Business

Mange mennesker uden nogen professionel relation til økonomi, forholder sig gerne så lidt som muligt til deres private økonomi. Det vil sige, at deres overskydende penge bliver sat ind på en opsparingskonto og får lov til at stå der og trække en smule rente - og det er så dét.

Virksomhed

Mininvestering.dk

Telefon

+45 89 88 49 35

Webside

https://mininvestering.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 17. apr 2019

Kickstart din investeringsrejse

Faktisk kan det i langt de fleste tilfælde bedre betale sig at investere sin formue i for eksempel aktier, så pengene kan generere et større afkast, som man kan nyde godt af på den lange bane. Grunden til at mange mennesker ikke vælger at investere, hænger ofte sammen med, at mange tror, at man skal investere store beløb, før man kan være med i investerings-gamet. Det er dog ikke rigtigt.

Du kan sagtens investere et mindre beløb, for eksempel 100 kroner hver måneden, hvilket på sigt kan blive til en mindre formue. Langt de fleste kan finde 100 kroner hver måned i deres budget, hvis de køber en drink mindre i byen, tager en suppedag hver uge eller napper en biograftur mindre.

Små investeringer kan give store gevinster på sigt

Selvom det kan være svært at forestille sig, at 100 kroner kan gøre en forskel for ens fremtidige formue, er det altså realiteten. Man bliver selvfølgelig ikke rig fra den ene dag til den anden, hvis man investerer 100 kroner om måneden, men hvis man har et langsigtet mål for øje, kan den øjensynligt lille investering sagtens være starten på en fornuftig opsparing.

Du skal blot tænke på, at hvis du lægger hundrede kroner til side måned efter måned og år efter år giver det tilsammen 24.000 kroner efter 20 år. Og hvis du så har investeret de penge løbene, som har givet et par procent i afkast hvert år, så kan det efterhånden blive til et betydeligt beløb.

Alle forældre vil gerne give deres børn den bedste start på livet. Og selvom det kan være fristende at give en lind strøm af gaver til de elskede poder, er det også en mulighed i stedet at sætte et beløb ind på en børneopsparing hver måned, som så kan blive investeret og vokse sig større i takt med børnene. Det kan være de førnævnte 100 kroner eller måske 200 kroner om måneden, hvilket kan nå at vokse sig til et stort beløb, når børnene skal flytte hjemmefra og har brug penge til et indskud i en lejlighed. Dette skyldes, at din investering vokser samtidig med, at du kan høste gevinsterne af renters rente. Det vil sige, at du får et afkast af afkastet.

Du kan vælge at fordele dine investeringer mellem aktier og obligationer afhængigt af din tidshorisont. Hvis din tidshorisont er kort, er det oplagt at have flest obligationer og færre aktier. Omvendt har du mulighed for at investere med en højere risiko og dermed købe flere aktier, hvis du har en lang tidshorisont, da aktier normalvis giver et større afkast end obligationer. Dog skal du have is i maven, da der løbende kan være større udsving i kursen på aktier.

Teknologien hjælper med at afmystificere investeringer

Internettet og teknologien har gjort det muligt for forbrugere, som er interesserede i at investere, at gøre det på en simpel og brugervenlig måde hjemme fra deres stue. Du skal bare finde den online børsmægler, som du finder mest brugervenlig og nem at komme i gang med. Således kan du via platformen begynde at investere i aktier og fonde uden at skulle betale høje gebyrer og kurtager for dine handler, som ellers hurtigt kan sluge dine økonomiske gevinster ved dine investeringer.

Selvom der ikke er nogen i din omgangskreds, der handler med aktier, kan du sagtens spare med mennesker, som har de samme interesser som dig. Du kan søge efter en handelsplatform, hvor du kan få indsigt i andre private investorers porteføljer, kommentere og diskutere aktiehandler og blive inspireret af andres strategier. Du kan hurtigt blive klogere på investeringer og få blod på tanden til selv at investere, hvis du begynder at følge med i andre investorers handler og kan diskutere, hvordan og hvorfor det giver mening for dig at investere dine penge med den livssituation, du er i.

Det har aldrig været nemmere og mere tilgængeligt at bliver klogere på investeringer samt rent faktisk at begynde at investere. Det er ikke længere forbeholdt en lille del af befolkningen at få formuen til at vokse med de rette investeringer, og det er aldrig for sent at komme i gang.

Nyheder udvalgt til dig