annonce

Tocifret millionomsætning og 45 ansatte på 3 år – ung iværksættervirksomhed stormer frem

I hjertet af Århus ligger content-bureauet TEXTA ApS placeret, som nu huser 12 fuldtidsansatte og 32 på deltid.

Den unge virksomhed blev startet for 3 år siden af de tre jurastuderende Peter, Kim og Tim, der siden start er blevet en etableret samt velkendt virksomhed inden for sin branche.

Trods den korte levetid kan TEXTA ApS bryste sig ved en omsætning på et tocifret millionbeløb, og den kraftige vækst ser ikke ud til at stoppe foreløbig, hvis man ser ind i deres planer for 2019.

Store planer for udvidelse i 2019

Det kan ikke gå hurtigt, og i TEXTA er det ikke længere nok med et kontor i Århus. Den århusianske virksomhed vil gerne være tæt på deres kunder, hvilket resulterer i, at de åbner et nyt kontor op i hovedstaden, København, til sommeren 2019, så de bedre kan pleje kunderne på den anden side af broen. Det danske marked er dog ikke sidste stop på rejsen i 2019, hvor der sidst på året er planer om at ekspandere til Skandinavien, hvor særligt det norske marked har interesse for det danske content-bureau, hvorfor et norsk kontor ligeledes er højt på ”to do listen”.

Trods de store ambitioner omkring åbninger af nye kontorer, så er forventningen stadig, at bundlinjen skal tredobles, hvor omsætningen skal have en fordobling.

Starten af 2019 bød tilmed på en ansættelse en ny CMO, der skal hjælpe iværksættervirksomheden med at blive endnu mere datadrevne end tidligere, således at TEXTA selv samt kunder nu får den absolut bedste rådgivning på markedet.

I 2018 tog eventyret fart

Armbevægelserne er nu store ved det århusianske content-bureau, som for alvor har skabt sig et navn i markedet, hvor de i 2018 endeligt fik mejslet deres entré inden for digital markedsføring fast i sten. I begyndelsen af året stod kun de tre ejere på listen over fuldtidsmedarbejdere, indtil de i starten af 2018 fik ansat en direktør, der for alvor hjalp til at få vind i sejlene, da året bød på yderlig 9 fuldtidsansættelser samt en række på deltid.

Omsætningen samt årets resultat voksede også med over 100%, som åbnede mulighed for flere investeringer i virksomheden, som gerne skulle danne grundlag for væksten i 2019.

Rekrutterer fra universiteterne

Placeringen i smilets by har vist sig at være en guldmine fyldt med kompetent arbejdskraft. Både deltiderne samt dem på fuldtid kommer med en opdateret viden, som er alfa og omega for TEXTA, der bevæger sig inden for et felt med konstant udvikling i forhold til. hvordan Google og de andre søgemaskiner reagerer på forskellige dele af content.

Endvidere er jobbet utrolig studierelevant for folk med kommunikationsuddannelserne, hvorfor de også har noget godt til CV’et, de kan bruge, når de skal ud og søge arbejde efter studiet, hvis de altså ikke bliver taget ind i TEXTA på fuldtid, som rekrutterer meget fra egne rækker.

Et content-bureau med fokus på det skrevne ord

TEXTA er et content bureau, der agerer som rådgivende samt eksekverende part for deres kunder, der primært er webshops. Virksomheden har valgt at fokusere på en mindre gren inden for content marketing, hvor de har specialiseret sig.

De har udelukkende fokus på det skrevne ord, hvorfor deres opgaver primært er for webshops, hvor de hjælper med kategori- og produktettekster, e-mail, oversættelse, korrektur, men også alt andet kommunikation der kan kobles sammen med det skrevne ord.

Kunder i alle størrelser

I virksomhedens spæde start var deres kunder typisk større bureauer, hvor de arbejdede som underleverandør til deres kunder, men tiderne har ændret sig for TEXTA, der nu er blevet mere anerkendt i branchen. I forbindelse med den øget omtale og anerkendelse i markedet er kundeemnerne ændret, og nu fungerer de ikke længere som bindeled, men har den direkte kontakt til slutkunden. Content bureauet hjælper alle typer kunder, og det gælder selv den helt lille tømmerforretning, men samtidig har de også store offentlige og private virksomheder samt institutioner på kundelisten.

Blandt nogle af disse findes navne som CBS, Københavns-, Esbjerg samt Århus kommune, Molslinjen, Rambøll, Århus- og Københavns universitet mm.

Der er dermed kommet en lang række større projekter ind i virksomheden, hvilket også har medvirket til den kraftige vækst i fuldtidsansættelser, der har været en nødvendighed, så virksomhederne altid har faste kontaktpersoner, som er inde i deres forretningsmodeller samt processer.

Studierne er blevet sat på pause

De tre unge ejere på 23 år har nu sat deres studier på pause for at fokusere på deres virksomhed. Indtil nu har de sideløbende med deres virksomhed haft hovederne begravet i paragraffer på jurastudiet, hvilket har resulteret i, at deres bachelor er klaret. Dog var de tre ejere ikke klar på at gå direkte videre til kandidaten, da det potentielt kunne medføre den negative effekt at begge dele blev kørt på halvt blus. Derfor er valget truffet, og de fokuserer nu alt deres energi på virksomheden, men når det så er sagt, udtaler de alle, at planerne på nuværende tidspunkt er en tilbagevenden til universitetsgangene på sigt for at færdiggøre kandidaten.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst