annonce

Konkurskarantæne i et anpartsselskab

En konkurskarantæne kan pålægges folk, der sidder i ledelsen i et selskab med begrænset hæftelse – for eksempel et anpartsselskab.

For at der kan lægges sag an, skal selskabet dog være konkursramt, og den pågældende person skal have gjort sig skyldig i grov uforsvarlig forretningsførelse. I denne artikel kan du blive klogere på, hvad en konkurskarantæne indebærer.

Hvilke konsekvenser har en konkurskarantæne?

I forbindelse med en konkurskarantæne vil et forbud mod at deltage i selskabets ledelse følge. Dette forbud vil i udgangspunktet være begrænset til en periode på tre år. Under forbuddet må personen gerne fungere som almindelig medarbejder.

Hvis der er tale om direktøren af virksomheden, er det nødvendigt at finde en anden person, der kan udfylde denne rolle. En virksomhed skal nemlig have en registreret direktør. Er der ikke en registreret direktør, kan det i værste fald føre til tvangsopløsning af selskabet.

Derfor er det altafgørende for selskabet at denne rolle bliver udfyldt, hvis virksomheden ikke skal lukkes ned med tvang. I tilfælde af en konkurskarantæne må du ikke de facto fungere som selskabets direktør. Dette er nemlig en overtrædelse af konkurskarantænen.

Kend dine ansvarsområder og undgå en konkurskarantæne

Som leder i et anpartsselskab kan der være flere grunde til, at man bliver pålagt en konkurskarantæne. Blandt andet kan der være tale om, at selskabet ikke blev lukket i rette tide. Her taler man om det såkaldte håbløshedstidspunkt.

Håbløshedstidspunktet er ikke noget konkret tidspunkt. Tværtimod er der tale om en vurderingssag. Håbløshedstidspunktet dækker over det tidspunkt, hvor ledelsen burde have indset, at virksomhedens drift skulle stoppes. Dette er blandt andet, når selskabets kreditorer ikke længere kan betales.

Fortsættelse af driften ud over håbløshedstidspunktet kan være en af grundende til, at man bliver pålagt en konkurskarantæne. Andre grunde kan være manglede indberetning af moms og A-skat. Ved at kende dine ansvarsområder som leder, er det altså nemmere at undgå en konkurskarantæne.

Hvad betyder en overtrædelse af konkurskarantæne?

En overtrædelse af konkurskarantæne kan naturligvis ske direkte, hvis du fortsætter med at sidde i selskabets ledelse. Dog kan en overtrædelse også foregå mere skjult. For eksempel hvis du nu bestrider en stilling som almindelig ansat, men de facto fungerer som direktør.

En overtrædelse af konkurskarantæne kan betyde, at du bliver pålagt en ny karantæne. Ja, det kan endda betyde, at din karantæne bliver udvidet. Dette kan have katastrofale konsekvenser, hvis du stadig vil have frihed til at påtage dig de arbejdsopgaver, som du har lyst til.

En udvidet karantæne kan for eksempel betyde, at du heller ikke må deltage i ledelsen af virksomheder med personlig hæftelse. Her kan der blandt andet være tale om enkeltmandsvirksomheder. En overtrædelse kan desuden medføre en bøde eller fængsel i op til seks måneder.

Kontakt din advokat i tilfælde af en konkurskarantæne

Hvis du modtager et brev om konkurskarantæne, er det en god idé at kontakte en advokat. Typisk vil en advokat give dig en uforpligtende vurdering af din sag. På den måde kan du få større forståelse for, hvor du står, og hvad konkurskarantænen betyder for dig.

Advokaten vil beskikkes af retten til at føre din sag, hvorefter han eller hun udarbejder et svarskrift til skifteretten. I retten vil din advokat føre din sag med henblik på at få dig frifundet. En frifindelse har nemlig stor betydning for dig både økonomisk og arbejdsmæssigt.

Bliver du pålagt en konkurskarantæne, skal du nemlig betale sagsomkostningerne til kurator og advokat. Bliver du derimod frifundet, bliver retssagen betalt af statskassen. Derfor kan det godt betale sig at få fat i en dygtig advokat. Ved en frifindelse kan du nemlig komme problemfrit videre.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.