annonce

Pas på taget, så holder det længere

Regelmæssig vedligeholdelse af dit tagpap gør at det holder længere

Indtil nu har der været en forventet levetid på 30-35 år, når man har skulle lægge nyt tag med tagpap. Der er dog kommet en ny ‘Teknisk Godkendelse til Anvendelse’ (TGA), der er udarbejdet af ETA Danmark på baggrund af en feltundersøgelse fra SBI.

Godkendelsen estimerer, at tage udført med Phønix Tag Materialers to-lags SBS-tagpap kan holde mindst 15 år længere, hvis det er udført efter anvisningerne i PTM-anvisningerne. Det betyder, at hvis tagpappen er lagt efter reglerne, så kan taget holde mindst 50 år.

Men som med alle andre renoverings- og byggeprojekter, så kan man altid give levetiden en hjælpende hånd. Løbende vedligeholdelse af tagpap er ikke stort arbejde, men det kan forøge levetiden.

Et vedligeholdt tag beskytter dit hjem

Med et korrekt lagt tag, opstår der ikke store problemer ud af det blå. Hverken den skønne sommersol, sne, slud eller regn bør være skyld i, at der på kort eller langt sigt opstår problemer med tagpappet.

I sig selv skal tagpappet ikke vedligeholdes, men en løbende gennemgang af hele dit tag, kan være med til at sikre, at der ikke opstår store problemer, som kan beskadige den underliggende tagkonstruktion og dit loft.

Vedligeholdelse af tagpap

Vedligeholdelsen af dit tagpap og tag kan ordnes uden nogle former for specielt værktøj. Du skal reelt set kun bruge en kost.

To gange om året er det en god ide at efterse fugerne og aluminiumskanter, for at være sikker på der ikke går hul, eller de er revnet, så der kan komme vand ind. Derudover er det en god ide at feje taget rent for blade og andet snavs som har samlet sig. Ligeledes kan løse skiffersten som har samlet sig også fjernes. Og når du alligevel er deroppe, skal du huske at rense tagnedløb og tagrender.

Opdager du store problemer, som revner og dampbuler, er det en god ide at lade din tagdækker udbedre problemerne.

NB:Du bør bruge tagdækkeren til et stort eftersyn mindst hvert 5. År. Og du kan også med fordel lave en fast aftale med din tagdækker om, at han tjekker dit tag med fast interval. Tagdækkeren spotter hurtigt små skader og fejl, som du måske ikke ser selv, og han kan reparere på stedet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.