Business

Går du med planer om at fri til din udkårne i julen eller nytårsaften? Så er du ikke alene. Jul og nytår er nemlig populære højtider, når det kommer til at fri.

Virksomhed

BryllupsKlar

Adresse

H.C. Ørstedsvej 70, 1879 Frederiksberg C

Telefon

26167671

Webside

https://www.bryllupsklar.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 19. nov 2018

Romantikken står for døren

Sidste år blev 31.783 par gift, og det tal er det højeste siden 2009. Der er ikke nogen tegn på, at det skulle blive lavere for år 2018, så vi forventer mange nye frierier i den kommende juleferie, fortæller Ki Schou, indehaver af Bryllupsklar.dk.

Det er manden, der frier

Uanset hvor meget vi end vender og drejer det, så er det manden i forholdet, der frier. Og selvom vi kvinder meget gerne vil have ligestilling på rigtig mange områder, så er dette ikke et af dem. Vi forventer at blive friet til.

Der er selvfølgelig nogen kvinder, der går imod strømmen og tager sagen i egen hånd og udnytter den gamle regel om, at kvinder må fri på skuddagen hvert 4. år, men det er mere undtagelsen end reglen.

Det starter med en ring

Også her er vi meget traditionsbundne. Et frieri skal følges op med en ring. Det har været skik i mange hundrede år, og det vil det være i mange år frem.

Hvordan ringen skal se ud, og hvor kostbar den skal være, er der til gengæld ingen krav om.

Men brug tid på at finde den helt rigtige ring, det ville være så ærgerligt, hvis hun ikke kan lide forlovelsesringen. Tag gerne et billede af hendes andre smykker i smug og vis dem i den forretning, hvor du vil købe ringen, så kan du få vejledning til at finde en ring, der stilmæssigt matcher hendes smag.

Størrelsen på ringen er svær at få helt rigtig, uden at kunne måle hendes finger, men så ryger hele overraskelsen jo. Hvis hun i forvejen bærer en ring på venstre ringfinger, som er den finger, en forlovelsesring skal sidde på, så kan du måle diameteren på ringen. Det kan give en indikation om størrelsen.

Det bedste ville være, hvis du kan stjæle hendes ring med ned til butikken, hvis du med sikkerhed ved, at hun ikke kommer til at savne ringen den dag. Ud fra hendes egen ring vil man kunne fastslå hendes størrelse. Men skulle det være sådan, at ringen ikke kommer til at passe helt, så kan den efterfølgende justeres, så ingen panik over det.

Hvad er det perfekte frieri?

Og her er der ikke noget facit, desværre. Men typisk kan man dele frierier op i 3 typer.

Det private frieri, frieriet foran familien og storskærmsfrieriet.

Det private frieri omfatter kun dig og din elskede. Du har mange heste at spille på her, for et privat frieri behøver ikke være derhjemme. Det kan sagtens foregå ude i naturen. Måske har I et yndlingssted ved en sø, en park, en skov - det ville jo være et oplagt sted at fri.

Frieriet foran familien, det siger sig selv. Her er den nærmeste familie samlet til eksempelvis juleaften, hvilket er set mange gange. Det kunne være under gave uddelingen, du har pakket ringen ind og lagt den under træet, og når hun åbner gaven fra dig, så har du startskuddet til dit frieri.

Storskærmsfrieriet er det, som udspiller sig i det helt offentlige rum. Det kan for eksempel være til en koncert, på en restaurant, i lufthavnen eller i storcenteret, altså steder hvor der er mange andre mennesker.

Du bestemmer selv, hvordan frieriet skal foregå

Du ved bedst selv, hvad din udkårne ville sætte mest pris på. Men en ting som gælder både ved frieriet foran familien og i det åbne rum: Du skal være 100% sikker på, at hun vil svare ja. Ellers drop det. For du vil ikke sætte hende og dig selv i en situation, hvor det kan blive meget ubehageligt og pinligt, hvis hun ikke siger ja med det samme. Måske skal hun lige have en dag eller to til at tygge det hele igennem, og det vil hun bedre kunne sige til dig, hvis frieriet foregår under private rammer.

Uanset hvilken frier-model du vælger, så behøver du ikke at have indøvet en meget lang tale, det rækker med at fortælle hende, hvor meget du elsker hende, og hvor glad du ville blive, hvis hun vil leve sammen med dig resten af livet.

Og skal du ned på knæ, når du frier? Ja du skal. Medmindre du har skavanker der gør, at du ikke kan sidde på knæ.

Nyheder udvalgt til dig