annonce

Guide til den rigtige bærbar pc

For bare 10 år siden var det en dyr fornøjelse, hvis man skulle anskaffe sig en bærbar pc. Dette har ændret sig meget, og selvom du stadig kan finde dyre bærbare computere på markedet, så er den generelle pris faldet gevaldigt i de senere år.

Prisen på computeren hænger selvfølgelig sammen med, hvilke krav du har til den, og hvad du skal bruge den til. Der er nemlig stor forskel på en bærbar computer, der skal bruges til at studere, hvor den primært skal benyttes til at nedfælde noter, skrive opgaver og søge informationer på nettet, og en bærbar pc, der skal bruges til at spille de nyeste computerspil. I denne artikel vil du kunne finde svar på, hvad du særligt skal være opmærksom på, når du køber en bærbar computer. Uanset om du leder efter en bærbar pc til studiet eller gaming.

Billig bærbar pc til den studerende

Hvis du leder efter en bærbar pc, der skal bruges til at studere, så har du ikke brug for en computer, der har høj processorkraft, et godt grafikkort eller mange ram. I stedet bør du gå efter en bærbar pc, der ikke vejer for meget, og som er rimelig billig. Der er nemlig ingen grund til at gå ud og købe en dyr bærbar computer, hvis du udelukkende skal bruge den til at studere, og se lidt film og serier på diverse streamingtjenester. Og husk at computeren ikke må veje for meget, da det er træls at skulle bære på en tung computer i skoletasken, hvor der også skal være plads til bøger osv. Du kan snildt finde en udmærket bærbar pc til omkring 3.000 kr., der opfylder kravene til en studiecomputer.

Den ultimative bærbar pc til gameren

Hvis du derimod er på udkig efter en bærbar til gaming, der skal kunne trække de nyeste spil, er det om at se efter en bærbar pc, hvor alle specifikationerne er i den høje ende. Det går nemlig meget hurtigt med den teknologiske udvikling på området, og hvis du køber en af de billigere bærbare computer til gaming, så vil den sandsynligvis ikke kunne trække de nyeste spil. Derfor skal du gå all-in, hvis du vil have en gamer pc, der i hvert fald vil kunne trække de nyeste spil nogle år ud i fremtiden. Hvis du skal have en bærbar computer, der kan køre de nyeste spil uden problemer skal du forvente at komme af med minimum 10.000 kr. Der findes dog virksomheder, der handler med brugte computere, og her vil du muligvis kunne spare nogle penge.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.