annonce

Vælg den rigtige type gulvfliser eller klinker til gulvet

Når du skal lave nyt gulv med gulvfliser, så er det en god idé at gøre nogle overvejelser om, hvilken type gulvfliser, der skal lægges.

For én ting er, hvordan du gerne vil have flisegulvet skal se ud, men noget andet er om de gulvfliser og den fuge, du gerne vil have, egner sig til det pågældende sted.

Når du skal lægge gulvfliser, så kan du vælge mellem forskellige typer gulvfliser og klinker. Forskellen på fliser og klinker er typisk hårdheden. Vægfliser er typisk tyndere og lavet i en mere porøs type ler end klinker, der er hårdere og dermed bedre egnet til gulve. Der findes dog masser af fliser, som egner sig til gulve, og som derfor kaldes gulvfliser. Om man vælger en gulvflise eller klinke til sit gulv er derfor ikke af den store betydning, men vægfliser med en lav slidstyrke bør man aldrig lægge på gulve.

Gulvfliser og klinkers slidstyrke

Det er ikke altid et spørgsmål om hvorvidt det er billige gulvfliser eller dyre gulvfliser, der er afgørende for om fliserne er holdbare. I stedet handler det om materialet, som fliserne er lavet af, og hvordan de er brændt.

Gulvfliser og klinker er kategoriseret på en skala for slidstyrke, der går fra 1 til 5, og som fortæller om, hvor modtagelig overfladen på fliserne er over for hakker, ridser og slid. De fleste gulvfliser, der egner sig til brug i almindelige boliger, er slidstyrke 2-4.

- Fliser med slidstyrke 1 er den laveste klasse, og bør som udgangspunkt kun anvendes på vægge, da fliserne let ridses eller beskadiges, hvis de monteres på et gulv.

- Fliser med slidstyrke 2 er mere egnet til gulve i rum, hvor der ikke forekommer meget fodtrafik og hvor der ikke gås med sko eller er risiko for der tabes noget tungt på gulvet. Derfor egner de sig mest til badeværelser, og ikke til køkkener, entréer og gange.

- Fliser med slidstyrke 3 egner sig til gulve, hvor der gås med sko og er et moderat slid på gulvet. Det kan være entréer, køkkener og gangarealet.

- Fliser med slidstyrke 4 egner sig til gulvarealer med tung trafik og med beskidt fodtøj, som kan slide på gulvet. Det kan være entré, bryggers, køkkener, butiksgulve og lignende rum.

- Fliser med slidstyrke 5 egner sig til meget tung trafik, tungt og beskidt fodtøj, kørsel med palleløftere og lignende. Derfor egner denne type sig til indgangspartier, butikscentre, bagerier og lignende industrielle rum.

Man kan selvfølgelig altid vælge en flise, der har en højere slidstyrke end nødvendigt, men bør omvendt afholde sig fra at lægge gulvfliser som har en lavere slidstyrke end anbefalet.

Vælg en gulvflise og fuge med en passende farve

Farvevalg er et spørgsmål om smag, men visse farver egner sig bedre til nogle rum end andre. Mørke fliser egner sig godt til rum, hvor der slæbes smuds og jord med ind udefra, da det ikke ses så tydeligt på mørke fliser. Lyse fliser egner sig omvendt til eksempelvis badeværelser og brusenicher, hvor kalk fra vandet, sæberester og lignende ikke ses så tydeligt på lyse fliser. Der er dog ingen regel uden undtagelse, og man kan sagtens både lægge mørke gulvfliser på et badeværelser og lyse fliser i en entre. Det vigtigste er dog at overveje denne del grundigt inden man lægger gulvfliser.

Du bør også overveje farven på fugerne grundigt. Hvide fuger kan give en flot effekt, men bruges det i en bruseniche eller på gulve i en entré eller bryggers, så vil den hurtigt blive farvet gul af kalk fra vandet eller mørk af smuds fra fodtøj, og det vil få hele gulvet til at se gammelt og beskidt ud. Sorte fuger kan på samme måde også farves lyse af kalk i vandet, hvis den bruges i en bruseniche. Derfor er grå nuancer ofte det mest praktiske at bruge, men ellers kan fugerne imprægneres med et særligt middel, som gør dem lettere at holde rene.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.