Annoncørbetalt Indhold

Byfest i Hjørring: To dage med musik, fællesskab og ægte midtby‑stemning

Hjørring Alliancen er den 29. og 30. maj klar til at byde velkommen til den traditionelle byfest, hvor midtbyen over to dage holder ekstra åbent og fyldes med musik, foreninger og den helt særlige stemning, som kun Hjørring kan skabe.

Hjørring Alliancen er den 29. og 30. maj klar til at byde velkommen til den traditionelle byfest, hvor gaderne plejer at summe af liv.
Hjørring Alliancen er den 29. og 30. maj klar til at byde velkommen til den traditionelle byfest, hvor gaderne plejer at summe af liv. Foto: Hjørring Alliancen

Der er en helt særlig lyd i Hjørrings midtby, når forårsvarmen rammer brostenene, og snakken breder sig mellem Østergade og Strømgade. Den lyd får ekstra liv, når Hjørring Alliancen igen i år inviterer til sommerfest over hele to dage med topnavne på scenen, foreninger i gadebilledet og masser af hygge for både store og små. Butikkerne har desuden åbent helt til 22.00, så der er masser af muligheder for shopping i løbet af aftenen også.

Midtbyen bliver fredag 29. maj rammen om en helt særlig dag, som mange af Hjørring borgere og byens butikker ser frem til. Her er der musik på Springvandspladsen, ølvognen står helt centralt, og byens foreninger rykker ud for at vise, hvad de kan fra klokken 16.00. Her kan du møde alt fra sportsklubber og kulturforeninger til frivillige fællesskaber, og der er også opvisninger flere steder i Strømgade og Østergade.

Hjørring Alliancen har nemlig igen inviteret alle kommunens kultur- og fritidsforeninger til at deltage med en gratis stand, og det er gået hen og blevet et populært tiltag, der giver foreningerne mulighed for at møde borgerne i øjenhøjde og fortælle om deres aktiviteter.

Klokken 17.00 går MD DUO på scenen på Springvandspladsen, og de har med garanti noget for alle aldre. Foto: Pressefoto

MD DUO: Humor, hits og fuld fart frem

Senere på dagen klokken 17.00 rammer populære MD DUO Hjørring. De to thyboer har spillet over 700 koncerter landet rundt, og de er kendt for deres energiske dansktop-univers, hvor humor, fællesskab og fest går hånd i hånd. Med hits som “Malta”, “Gi’ mig fri nu til middag”, “Thy” og hyldesten til Jonas Vingegaard har de streamet over 10 millioner gange og samlet mere end 50.000 følgere. Catchphrases som “Godaw, venner”, “Vi sigges” og “Det spiller bar’” er blevet en del af deres signatur. Deres shows samler folk i alle aldre, og det er muligt at købe noget af duoens ”merchandise” efter koncerten.

Version 1.0 er kendt for at være et band, der kan sætte gang i festen og dansegulvet. Foto: Pressefoto

Version 1.0: Lokal energi til at runde aftenen af

Aftenen rundes af klokken 20.00 med Version 1.0, der roligt kan beskrives som et af Hjørrings mest populære livebands. De leverer et show fyldt med energi, stærke vokaler og et repertoire, der spænder fra moderne pop og rock til de klassikere, alle kan synge med på. Som lokale favoritter er de garant for en festlig afslutning, hvor dansegulvet aldrig står stille, og hvor fællesskabet får lov at fylde hele Springvandspladsen.

Børnene elsker Popsi & Krelle, og Hjørring Alliancen forventer masser af børn på Springvandspladsen lørdag 9.30. Foto: Pressefoto

Lørdag: Børnenes dag og Popsi & Krelle på scenen

Lørdag formiddag bliver farverig, festlig og fuld af bevægelse, når Popsi & Krelle indtager scenen klokken 9.30. De to er blandt landets mest elskede børnefigurer, og deres sange er blevet en fast del af hverdagen i mange småbørnsfamilier. Børnene kender melodierne, bevægelserne og universet fra YouTube og Ramasjang, og glæden ved at opleve dem live er noget helt særligt. Inden koncerten går de rundt og hilser på børnene.

Handelschef Roy Linde Hansen og formanden for Hjørring Alliancen Christina Østergaard glæder sig til, at Springvandspladsen inden længe summer af liv. Foto: Anne Helene Kahr Thomsen

Hjørring Alliancen glæder sig

Roy Linde Hansen, Handelschef i Hjørring Alliancen, glæder sig til sin første byfest som arrangør:

- Jeg er stolt over det program, vi har sammensat. Vi har været heldige at lande noget, der rammer bredt, og der er ingen tvivl om, at der bliver fest foran scenen både fredag og lørdag, siger han med et smil.

Han beskriver byfesten som en aften, hvor man tager fruen under armen, møder gamle klassekammerater, hilser på naboer og nyder en fadøl i godt selskab.

- Der er en ganske særlig stemning i midtbyen, når snakken blander sig med musikken og forårsvarmen, siger han.

Christina Østergaard, formand for Hjørring Alliancen og butiksindehaver, nikker genkendende:

- Det er jo altid hyggeligt, når man møder nogen, man ikke ser hver dag. Det plejer at være en fantastisk dag og aften. Butikkerne har åbent til 22.00, og vi krydser fingre for godt vejr. Rigtig mange af byens butikker, restauranter, caféer og kulturinstitutioner har gjort noget ekstra ud over det sædvanlige, og man vil opleve flere, som er rykket ud på gaden med gode tilbud, udeservering, smagsprøver i butikkerne og meget mere. Så det er da oplagt at nyde en aften i byen med masser af liv, aktiviteter og god musik. Jeg håber, at rigtig mange vil sætte kryds og nyde en lun sommeraften i byen, slutter Christina Østergaard.

Du kan læse mere om Hjørring Alliancen og Byfesten her

Se her, hvem du kan møde i byen

Sindal Flyveklub

Hjørring Sommerspil

Dan Cup

Natteravnene

Art of Dance

Kom og Dans

Bagterp IF

SDK Biler

Hjørring Svømmeklub

Bloddonorerne

Homestart Hjørring

EMS

Pure Gym

Nybolig

Sparekassen Danmark

Spar Nord

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden