Annoncørbetalt Indhold

Aalborg Zoo sætter fokus på danske truede dyr i påsken 2022

Susanne Solskov, marketingansvarlig hos Aalborg Zoo, fortæller nu om forårets aktiviteter. Alle årets aktiviteter kommer til at tage udgangspunkt i Aalborg Zoo’s årstema: Naturbevaring.

Stift bekendtskab med en 3 meter høj edderkop i Kryb & Kravl udstillingen.
Stift bekendtskab med en 3 meter høj edderkop i Kryb & Kravl udstillingen. Foto: Aalborg Zoo.

Opdateret 07. april 2022 kl. 09:52

Startskuddet til sommerhalvåret er gået, og de sidste par uger har vi sågar også fået en forsmag på de dejlige solskinsdage, der forhåbentlig venter flere af forude.

Hos Aalborg Zoologiske Have glæder de sig ekstra meget til sommerhalvåret, og nu fortæller Susanne Solskov, marketingansvarlig hos Aalborg Zoo, hvilke spændende aktiviteter, vi kan glæde os til i påsken og i foråret.

Et år med naturbevaring i fokus

Temaet, som kommer til at skinne igennem alle aktiviteterne hos Aalborg Zoo, omhandler naturbevaring. Det gør det, fordi Aalborg Zoo, og zoologiske haver generelt, er til for at arbejde med natur- og artsbevarelse.

- Vi har valgt naturbevaring som årstema for at gøre vores gæster og omverdenen opmærksom på, hvorfor zoologiske haver eksisterer. Vi arbejder med at bevare naturen, blandt andet ved at bevare truede dyrearter, som er i fare for at uddø. Vi har eksempelvis lige fået en ny lille dværgflodhest, Moseka, som vi er meget stolte over, fortæller Susanne Solskov, marketingansvarlig hos Aalborg Zoo.

Og selvom der normalvis er meget fokus på Aalborg Zoos arbejde med eksotiske truede dyr, så glæder Aalborg Zoo sig til at slå et slag for de danske truede dyr i påsken 2022. Der kommer adskillige aktiviteter med de danske dyr i fokus, og det er der en helt særlig årsag til:

- Vi glemmer lidt, hvilken natur der gemmer sig i vores egen baghave, og som faktisk danner grundlag for en hel masse andet liv. Derfor glæder vi os til at kunne præsentere en formidlingsstation midt i haven, hvor vores guider vil fortælle en masse om de danske truede dyr, siger Susanne Solskov og uddyber:

- Her kan man blive klogere på, hvordan man kan styrke biodiversiteten i sin egen have, og hvordan man kan lave fine bosteder til dyrene og insekterne i haven. Det handler i bund og grund om at skabe en varieret og spændende natur for så mange arter som muligt..

I det store telt i haven kan du finde Kæmpe Kryb & Kravl udstillingen, som præsenterer alt fra fugleedderkopper til spyfluer i megasize, og d. 14. april kan du møde biolog og naturvejleder Vicky Knudsen på Zoofariscenen og på formidlingsstanden ved tropehuset.

Danmarks mindste ugle, kirkeuglen, kommer blandt andet i fokus hos Aalborg Zoo. Foto: Aalborg Zoo.

Danmarks mindste kirkeugle kommer i fokus

Foruden Kæmpe Kryb & Kravl udstillingen, vil man også kunne opleve nogle dage i påsken, som er dedikerede til den danske kirkeugle.

Kirkeuglen er den mindste ugle i Danmark, og findes kun i Himmerland, og måske et par enkelte andre steder i Danmark. De er enormt truede, og det ønsker Aalborg Zoo at sætte fokus på:

- Her i Aalborg Zoo er vi faktisk koordinator for kirkeuglens bevarelse, og kirkeuglens fare for at uddø berører os dybt. Derfor har vi inviteret Frank Skaarup Hansen ind på formidlingsstanden i haven for at fortælle om kirkeugler, og man kan også være heldig at komme til at møde en levende kirkeugle herinde, fortæller Susanne Solskov.

Du kan også møde Frank Skaarup Hansen og hans lannerfalk Luna alle dage i påsken kl. 13:10 på Zoofariscenen, hvor Luna kommer helt tæt på under sine flyveture.

Glæd dig til masser oplevelser i Aalborg Zoo. Foto: Aalborg Zoo.

Glæd dig til flere aktiviteter i Aalborg Zoo

Henover foråret kommer der flere ferie- og helligdage med aktiviteter i Aalborg Zoo, hvor du kan glæde dig til at få masser viden om Danmarks- og verdens natur.

Oplev blandt andet deres traditionsrige Kristi Himmelfartsferie med fokus på elefanter og Aalborg Zoo’s Black Mamba projekt. Her kan man blive klogere på krybskytteri i Sydafrika, og hvilken forskel Aalborg Zoo gør på den front.

Aalborg Zoo har 3 hunelefanter, som er ambassadører for de elefanter som lever i naturen. I Kristi Himmelfartsferien sætter de fokus på, hvordan man kan støtte Black Mamba projektet..

Der går heller ikke længe, før du atter kan opleve orangutanger i Aalborg Zoo igen. I det nye orangutang anlæg kan du møde et nyt avlspar, og så vil Aalborg Zoo også kunne præsentere en ny art, den asiatiske dværgodder, som skal bo sammen med de asiatiske orangutanger i anlægget, så de kan berige hinandens adfærd.

Orangutang anlægget står klar inden skolernes sommerferie.

Læs meget mere om Aalborg Zoo’s mange projekter og aktiviteter på deres hjemmeside www.aalborgzoo.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden