annonce

Hvad er en tilstandsrapport?

Det er vigtigt at have en tilstandsrapport.

En erfaren boligejer har forhåbentlig stiftet bekendtskab med en tilstandsrapport eller to i løbet af sin tid på boligmarkedet. Er man derimod lige trådt ind på markedet, kan de mange krav og forpligtigelser i forbindelse med salg og køb virke en anelse uoverskuelige. Noget af det første, man skal have godt styr på, er en tilstandsrapport. Det ligger i ordet, at en tilstandsrapport beskriver boligens tilstand ved købstidspunktet. Hele boligen bliver nøje gennemgået af en bygningssagkyndig sammen med ejer, og formålet er at udarbejde et professionelt og neutralt overblik over boligens eventuelle skader og mangler. Alle enkelte bygningsdele vurderes på en sekstrins-skala. Med til en tilstandsrapport hører også ejers egne bemærkninger på boligens tilstand, samt de nødvendige oplysninger til ejerskifteforeningen. En tilstandsrapport er gyldig et halvt år fra udstedelsesdatoen, og skal derefter fornyes.

Hvorfor er det vigtig at bestille en tilstandsrapport?

Det er vigtigt at få udarbejdet en tilstandsrapport af flere grunde. For det første hæfter man som ejer for eventuelle skader eller fejl på bygningen i 10 år, hvis ikke man har fået udarbejdet en tilstandsrapport. Det kan hurtigt blive en dyr og kedelig affære, og det gælder uanset om man ejer hus, lejlighed, sommerhus, eller man måske står og skal sælge et dødsbo.

For det andet er det vigtigt at have en tilstandsrapport, da man ellers ikke kan indhente et tilbud på en ejerskifteforsikring. En ejerskifteforsikring sikrer sælger mod at skulle dække eventuelle skjulte forhold eller skader, der ikke er kommet frem i tilstandsrapporten. Under en gennemgang af en bolig, må den bygningssagkyndige eksempelvis ikke fjerne gulvtæpper, tapet eller på anden måde foretage destruktive indgreb. Tilstandsrapporten er altså udelukkende et resultat af en visuel gennemgang, og på den måde kan der nemt være skjulte overraskelser.

Hvem skal udforme rapporten?

En tilstandsrapport udarbejdes i samarbejde mellem sælger og en erfaren og uvildig bygningssagkyndig, der udarbejder din tilstandsrapport. Som sælger skal man udfylde et Sælgeroplysningsskema. Heri skal bekrives nuværende eller tidligere forhold i boligen, og den bygningssagkyndige er behjælpelig med en korrekt udfyldelse af skemaet. Den beskikkede bygningssagkyndige udarbejder så rapporten, som sælger derefter modtager inden for kort tid, og kan præsentere for eventuelle købere. Som sælger er det altså værdifuldt at alliere sig med en erfarent og kompetent virksomhed, der har specialiseret sig i de mange krav og formalia, der gør sig gældende ved et boligsalg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst