Business

Nordjydernes sundhed er blevet forringet de seneste år – det er en kedelig kendsgerning.

Virksomhed

Elekcig AB

Adresse

Mäster Johansgatan 6, 21121 Malmö

Telefon

71 99 67 30

E-mail

info@elekcig.dk

Webside

https://www.elekcig.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 1. nov 2018

Sådan står det til med nordjydernes sundhed

Flere og flere nordjyder døjer med overvægt, livsstilssygdomme, rygning og så videre. Det er noget, som bekymrer de lokale læger, der oplever ekstra travlhed i disse år.

Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2017 – en større sundhedsrapport – giver et unikt indblik i de aktuelle sundhedsproblemer i det nordjyske. Rapporten tager udgangspunkt i en stor undersøgelse baseret på en stikprøve på 37.600 borgere.

Inaktivitet

Fysisk inaktivitet er et af tidens største sundhedsmæssige udfordringer – nationalt og globalt. Undersøgelsen viser, at hele 22,1 % af nordjyderne er fysisk inaktive. Forekomsten er størst blandt de ældre borgere, herunder førtidspensionister. Faktisk er hele 40 % af områdets førtidspensionister inaktive i deres fritid. Dét er kritisk, idet inaktivitet kan og ofte fører til overvægt, nedsat livsglæde, formindsket overskud og meget mere. Konsekvenserne er mange - og ofte ganske alvorlige.

De aktive nordjyder viser en særlig stor interesse for sportsgrene som fodbold, håndbold, tennis, fitness, yoga og gymnastik.

Rygning

Rygning og dertilhørende sygdomme er ikke kun en udfordring i det nordjyske, men også i resten af landet. Det ændrer dog ikke på, at det er en lokal udfordring, som der bliver set på med stor alvor. Tidligere nævnte undersøgelse viser, at 16,6 % ryger dagligt, og 7,9 % er storrygere. Det svarer til, at knap 1 ud af 5 nordjyder indtager tjære, nikotin og kulilte hver eneste dag.

Der findes tilsyneladende ingen simpel måde at komme rygning til livs på. Omvendt findes der flere effektive hjælpemidler til at gennemføre et rygestop. Her kan nævnes nikotintyggegummi, nikotinplaster og e-cigaretter. Elekcig forhandler nogle af disse produkter.

Overvægt

Fysisk inaktivitet + dårlig kost = overvægt Sådan forholder det sig i langt de fleste tilfælde. Overvægt kan skyldes en medfødt sygdom, men vil typisk skyldes manglende fysisk aktivitet og forkert kost. Overvægt har store konsekvenser for de berørte, ligesom det koster samfundet mange milliarder kroner. I 2017 var 19,4 % af nordjyderne svært overvægtige. En stor andel af de svært overvægtige nordjyder består af førtidspensionister og arbejdsløse.

Søvn

Søvn – eller mangel på samme – er ligeledes et stort problem i det nordjyske. 15,4 % af de adspurgte nordjyder svarer, at de har en dårlig søvnkvalitet. Netop søvnkvaliteten har meget at sige i forhold til livsglæde og overskud, hvorfor dette resultat på mange måder er alarmerende. Foruden søvnproblemer oplever mange af de adspurgte stress - i højere eller mindre grad.

Der er ofte en logisk sammenhæng mellem en persons stressniveau og søvnkvalitet. Det er blot med til at understrege, hvorfor det er så vigtigt, at man sover de anbefalede 7-8 timer hver nat og desuden undgår mere travlhed end højst nødvendigt.

Alkoholforbrug

6,5 % af borgerne har et højrisikabelt alkoholforbrug. Et for højt alkoholforbrug er ikke det mest udbredte problem blandt nordjyderne – omvendt har 6,5 % af borgerne et højrisikabelt forbrug. Forekomsten er størst blandt de unge i aldersgruppen 16-24 år. Ligeledes fortæller rapporten, at flere mænd end kvinder har alkoholproblemer. Der kan tales om et højrisikabelt alkoholforbrug, når der indtages mere end 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder om ugen.*

 

* Bemærk: Sundhedsstyrelsen har sidenhen sænket grænsen for antal ugentlige genstande – til 14 genstande for mænd og 7 genstande for kvinder.

Nyheder udvalgt til dig