annonce

Tips til at dekorere dine vægge

Ser dine vægge lidt triste ud? Bare vægge ser ofte kedelige og irriterende tomme ud.

Et hjem har svært ved at blive hyggeligt, hvis væggene er bare. Det ser upersonligt ud og ligner, at du ikke er blevet færdig med at indrette. Kunne du godt tænke dig at dekorere dine vægge men er tom for idéer? Her er nogle tips til forskellige slags måder, hvorpå dine vægge kan komme til at se flotte og spændende ud.

Maling eller tapet?

Lad os først se på, hvilket materiale der er på væggene. Du har måske malet samtlige vægge i en hvid nuance a la nordisk minimalisme. Den hvide farve er populær, da den åbner rummet op, og får det til at se lyst og sundt ud. Dog kan det også hurtigt komme til at se kedeligt ud med helt hvide vægge. Overvej at male én af væggene i stuen i en anden farve. Det kan enten være en modig gul eller en klassisk armygrøn, navyblå eller koksgrå. Farven vil bryde med de andre vægge og skabe balance og personlighed i rummet.

Hvis det ikke lige er malingen, som tiltrækker dig, så findes et andet spændende alternativ. Faktisk findes der et hav af spændende muligheder, hvis du vælger at sætte tapet på væggene. Tro ikke at tapet er outdated og umoderne – snarere tværtimod. Prøv at lave en enkelt væg med tapet med romantisk blomstermønster, murstensvæg, pastelfarvede lodrette striber eller med et retromønster. Det vil se virkeligt stilfuldt ud i kontrast til de andre vægge.

En anden form for moderne tapetløsning er fototapet, som vil give en helt ny identitet til din stue. Vælg mellem storslåede naturmotiver som skove, vandfald, storbyer eller palmestrande. Her vælger du helt selv, hvilken stemning der skal skabes i rummet. Til børneværelset kan man få tapet med søde dyr eller dørtapet med figurer fra tegnefilm og lignende. Det vil helt sikkert være et hit hos de mindste.

Personliggør væggene

Hvis du gerne vil gøre dine vægge mere personlige at se på, så er der mange muligheder. Få eventuelt taget nogle flotte og professionelle billeder af børnene og hæng dem op i stilrene rammer med passepartout. Billederne kan også stilles på hylder for et helt andet udtryk. Hvis du gerne vil gøre looket mere tilfældigt og charmerende, så find en stor opslagstavle og pin alle dine unikke fotos og kreative projekter derpå.

En mere romantisk løsning kunne være at finde en tynd lyskæde at hænge op. Brug små tøjklemmer af træ til at hænge fotos op på kæden. Tænd for lysene og voila! Et smukt display med personlige billeder af dem, som du holder af.

Fede plakater

Er du derimod mere til et stilet og minimalistisk look, så kan du med garanti finde fede plakater til dine vægge. Her kan du vælge lige præcis den stil, som du gerne vil have. Måske nogle cool retroplakater med flotte farver? Eller plakater som afspejler den by, som du kommer fra. Du kan også gøre dem mere personlige ved at vælge citatplakater, hvor du selv har indflydelse på, hvad der står på dem. For et mere nørdet look, kan du finde flotte filmplakater fra dine yndlingsfilm og -serier. Kun fantasien sætter grænserne her.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst