Business

Sommeren 2018 har indtil videre budt på fantastisk vejr, og det har givet en fuldstændig forrygende sommer for de danskere, som har valgt at nyde sommeren herhjemme. Allerede nu har sommeren slået at væld af rekorder, og vejret kan stadig nå at sætte flere rekorder før sommeren er ovre. Det gode vejr er dog ikke kun bemærkelsesværdigt i forhold til de mange nye rekorder. Vejret har nemlig også bidraget til at få mange flere danskere ud i den danske natur.

Virksomhed

Eventyrsport

Telefon

78789020

E-mail

kundeservice@eventyrsport.dk

Webside

https://www.eventyrsport.dk

Annonce Virksomhedsprofil - 16. jun 2018

Her er sommerens 5 bedste naturoplevelser

Den danske natur har mange unikke muligheder i forhold til naturoplevelser. Vi er velsignet med et land, som både kan byde på lange kyststrækninger, hede, mark og skov. I princippet kan alle fire typer af natur opleves året rundt, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at sommeren gør naturoplevelsen bedst.

Vi er ikke altid lige heldige med sommervejret, og de seriøse friluftsentusiaster bliver måske ikke afskrækket af dage med dårligt vejr. På de gode sommerdage er det dog i høj grad også familier, som drager ud i det danske sommerland. Hos Eventyrsport.dk, som forhandler tøj, sko og andet udstyr til danske friluftsmennesker, har man kunne mærke sommervejret. Der har været ekstra stor efterspørgsel på deres børnetøj, og derudover har der også været ekstra stor efterspørgsel på deres friluftstøj til kvinder, som blandt andet inkludere alle slags kjoler og nederdele, som er velegnet til naturoplevelser. Herunder kan du læse mere om de fem bedste naturoplevelser i Danmark, som Eventyrsport.dk anbefaler.Grenen

Skagen er én af de mest populære udflugtsmål i Danmark, og det er især et besøg værd, hvis du ikke tidligere har besøgt Danmarks nordligste spids. Ved Grenen mødes Kattegat og Skagerak, hvilket giver en unik naturoplevelse, når de to have mødes.

Hvis du vælger at besøge Skagen sammen med familien, kan I også overveje at slå et smut forbi Råbjerg Mile, som ligger i nærheden. Råbjerg Mile er én af Europas største vandreklitter, hvilket betyder, at du kan opleve en lille ”sandørken” på én kvadratkilometer og med en højde på 35-40 meter.

Lille Vildmose

Lille Vildmose er Danmarks eneste store højmose, hvilket betyder, at den kun får tilført næring igennem regn og vind. Derudover er Lille Vildmose også den største højmose i Vesteuropa, så der er rig mulighed for at få en fantastisk naturoplevelse.

Lille Vildmose har en rig og meget unik flora, hvilket også giver grobund for et rigt dyreliv. Der er desuden også forskellige dyr, som er udsat i mosen. I kan blandt andet opleve elge, vildheste og urokser, som er med til skabe balance i mosens fauna. 

Søhøjlandet

Hvis du bor nær Midtjylland, kan du overveje at besøge Søhøjlandet. Det er Danmarks højest beliggende landskab, og samtidig er det også det mest sørige. Søhøjlandet kan byde på en ufatteligt stor variation i forhold til naturoplevelser, og du kan opleve skove, skovsøer, hede og meget mere.

I Søhøjlandet finder du også nogle af de højeste punkter i Danmark, så der er også rig mulighed for at finde gode udsigtspunkter. Søhøjlandet er et rigtigt godt sted at tage på vandretur, og ruten kan tilpasses til alle familiens medlemmer.

Vadehavet

Vadehavet er endnu én af Danmarks fantastiske naturområder. Vadehavet består af mere end 30 øer, hvilket gør det til én af verdens vigtigste levesteder for mange fugle. En stor andel af disse fugle besøger Danmark, når de er på træk, så hvis du er interesseret i fugle, bør du være opmærksom på årstiden.

Hvis du besøger vadehavet på den rette årstid, kan du opleve det fantastiske fænomen, som kaldes Sort Sol. Her mødes mange tusinde svaler før de skal trække sydpå, hvilket skaber fantastiske mønstre på himlen, når fuglene letter og lander i flok.

Møns Klint

Møns Klint er ét af de mest ikoniske og besøgte naturområder i Danmark. Her kan du opleve høje kridtklinter, som er omkranset af en gammel bøgeskov. Området har en fantastisk flora, og man kan finde mange sjældne planter i området, hvis man er interesseret i botanik.

Det er oplagt at gå en tur i området omkring Møns Klint, men du skal også være opmærksom på, at visse ruter kan være udfordrende på grund af det kuperede terræn. Heldigvis kan man jo selv bestemme farten, og man kan også medbringe en madkurv, hvis der er tale om en hyggetur.

Når du går tur ved Møns Klint, bør du også besøge stranden. Her er der god mulighed for at finde fossiler, hvilket især kan være sjovt for familiens yngre medlemmer.

Nyheder udvalgt til dig