Annoncørbetalt Indhold

7 gode råd fra efterskoleelever: Sådan vælger man den rigtige efterskole

Hvordan vælger man den helt rigtige efterskole? Og hvad skal man vægte højt i processen? Det kan 2 nuværende elever og 1 tidligere elev fra Han Herred Efterskole hjælpe dig og dit barn med at balancere.

Foto: Bjarne Hyldgaard

Opdateret 07. september 2022 kl. 15:10

Fede oplevelser, nye bekendtskaber, faglig selvtillid, masser af bevægelse, gode faciliteter og et fællesskab udover det sædvanlige.

Sådan beskriver en tidligere elev sine to efterskoleår på Han Herred Efterskole, hvilket mange efterskolesøgende unge mennesker netop nu leder efter.

Her deler 3 efterskoleelever deres egne erfaringer fra efterskolelivet, samt gode råd til, hvordan man vælger den helt rigtige efterskole.

Målsætninger for dit efterskoleår

Cecilie Bundgaard Andersen gik i 9.- og 10. klasse på Han Herred Efterskole; 2 år med udvikling og selvstændighed der har gjort, at hun i dag er mere selvsikker når hun deltager fagligt i gymnasieundervisningen.

- Jeg er startet på gymnasiet, hvilket er et helt andet kapitel. Efterskolen har styrket mig fagligt og socialt, og hjulpet mig med at blive mere selvstændig til det her kapitel, og både lærerne på efterskolen og mine forældre har også fortalt, at de kan se en stor udvikling med mig, fortæller Cecilie.

- Det var også de mål, jeg havde sat mig for mine efterskoleår, så det er jeg rigtig glad for at have opnået.

Forstander Svend Åge Nielsen fortæller, at skolen generelt gør et stort stykke arbejde for at give eleverne et mål med deres efterskoleår. Alle elever har en kontaktperson, der er særligt observante over for elevernes udfordringer, og som hver anden måned afholder personlige samtaler hvor der sættes nogle målsætninger:

- Os voksne skubber jo lidt på, for vi vil gerne gøre dem lidt robuste til både ungdomsuddannelse og senere arbejdslivet, for det er nogle store spring. Men vi skubber dem ikke bare ud over kanten, vi har hele tiden en snor i ryggen på dem og kan hjælpe dem hvis de får behov for det.

- Vi overøser eleverne med tryghed og kærlighed, for man kan få unge mennesker til at gøre mange ting, hvis de bare ved der står nogen lige bagved dem og støtter dem.

Asta har valgt håndbold som first fag. Foto: Bjarne Hyldgaard

Hvordan vælger man den rigtige efterskole?

Asta Krogh Kristensen, der er ny elev på Han Herred Efterskole i år, fortæller, at hun selv vægtede fællesskabet meget højt, da hun skulle vælge efterskole:

- Jeg vil gerne ud at møde en masse nye mennesker og få en masse gode oplevelser. Til åbent hus sidste år fandt jeg ud af, at Han Herred Efterskole har en American linje, hvor man kommer en tur til USA og deltager i undervisning på en high school derovre, hvilket jeg virkelig gerne vil opleve.

- De fortalte også, at man har mulighed for at skifte sine valgfag cirka hver 12. uge, hvis man vil prøve noget nyt. Så allerede til åbent hus fik jeg en fornemmelse af, at Han Herred Efterskole er god til at ryste eleverne sammen og vægter elevernes trivsel virkelig højt, fortæller Asta Krogh Kristensen.

Asta har valgt fag og valgfag der både inkluderer håndbold, spring og volleyball og engelsk, men har også sat sig nogle personligt målsætninger sammen med de ansatte på Han Herred Efterskole:

- Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at hvile mere i mig selv, og ikke være så bange for bare at kaste mig ud i nogle nye oplevelser og prøve nogle ting af. I starten var jeg lidt utryg ved at skulle sove oppe på efterskolen, men jeg er rigtig glad for mine roomies og blev hurtigt tryg heroppe, så jeg har slet ikke oplevet hjemve.

Nicolaj Luther foran Han Herred Efterskole. Foto: Bjarne Hyldgaard

Nicolaj Luther er også elev på Han Herred Efterskole, og fortæller, at han stod mellem privatskolen Skipper Clement og efterskole, inden han påbegyndte sin 10. klasse. Han fortæller, at han havde mest brug for at udvikle sig socialt og valgte derfor Han Herred Efterskole,

Nicolaj er også allerede begyndt at forberede sig til en senere ungdomsuddannelse, og har valgt tysk med afsluttende prøve, med henblik på at kunne vise det frem på eksamensbeviset når han søger ind på gymnasiet næste år.

- Jeg har valgt fodbold som First fag, fordi jeg har gået til fodbold i 12 år, men har også valgt valgfagene Boys Corner, guitar og badminton, som jeg fandt frem til på skolens hjemmeside. Vi har haft Boys Corner én gang indtil videre, hvor vi hyggede og grinede en masse, så jeg glæder mig til at være sammen med drengene i forskellige sammenhænge.

7 gode råd til kommende efterskoleelver

Asta, Cecilie og Nicolaj giver her deres 7 gode råd til kommende efterskole elever:

  • Find en efterskole med et stærkt fællesskab og nogle gode grundværdier.
  • Følg din mavefornemmelse.
  • Sig ja til nye ting – det giver uforglemmelige oplevelser.
  • Rengøring kan rent faktisk være sjovt.
  • Vælg nogle sjove valgfag, så du kan afprøve en masse forskelligt.
  • Vægt aktiviteterne højt.
  • Skab en masse nye venskaber.

Besøg Han Herred Efterskole til åbent hus søndag d. 25. september i tidsrummet 13-17, og få en rundvisning af eleverne eller en god snak med personalet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden