Annoncørbetalt Indhold

Blondehuset: Venskab og kvinder som dig og mig i fokus

De færdiggør hinandens sætninger, og de ved næsten, hvad den anden tænker. Helle Svendsen og Kirsten Bøjstrup har arbejdet tæt sammen i BlondeHuset i Løkken i 15 år. Her får du deres historie om, hvordan venskab og arbejdsfællesskab kan flettes sammen til en ubrydelig alliance.

Helle Svendsen (tv) og Kirsten Bøjstrup har i 15 år kørt et tæt parløb i Blondehuset i Løkken
Helle Svendsen (tv) og Kirsten Bøjstrup har i 15 år kørt et tæt parløb i Blondehuset i Løkken Foto: Hans Ravn

- Vi ved da godt, at vi nærmest lyder som et gammelt ægtepar, siger de i munden på hinanden.

Og så fyldes BlondeHuset med boblende latter.

For Helle Svendsen, der ejer BlondeHuset og Kirsten Bøjstrup er jo ikke et ægtepar. Men de kan i år fejre et ganske opsigtsvækkende jubilæum sammen. I 15 år har de nemlig arbejdet tæt sammen i hjertet af Danmarks største lingeriforretning, BlondeHuset i Løkken.

De færdiggør hinandens sætninger, og så kan de ikke lade være med at grine over, at de lyder som et gammelt ægtepar. Foto: Hans Ravn
Om BlondeHuset

BlondeHuset blev grundlagt i 2010 af Helle Svendsen. I 2019 flyttede butikken til større lokaler, og den kunne herefter kalde sig Danmarks største lingeriforretning. I dag beskæftiger butikken 5-6 fuldtidsansatte, samt en række timelønnede medarbejdere, som sammen sørger for driften gennem butikkens 362 åbningsdage om året. BlondeHuset har til huse i Løkken, som har ca. 1600 indbyggere.

BlondeHuset.
Kirsten Bøjstrup var gravid, men hun blev ansat, og så startede et arbejds- og venskab, der har holdt lige siden Foto: Hans Ravn

Ansatte gravide Kirsten

Da Helle åbnede BlondeHuset i 2010, stod hun hurtigt og manglede arbejdskraft. Samtidig stod den nyuddannede fotograf Kirsten Bøjstrup uden et job, og hun havde også en baby i maven.

Helle traf det, mange nok vil kalde 'et modigt valg.' Hun ansatte den gravide Kirsten.

Det blev starten på et livslangt samarbejde, konstaterer de varmt.

- Nogen siger, at venskab og arbejde ikke kan gå hånd i hånd. Men det er vi altså et levende bevis på, at det kan, siger Helle Svendsen.

Kirsten nikker.

- Helle har altid givet mig plads og respekt. Det har gjort, at jeg faktisk synes, det er fantastisk at sælge BH’er, siger Kirsten med et smil.

De kigger lidt på hinanden.

- Man kan vel godt sige, at for mig er Blondehuset mit barn, siger Helle.

- Og for mig er det et kærkomment plejebarn, fortsætter Kirsten hendes sætning.

- Fællesnævneren er kærligheden til butikken og projektet, siger de samstemmende.

I år fejrer Kirsten (tv) og Helle endnu et jubilæum. Det er nemlig 10. gang, de udgiver deres populære Sommermagasin Foto: Hans Ravn

10 år med kvinder, der viser mangfoldigheden i et sommermagasin

I år fejres endnu et jubilæum: Det 10. sommermagasin fra BlondeHuset er netop kommet på gaden.

Magasinet er blot ét af mange projekter, som Helle og Kirsten har søsat sammen.

De står selv for både manuskript og produktion, og her mærker de, hvor godt et samarbejde kan være, når det er båret af passion og kreativitet, fortæller de.

Samtidig er de også enige om, at magasinets styrke er, at det har kant og skiller sig ud fra alle andre magasiner.

- Det er blevet et hjerteprojekt, som er en vigtig del af butikkens DNA. Magasinet hylder jo kvindekroppen i alle dens former, aldre og historier.

Vi anvender ikke professionelle modeller. I stedet viser vi badetøj frem på kvinder som dig og mig: En 52-årig konsulent fra Silkeborg, en 77-årig pensionist fra Hirtshals og mange andre skønne kvinder, siger Kirsten.

- Vores modeller bærer ikke bare bikinier – de bærer også de ar, livet har givet dem. Det er dét, der gør det ægte, siger Helle.

Det handler selvfølgelig om salg. Men det handler i lige så høj grad om at skabe et mere rummeligt og realistisk skønhedsideal, lyder budskabet fra BlondeHuset Foto: Hans Ravn

Lone skal mærke, at hun er en stjerne

Hvert eneste år ligger der et stort planlægningsarbejde bag fotoshootsene, der altid skydes i nærmiljøet i Løkken. Altid med Kirsten bag kameraet.

Både Kirsten og Helle er nemlig meget bevidste om, at det skal være en god oplevelse for de kvinder, der vælger at stille op. Derfor foregår fotoshootsene også i små hold, hvor det bare er modellen med Kirsten og Helle.

- Det er bare så megavigtigt for mig at give Lone fra Hjørring følelsen af at blive set og værdsat. Hun skal have lov til at stråle som en stjerne. Det er kvindepower pakket ind i nordjysk kærlighed og glimmer, siger Helle.

Meget mere end bare et salg

Og resultaterne rækker da også langt ud over det kommercielle.

- Det handler selvfølgelig om salg. Men det handler i lige så høj grad om at skabe et mere rummeligt og realistisk skønhedsideal. Vi vil gerne give forskelligheden en stemme, siger Kirsten.

Helle fortsætter:

- Det synes jeg, at vi lykkes med, og derfor er det også bare det mest livsbekræftende event i løbet af året. Vi har da heller ikke mødt én eneste deltager, der ikke har ønsket at gøre det igen. Det siger vel alt!

BlondeHuset har adresse på Søndergade 20 A, 9480 Løkken Foto: Hans Ravn
Adresse og åbningstider

Adressen er Søndergade 20 A, 9480 Løkken.

Telefonnummer er: 98 99 02 04

Åbent alle ugens 7 dage klokken 10.00-17.30

Webshoppen finder du på BlondeHusets hjemmeside: Blondehuset.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden