annonce

Guide: Børneværelset anno 2020

Det er altid svært at finde på nye idéer til børnenes værelser, men hvad skal du gå efter, hvis du gerne vil være først med de nye tendenser i 2020? Vi har fundet 4 uundværlige tips til det flotte børneværelse.

Farver, mønstre og tekstiler står højt på listen i 2020, og du kan roligt lade børneværelset være en legeplads for din kreative side - her er nemlig plads til det meste. Ingen regler om farvekoordinering, ingen bøger der skal indekseres efter alfabetet, og så gør det ikke noget, hvis der er lidt for meget af det hele.

Tænk ud af boksen og lad din kreative side få frit spil - og følg vores 4 gode råd, hvis du alligevel er lidt på udebane.

1) Leg med farverne

Det gode ved børneværelser er, at du kan tillade dig lidt mere på farvefronten. Vil du følge tendenserne for 2020, skal du ikke slå dig løs med stærke kontrastfarver, men i stedet vælge de lidt mere rolige og afdæmpede af slagsen.

Har du mod på det, kan du male både gulve, vægge og lofter. Det skaber en varm og hyggelig hulestemning, og hvis du er god til at vælge farver i den samme tone eller skala, kan du skabe en fin rød tråd i indretningen med farverne.

2) Husk tekstilerne

Der er ikke noget, der kan skabe varme i rummet som tekstiler - og det gælder også på børneværelset. Et stort tæppe på gulvet er essentielt for den gode leg, men i 2020 er det også et hit med store gulvpuder i forskellige farver, der kan bruges til mange forskellige formål: de kan hoppes i, kravles i, kastes med og bygges huler af - for bare at nævne et par stykker.

En sammenklappelig madras er også et godt bud på et uundværligt element på børneværelset. Den er perfekt til fysisk udfoldelse, og så kan den bruges til overnattende venner.

3) Hav fokus på opbevaring

Hvis du vil undgå at være den, der altid skal rydde op på børneværelset i 2020, så sørg for, at opbevaringsløsningerne er børnevenlige. Kasser, hylder og knager er eminente til de små sager, og hvis du placerer alt sammen i en højde, hvor barnet selv kan nå, behøver du ikke at deltage helt så meget.

Er pladsen trang, så gå efter multifunktionelle møbler eller indbygget opbevaring i eksempelvis senge og bænke.

4) Udnyt væggene

Væggene er dine bedste venner, når det kommer til udsmykning af børneværelset. Du kan lege med tapeter og farver, eller du kan overveje at lave en hel billedvæg fyldt med podernes yndlingsplakater. Plakater er et udmærket alternativ til kunstværker af den simple årsag, at de er langt billigere - på den måde kan du skifte dem ud, efterhånden som barnet vokser.

Vil du skabe ekstra liv på billedvæggen, kan du skifte nogle af plakaterne ud med 3D-elementer. Det kan være store papirsblomster, små masker eller måske en gallerihylde til barnets favoritlegesager.

Mulighederne er mange i 2020, og du skal ikke være bange for at give kreativiteten frit spil, når du skal skabe det perfekte børneværelse.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst