annonce

Op mod halvdelen af danskerne har fejl i deres lønseddel

Selvom op mod halvdelen af alle danskere har fejl på deres lønseddel, er det langtfra alle, som opdager disse fejl og får rettet op på dem.

Tal som disse sætter store krav til virksomheders og arbejdspladsers valg af lønsystem. Der er nemlig stor forskel på, hvor gennemsigtig og overskuelig en lønseddel er for lønmodtageren alt efter, hvilket lønsystem der behandler lønnen.

Hyppige fejl i lønsedler

Hvis fejl i lønsedler ikke bliver opdaget, kan det koste dyrt for både arbejdsgiveren og lønmodtageren. For lønmodtageren kan det blive dyrt ikke at opdage fejl i eksempelvis tillæg, afspadseringstimer, pension eller lignende. På samme måde kan det blive en dyr affære for arbejdsgiveren, hvis denne kommer til at ”skylde” lønmodtageren eksempelvis penge eller feriedage på grund af gentagne fejl i lønmodtagerens lønseddel, som ikke er blevet påpeget.

Nogle af de vigtigste punkter at tjekke igennem på lønsedlen for lønmodtageren er timelønnen, eventuelle tillæg, betaling i forhold til pauser, pension og naturligvis timeantallet. Har man som lønmodtager skiftet stilling, eller har man forhandlet en højere løn eller særlige vilkår, er det især på tidspunkter som disse, at det er relevant at holde ekstra godt øje med lønsedlen.

Opdateringer i lønsystemer kan ofte tage et lille stykke tid. Derfor kan det godt være, at de nye aftaler ikke umiddelbart efter vil fremgå i lønsystemet og dermed på lønsedlen. I de tilfælde er det vigtigt, at man som lønmodtager husker at logge på e-Boks ved lønudbetaling månederne efter, at de nye betingelser er trådt i kraft.

Automatiserede lønsystemer resulterer i færre fejl

De fleste lønsystemer til store virksomheder har længe været digitaliserede og automatiserede. Det gælder også for rigtig mange lønsystemer til små virksomheder i dag.

Med mange ansatte kan der være nok at holde styr på i forhold til indberetninger til SKAT, beregninger af løn og udbetalinger generelt. Af den grund har flere og flere virksomheder valgt at benytte lønsystemer online, hvor medarbejdernes stamdata lagres måned efter måned, og hvor der dermed er mindre risiko for fejl.

Denne udvikling hen mod mere automatiserede og digitale løsninger er i de allerfleste tilfælde en stor fordel for lønmodtagerne. Lønmodtageren får nemmere ved at sammenligne sine lønsedler fra måned til måned, da lønsedlerne hver gang er bygget op på samme måde og med de samme oplysninger. Desuden er der mindre risiko for, at lønmodtageren finder fejl, da arbejdsgiveren ikke manuelt skal ind og registrere medarbejderens data i forhold til løn.

Fejlene skal opdages, før de kan udbedres

Arbejdspladsen er ansvarlig for, at der ikke sker fejl i lønmodtagernes lønsedler. Men eventuelle fejl skal naturligvis opdages og påpeges, før der kan blive gjort noget ved dem. Det er derfor altid en god idé som lønmodtager selv at tage ansvar for at tjekke sine lønsedler for fejl. Selv små fejl kan løbe op i større summer, hvis de ikke bliver opdaget over en årrække.

Meget sjældent er der en ond mening bag fejl i lønsedler, og det vil derfor være i både arbejdspladsens og lønmodtagerens interesse at opdage eventuelle fejl og få gjort noget ved dem.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst