annonce

Hera El- og Instrumentservice A/S forlænger sponsorat af HIK

I en årrække har Hera El- og Instrumentservice A/S været stolt sponsor af Superligaklubben Hobro Idræts Klub (HIK) - et sponsorat, der netop er forlænget med to år.

Hera El- og Instrumentservice A/S har fire afdelinger i Danmark, som alle ligger i Jylland, og de har drevet forretning i Hobro siden 2011. Niels Peter Ladefoged er el-installatør hos Hera El- og Instrumentservice A/S, og han glæder sig over sponsoratets forlængelse.

“Vi ønsker at bidrage til en stærk sportskultur i Mariagerfjord Kommune, og HIK er i en spændende sportslig udvikling, der har bragt fodboldkampe på det højeste niveau til byen - det er vi stolte af at bakke op om”, fortæller Niels Peter Ladefoged

HIK er et lokalt samlingspunkt

Som ambitiøs og aktiv sponsor er Hera El- og Instrumentservice A/S sikker på, at den flotte udvikling, som HIK har gennemgået de seneste år, har store positive konsekvenser for det generelle foreningsliv samt sportsinteressen i lokalområdet. Det er et socialt ansvar, som Hera El- og Instrumentservice A/S ønsker at understøtte, således at flere unge og børn engagerer sig i de lokale fodboldklubber i området.

“Foreningsidræt er en vigtig del af det lokale fællesskab, og vi håber, at vores sponsorat af HIK kan bidrage til at skabe samhørighed i hele Mariagerfjord Kommune”, siger Niels Peter Ladefoged.

Niels Peter Ladefoged, Hera El- og Instrumentservice A/S (t.v.) hilser på Mikkel Højbo, HIK (t.h)

Hos HIK sætter de pris på sponsoratet fra Hera El- og Instrumentservice A/S. Sponsoraftalen hører under et såkaldt ‘Diamantpartnerskab’, og forlængelsen af sponsoratet fra den større elektriker-virksomhed er således yderst værdsat i klubben. Som en del af sponsoraftalen har Hera El- og Instrumentservice A/S endvidere mulighed for at overvære Superligaklubbens hjemmekampe på DS Arena - det er til glæde for både medarbejdere såvel som kunder og samarbejdspartnere.

HIK pryder væggen hos Hera El- og Instrumentservice A/S

Sponsoraftalen kan i sandhed beskrives som gensidig værdifuld. Hos Hera El- og Instrumentservice A/S’s afdeling i Hadsund kan medarbejderne hver dag se på en signeret trøje fra HIK-profilen Edgar Babayan - givet i forbindelse med sponsorat-forlængelsen.

Signeret HIK-trøje fra offensivspilleren Edgar Babayan, som nu hænger i Hera El- og Instrumentservice A/S’s afdeling i Hobro.

Sponsoratet styrker den lokale tilknytningsfølelse, som medarbejderne i Hera El- og Instrumentservice A/S, glæder sig over. De ønsker at være mere end en el-virksomhed, og de søger at gøre en forskel for foreninger af alle størrelser og slags i Mariagerfjord Kommune.

“Vi er meget stolte af at sponsorere Hobro IK i yderligere to år, og vi ser frem til en række gode oplevelser. Hos Hera El- og Instrumentservice A/S betegner vi os som en el-virksomhed, der rækker ud over vores opgaver som elektriker, og lokal støtte vil derfor altid være en del af vores forretningsstrategi”, afslutter Niels Peter Ladefoged.

Du kan læse meget mere om Hera El- og Instrumentservice A/S her.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst