Business

Søvn har en kæmpe betydning for vores helbred såvel som vores udseende.

Virksomhed

surisuri.dk

Telefon

+45 25 21 97 24

E-mail

info@surisuri.dk

Webside

https://surisuri.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 26. jun 2019

Sov dig smuk og rask

Her kan du blive klogere på søvnens magiske egenskaber og få gode råd til, hvordan du sover dig smuk og rask.

Søvnens gode egenskaber

Skønhedssøvn er et begreb, som de fleste er bekendt med - og der er noget om snakken. Listen over søvnens gode egenskaber er alenlang, så du skal ikke have dårlig samvittighed over at krybe tidligt til køjs. Når vi sover, så lader vi op og bearbejder dagsrester - men det er langt fra det eneste forunderlige, der sker, når vi lukker øjnene og forsvinder ind i Morfeus’ arme.

Fugt, næring og sammenhængende søvn

Søvn er helt essentiel, når det kommer til din skønhed. Du kender med garanti de nætter, hvor du har sovet for lidt, og din hud mangler glød, og de mørke rander under øjnene ikke er til at skjule. Her er en god nats søvn svaret på din huds skønhed, og hvis du inden sengetid bruger en plejende ansigtsmaske, der tilfører huden fugt, så er du godt på vej til at øge din skønhed.

Søvn styrker vores immunforsvar

Når vi sover, så reparerer kroppen sig selv på den måde, at den genopbygger celler og styrker vores immunforsvar. Det er derfor, det er vigtigt at sove meget, når man er syg. På lige fod med sund mad og motion er søvnen et middel til at holde dig sund og rask. Egentlig er det ret fantastisk at tænke på, at mens du ligger og snuer, så arbejder i krop på højtryk for at styrke dit helbred og forberede dig mentalt til den kommendes dag mange oplevelser og stimuli.

Stor indvirkning på dit humør

En lang nattesøvn hjælper dig også til at regulere dit madindtag - og på den måde forhindre, at du bliver overvægtig. Men det kræver naturligvis, at du selv følger op med sund kost, masser af vand og motion. Også på psyken har søvnen en healende effekt. Forskning viser nemlig, at søvnen ikke bare hjælper dig med at bearbejde dagens indtryk, den har også stor betydning for dit humør. De fleste kender følelsen af at have en kort lunte efter en kort og afbrudt nattesøvn.

Søvnens fire faser

Søvnen er delt op i fire forskellige faser, som kører i ring natten igennem. I den første fase drosler vi ned og forbereder os på søvnen. I anden fase sover vi let, og vores hjernebølger bevæger sig langsomt. Derefter komme vi til fase 3, hvor man virkelig kommer dybt ned og restituerer. Sidst, men ikke mindst, er der 4 og sidste fase, som er den såkaldte REM-søvn. Det er den fase, hvor vi drømmer og man kan se på den sovende, at øjnene er i bevægelse inde bagved.

I REM-fasen er der godt gang i hjernebølgerne, og man vågner nemt, fordi man drømmer. Når du har været igennem alle fire stadier af søvnen – ja, så begynder mønsteret forfra. Søvnens anatomi er og bliver fantastisk - så husk, at dyrk den alt hvad du kan, hvis du vil styrke dit helbred og bevare din skønhed.

Nyheder udvalgt til dig