Business

I en tid hvor der ikke er langt til alverdens informationer, er det vigtigere end nogensinde før, at I, som virksomhed, skaber de bedste forudsætninger for, at potentielle kunder får et godt førstehåndsindtryk af jeres forretning.

Virksomhed

AW Media

Adresse

Høffdingsvej 34, 2500 Valby

Telefon

70 70 28 70

E-mail

info@aw-media.dk

Webside

https://aw-media.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 4. apr 2019

Fremstår jeres virksomhed troværdig?

Førstehåndsindtrykket er især vigtigt online, da det ofte er første kontaktpunkt, som potentielle kunder har med jer. Hør mere om, hvad I kan gøre for at styrke jeres troværdighed.

Udnyt at I har glade kunder

I har formentlig en masse kunder, som er glade for det produkt eller den service, som I tilbyder - det skal I udnytte. Mennesker lytter til andre mennesker. Det betyder, at hvis I kan opmuntre jeres tilfredse kunder til at sige god for jer, så er der stor sandsynlighed for, at I vil øge kundestrømmen yderligere.

Dette kan I gøre på flere måder. Først og fremmest findes der et hav at platforme, hvor det er muligt at modtage anmeldelser - herunder Facebook, Google My Business og Trustpilot. Måden hvorpå I kan øge antallet af anmeldelser, er at “belønne” jeres kunder for det. Dette kan I eksempelvis gøre ved at give dem et lod i en konkurrence, en rabatkode eller et ekstraordinært godt tilbud. Ved at give jeres kunder en “gulerod”, er der også en bedre chance for, at de giver en positiv anmeldelse.

Når I får gode udtalelser, kan I med fordel fremhæve disse på jeres hjemmeside. Hvis I har udtalelser, som omhandler et specifikt produkt, giver det især god mening at benytte udtalelsen på den pågældende produktside.

Få styr på korrekturen

Som virksomhed vil I, med al sandsynlighed, gerne fremstå så professionelle som muligt. Dette bliver nemt forpurret, hvis jeres hjemmeside er præget af slåfejl og kommaer, som står i øst og vest. Dette er ganske grundlæggende, men ikke desto mindre skal I have hundrede procent styr på korrekturen.

Det er let at stirre sig blind på lange indholdssider, især hvis I er få personer om at udarbejde og opsætte siderne. Derfor kan det være sundt at få friske øjne på jeres tekster. Hvis I ikke har ressourcerne in-house, er en mulighed at hyre et SEO-bureau til at gå siden igennem og få helt styr på korrekturen.

Kontaktoplysninger er et must

Et ganske simpelt kneb til at hæve troværdigheden omkring jeres virksomhed markant, er at give jeres besøgende alle muligheder for at komme i kontakt med jer. Mange virksomheder som ikke har rent mel i posen, er nemlig ofte karakteriseret ved, at det er så godt som umuligt at komme i kontakt med dem. De spiser dig gerne af med en ukomplet kontaktformular, hvor du aldrig hører noget eller en obskur Hotmail.

Gør det derfor muligt for potentielle kunder at komme i kontakt med jer via telefon, mail, Facebook eller hvor det nu er relevant for jeres målgruppe. Dette er især relevant for virksomheder, som udbyder produkter der kategoriseres som overvejelseskøb. Sælger du eksempelvis rejser til Tanzania, så holder det ikke hvis jeres besøgende ikke kan få den personlige rådgivning, som de har brug for.

Nyheder udvalgt til dig