annonce

Kom på guidet byvandring i Sæby

Sæby er en gammel købstadsby, og en guldgrube for den kulturinteresserede turist. Selv de yderste kroge af Sæby er skabt med en kærlighed til smukt kunsthåndværk og inspirerende arkitektur.

Sæby byvandring fortæller den spændende historie om byen fra fjern fortid og op til vore dage. Du får et indblik i, hvordan byen er forvandlet fra middelalderkøbstad, til transportcentral for jøder, som flygtede til Sverige under anden verdenskrig, til det moderne Sæby, det er i dag. Husene, du kommer forbi, afslører i stor stil også, hvor stor diversitet der har været i Sæbys historie.

Den guidede byvandring finder sted hver onsdag fra uge 26 til og med uge 35, og koster 125,- kroner pr. næse. Det er en tur på 1,5-2 timer.

Hvor går byvandringen så hen?

Sæby havn spiller en yderst central rolle i byens grundlæggelse, så her svinger vandringen naturligvis forbi. I 1900-tallet var her en driftig fiskerihavn, hvor de lokale og udefrakommende fiskere havde en travl hverdag med auktioner og fiskeeksport.

Et syn for guderne

Ét af de steder, der især også har banet vejen for Sæbys oprindelse, er den smukke kirke i Strandgade.

I slutningen af 1400-tallet overtog Karmelittermunkene en mindre sognekirke, som de forvandlede til den prægtige bygning, vi i dag kender som Sæby Kirke .

Kirken stod færdig som klosterkompleks under Stygge Krumpens tid som biskop, og på byvandringen giver dette smukke stykke Danmarkshistorie et særligt kig ind i det gamle Sæby.

Kalkmalerier der sætter sine spor

Tilbage i 1500-tallet, blev Sæby Kirkes lofter beklædt med smukke kalkmalerier, der umiddelbart siges at give et ret godt billede af, hvordan Marias forældre levede. Giv malerierne din opmærksomhed, og se, om du kan gennemskue historien oppe i loftet.

Købmændenes gamle adresser

Algade og Strandgade i Sæby er helt essentielle for byvandringen, da købstadsidyllets gamle rødder er blevet sået og har spiret i disse gader..

Her bliver der især delt ud af kendskabet til Sæbys forhistoriske beboere, og det liv, der har udspillet sig i de antikke bygninger. På Algade finder du eksempelvis Mejerigården, der både har ageret købmandsgård, mejeri, sodavandsfabrik og kaffebrænderi - de historier bliver du langt klogere på, når du kommer under guidens vinger på byvandringen.

Besøg af Herman Bang

Clasens Gaard i Algade blev omdøbt fra købmandsgård til hotel i 1892. Hotellet i en kort periode forfatteren Herman Bang, og han valgte endda at inkludere hotellet i sin roman “Sommerglæder” fra 1902.

Booking online

Sæby melder klar til at tage imod eventyrlystne og nysgerrige byvandere, hver onsdag til og med uge 35. Hvis du skal have en plads til Sæby byvandring, skal du booke online lige her .

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.