Business

En safari er en oplevelse, som flere og flere gerne vil dele med deres familie. At få lov til at vise dine børn den storslåede og smukke afrikanske natur med alt hvad den indebærer. At opleve dyrene på deres egen hjemmebane og på egen hånd fornemme det evige kredsløb, der er i spil.

Virksomhed

Africa Tours

Adresse

Bredgade 45, 1., 7400 Herning

Telefon

88 73 40 00

E-mail

info@africatours.dk

Webside

https://www.africatours.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 24. jan 2019

Familiesafari i Sydafrika

Rejser du til Sydafrika, kan du sammensætte en rejse med oplevelser for enhver smag. Det er ikke uden grund, at Sydafrika bliver kaldt for hele verden i et land. Der er safari, storbyferie, naturoplevelser, badeferie og meget mere. Og som en kæmpe fordel kan du få alle disse oplevelser i malaria fri områder. På den måde er den en bekymring mindre, når du rejser afsted med hele familien. En skøn safarirejse i familiens tegn kan blandt andet indeholde safari i Pilanesberg, badeferie i Sun City og storbyophold i Cape Town.

Pilanesberg

Pilanesberg vildtreservat ligger nord for Johannesburg. Det bliver betragtet som et af hele Afrikas bedste malariafri reservater. Safari i Pilanesberg er en helt utrolig oplevelse, fordi reservatet er relativt lille men til gengæld utroligt velorganiseret. I Pilanesberg har I blandt andet mulighed for at møde de legendariske Big Five.

Rigtigt mange der drømmer om safari, har et stort ønske om at møde The Big Five. The Big Five er de fem dyr, som vildtjægerne i gamle dage anså for at være de sværeste at fange og nedlægge; nemlig løver, elefanter, bøfler, leoparder og næsehorn. Derudover kan du i det fantastiske reservat møde både giraffer, impalaer, hyæner og mange andre af de kendte afrikanske dyr.

Sun City

Lige udenfor Pilanesberg ligger Sun City. Sun City er et overflødighedshorn af afslapning og underholdning. Her er kasinoer, hoteller, vandland, verdens hurtigste svævebane, segwayture, golfbaner, uendelige shopping muligheder, biografer, minigolf, quadbiking og den største labyrint på den sydlige halvkugle.

Der er kort sagt lagt op til, at hele familien kan holde ferie, præcis som de ønsker det. Hvad enten det er med helt tilbagelænet afslapning, besøg på en af de mange lækre restauranter eller med fuld fart fremad på en af områdets mange forlystelser.

Cape Town

Regnbuebyen Cape Town venter på jer med en lang liste af nye oplevelser. Under et ophold i Cape Town med familien er det næsten et must at besøge V&A Waterfront, som er byens sprudlende havnefront. På den hyggelige havnefront kan man trygt færdes, og her er samlet spændende muligheder for alle. Der er streetfood marked og gourmetrestauranter. Der er high-street shopping, luksus butikker og forretninger med lokale designere og kunstnere. Der er forlystelser, musik, biograf, og meget mere der kan friste enhvers nysgerrighed. Som baggrund til verdens smukkeste storby ligger Taffelbjerget.

Det ikoniske bjerg kan besøges til fods eller med kabelbanen, der giver 360 graders udsigt, fordi den har en roterende platform. I og omkring Cape Town er der også uendelige muligheder for en masse andre storslåede oplevelser.

Hvis du er i området omkring Cape Town, er det også værd at overveje et besøg til Kap Det Gode Håb. Ved Kap Det Gode Håb er der utrolig natur, og her er mulighed for at møde de bedårende sydafrikanske pingviner og se blomster, som kun findes i det her område.

Nyheder udvalgt til dig