Business

Nu er sommeren over os, og solen smiler til det nordjyske landskab og dets folk.

Virksomhed

Elcykelinfo.dk

Webside

https://elcykelinfo.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 1. jul 2019

Frem med cyklen, for nu kommer sommervarmen

Det er en perfekt mulighed for at stige op på jernhesten og lufte håret gennem hullerne i cykelhjelmen.

Kom hurtigere på arbejde

Cykling, uanset om det bliver brugt som transportmiddel, på motionsplan eller højere niveau, er en nem måde at få sin daglige motion på, og man behøver ikke nødvendigvis være badet i sved efterfølgende. Cyklen viser sig nemlig i mange tilfælde at være den hurtigste vej til og fra arbejde, også hvis man tager den med ro, da biler og busser bliver sænket af den tætte trafik, der i særdeleshed præger byerne først på dagen.

I mange husstande har man valgt at undvære bil nr. 2 til fordel for at købe en elcykel. Elcyklen er de seneste år blevet udviklet til at kunne køre længere ture, hvilket betyder, at der er god mulighed for at bruge den til at komme til og fra arbejde, hvilket som sagt ofte er hurtigere end andre transportformer.

Derudover mindsker man også sit CO2 aftryk ved at bruge en elcykel fremfor en ekstra bil. Mange unge mennesker vælger at tage kørekort til knallert, og i den sammenhæng kan elcyklen også være et godt alternativ, da den fremmer motion uden, at det dominerer oplevelsen ved turen. Derudover larmer en elcykel også mindre end en knallert, og eftersom den kører på elektricitet, forurener den også mindre end knallerten gør.

Cykelstierne der pryder det nordjyske landskab, giver en fantastisk mulighed for, at man kan gøre sin vej til arbejde smukkere og starte dagen på en mere positiv måde, væk fra al biltrafikkens vejvrede og larm, samt benzin- og diesel os. Derudover kan man lufte hovedet, og ikke mindst benene, og få mere energi til hele dagens gerninger gennem den friske og rene luft.

Lær landet bedre at kende

Mange danskere vælger også at droppe den dyre udenlandsferie og tage på cykelferie herhjemme i stedet. Man kan cykle lange ture på vejene langs Limfjorden og se den smukke natur. I denne situation kan man også drage stor fordel at have en elcykel, da den er i stand til at køre de lange ture. Det kan hjælpe til, at flere mennesker får muligheden for at tage på cykelferie, så man kan klare længere strækninger ad gangen. Vil man gerne køre i terræn, skal man være sikker på, at ens batteri er stort nok. Det kan man spørge sig til råds om hos sin elcykelhandler. Det gør det muligt både at køre i skoven og tæt ved vandet, hvor udsigten er bedst.

Der findes en bred variation af overnatningsmuligheder på vejen gennem landet. Man kan sove i det fri, og hvis man gerne vil have tag over hovedet, findes der en masse shelters, man frit kan benytte, eller man kan tage et telt med, hvis man gerne vil være afskærmet fra naturens vildtlevende. Er man ikke til det, findes der mange campingpladser, hvor man kan leje en hytte for en enkelt eller flere nætter. Der findes også et utal af kroer og hoteller, hvor man komme i ly for natten.

Nyheder udvalgt til dig