Boligkøberne strømmer til Brønderslev Kommune
Hvis man spørger Mæglerhusets butikschefer i Brønderslev og Dronninglund, Kasper Stevn Kræmmergaard og Simon Jørgensen, er der ingen tvivl om, at der er opsving på boligmarkedet i Brønderslev Kommune. Dejlig natur og trygge omgivelser er attraktivt for køberne.
Opdateret kl. 00:00
Drømmen om hus og have i et dejligt område med stærke lokale fællesskaber og natur rundt om hjørnet, står øverst på mange menneskers ønskeliste. Coronapandemien og dens medfølgende isolation har betydet, at folk nu har fået øjnene op for friheden i at bo i et hus udenfor storbyens stress og jag med en stor have. Drømmen får lov til at spire frit i fantasien, men skal drømmen realiseres, er der flere ting, der skal gå op i en højere enhed.
Mæglerhuset er en uafhængig mæglerforretning med samme ejerkreds og fem afdelinger fordelt i det nordjyske landskab. Med butikker i Aalborg, Nørresundby, Aabybro, Dronninglund og Brønderslev står Mæglerhuset klar til at møde nordjyderne, hvor de er. Hvis man spørger Simon Jørgensen, hvad der er særligt ved Mæglerhuset, er han hurtig til at nævne, at de i Mæglerhuset er med kunden hele vejen.
Hos Mæglerhuset varetager de selv alle opgaver, og de har bl.a. egne sagsbehandlere, markedsføringsteam, fotografer og skødeafdeling. Som boligsælger medfører det en stor tryghed, at alle opgaver i processen varetages af Mæglerhuset. Derfor kan alle bekymringer omkring boligsalget hurtigt forsvinde fra bevidstheden.
Stigende salgspriser præger boligmarkedet
Statistik fra Boligsiden viser det tydeligt. Salgspriserne i Brønderslev Kommune er stigende, og bare inden for det seneste år er salgspriserne steget med hele 12%. Foruden de stigende salgspriser, er liggetiderne inden for det seneste år faldet med 25% (Kilde:boligsiden.dk). Statistikkens tendenser er også tydelige for butikschefen hos Mæglerhuset i Brønderslev
-Corona har gjort de små byer populære, og i takt med at boligpriserne er steget i Aalborg, finder folk vejen mod de mindre byer, hvor man trods alt kan få lidt mere bolig for pengene, siger Kasper Stevn Kræmmergaard.
Populariteten i Brønderslev Kommune har også medført, at der nu er et rekordlavt udbud af boliger til salg i kommunen. Faktisk er udbuddet af boliger i kommunen det laveste siden februar 2019. Det unikke ved boligområderne i Brønderslev Kommune er, at områderne ligger i trygge og rolige omgivelser. Byerne byder på alt hvad familien har brug for til at leve livet, og med motorvejen tæt på, er der mulighed for at stå centralt i f.eks. Aalborg på bare 20-30 minutter.
Både Kasper Stevn Kræmmergaard og Simon Jørgensen er glade for den udvikling, der foregår i kommunen. Naturen, en stor have og lokale fællesskaber står højt på prioriteringslisten hos mange, og netop det kan Brønderslev Kommune tilbyde boligkøberne. De stigende boligpriser betyder, at køberne i dag ikke kan få samme mængde bolig for pengene, som de kunne for år tilbage. Derfor står Mæglerhuset forrest for at hjælpe køberne med at finde alternativer og flytte køberne fra Aalborg og andre store byer til Dronninglund og Brønderslev.
-Det er noget vi i Mæglerhuset, med vores fem afdelinger under samme ejerkreds, kan tilbyde vores kunder på en anden måde end andre lokale mæglere, siger Kasper Stevn Kræmmergaard.
Stærkt samarbejde kommer kunderne til gode
Hos Mæglerhuset er det altafgørende at være til stede i byerne i Nordjylland. Alle mæglerne er lokalkendte og har derfor de helt rigtige forudsætninger for at sælge boligerne. Det er især tydeligt i Brønderslev, hvor butikschefen Kasper Stevn Kræmmergaard selv bor og har sin daglige gang.
Med Mæglerhusets femte afdeling, som i januar 2022 slog dørene op i Brønderslev, dækker Mæglerhuset store områder i hele Nordjylland. Mæglerhusets horisont på boligmarkedet er stor, og til dagligt arbejder de forskellige afdelinger tæt sammen i forsøget på at finde den helt rigtige bolig, der passer til køberens ønsker.
-Kan kunderne ikke finde det rigtige sted i den enkelte by, kan vi tilbyde alternativer i andre byer gennem vores andre afdelinger, siger Kasper Stevn Kræmmergaard.
Hos Mæglerhuset tilgodeser de både sælger og køber i købsprocessen. Med det gode interne fællesskab i afdelingerne er det muligt at være bred i markedsføringen af hver enkelt bolig. En bolig i f.eks. Brønderslev eller Dronninglund bliver derfor markedsført lokalt i byen, men også i Aalborg og Nørresundby, hvor der ofte sidder mange interesserede og mulige købere.
På den måde er det muligt for Mæglerhuset at møde interesserede boligkøbere tidligt i processen. Med et besøg i forretningerne i Aalborg eller Nørresundby kan kunderne komme med et ønske om at søge væk fra byens stress, og blive draget mod de markedsførte boliger i f.eks. Brønderslev Kommune. Det unikke samarbejde viser sit ansigt i sådanne situationer, hvor mæglerne kan lytte og imødekomme kundens ønsker, og sende kunden direkte ud i afdelingerne i de mindre byer.
Book din egen salgsvurdering
Mæglerhuset har fødderne solidt plantet i den nordjyske muld. Med stort lokalkendskab til Nordjylland, står de klar, hvad enten du skal sælge eller købe bolig.
Lige nu er boligmarkedet rødglødende. Efterspørgslen på boliger i Brønderslev Kommune er større end udbuddet, og der er ofte flere interesserede køber pr. bolig. Derfor er det bestemt ikke et dårligt tidspunkt at sælge sin bolig i kommunen.
Overvejer du at sælge din bolig og erstatte de vante vægge med nye? Så kan du hurtigt og nemt bestille en gratis og uforpligtende salgsvurdering. Du byder en mægler indenfor, som kvitterer med en realistisk pris på din bolig, der har hold i virkelighedens boligmarked.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.