt mere hårdfør. Men over tid bliver mørtlen mellem murstenene hærget af vejret, så det begynder at falde ud. Samtidig kan sætninger i undergrunden åbne op for sætningsrevner mellem stenene, som bryder murværket op for fugten.

Renovering af huset kræver godt gammeldags murerarbejde

Er dit hus bygget af mursten, skal du bruge en murer som Finn Sørensen fra Hobro til at renovere huset.

”Når vi skal give tilbud på en renovering af huset, starter vi altid med at undersøge murværket og pudslag for skader og fugt. For det er det, som over tid forkorter levetiden på murværket, og giver grimme facader”, forklarer Finn B. Sørensen fra firmaet af samme navn.

”Dernæst lægger vi en strategi for, hvordan vi renoverer facaden, så den kan holde længst muligt. Derved forlænges levetiden på murværket, lige som ejendomsvurderingen stiger, fordi huset ser bedre ud, og murværket virker sundere,” uddyber Finn B. Sørensen.

Hvordan skal dit hus se ud fremover?

I forbindelse med renoveringen af husets facade kan du også vælge at skifte udseende på facaden. For lige som alt muligt andet, er der også mode inden for det. For år tilbage skulle alle murstensfacaderne fra 1970’ernes typehuse sække- eller vandskures. Men i dag er de rå murstensfacader atter populære.

Så der er grund til at tænke langsigtet, når du skal have renoveret facaden. For en facaderenovering holder nemt i både 10 og 20 år, før det igen bliver tid, at få mureren på besøg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.