annoncørbetalt indhold

Danmarks største lingeriforretning udvider igen

BlondeHuset har siden åbningen i 2010 vokset sig til Danmarks største lingeriforretning. Butikken i Løkken på hele 250 kvm rummer et imponerende sortiment af lingeri, badetøj, nattøj og strømper. Nu udvider de endnu engang – men ikke med kvadratmeter.

Team BlondeHuset <i>Foto: BlondeHuset</i>

Team BlondeHuset Foto: BlondeHuset

BlondeHuset i Løkken åbnede i 2010 med et flot sortiment af lingeri til alle kvinder. Siden er udvalget i lingeriforretningen vokset i omfang, hvilket satte nye krav til butikken størrelse. I 2019 flyttede indehaver Helle Svendsen derfor i nye lokaler på hele 250 kvm. Det gjorde BlondeHuset til Danmarks største lingeriforretning.

Nu udvider de endnu engang – dog ikke med flere kvadratmeter.

Helle og hendes team har nemlig arbejdet hårdt og længe på at skabe et nyt online univers med en webshop, som kan leve op til den fysiske butiks høje standarder. BlondeHuset er nemlig ikke bare en butik – det er en hjertesag om selvkærlighed.

- Vi oplever til tider, at nogen kvinder finder det grænseoverskridende at gå i prøverummet. Så er det vores mission, at de skal gå herfra med mere end bare lingeri. Her skal man få en følelse med af, at man er smuk i sin egen krop, siger Helle.

På webshoppen skulle BlondeHuset derfor både i udtryk og i service være en forlængelse af det kendte og elskede univers i Løkken.

- Webshoppen har været lang tid undervejs, fordi det var vigtigt for os, at den blev helt rigtig. Nu er den lige så smuk og inspirerende som butikken, og selvom intet slår at opleve vores gode service i virkeligheden, så er der også rig mulighed for vejledning online, fortæller Helle.

Og netop dét er der især brug for, når man shopper lingeri, mener hun. Derfor er det de samme ekspedienter man møder på webshoppen som i butikken. Helles hold kan nemlig noget ret specielt.

BlondeHuset er kendt for sin helt særlige atmosfære og gode service. <i>Foto: BlondeHuset</i>

BlondeHuset er kendt for sin helt særlige atmosfære og gode service. Foto: BlondeHuset

Kvinder som dig og mig

I alt arbejder intet mindre end 14 kvinder hos BlondeHuset. Med hver sin personlighed og ekspertise sørger de for, at kunderne føler sig godt tilpas. De spænder desuden bredt i både alder, stil og udseende, og bliver på den måde i sig selv en bekræftelse på, at BlondeHuset er for alle typer kvinder.

Deres slogan er da også: ”Til kvinder som dig og mig”

- Alle skal føle sig velkomne her. Når du træder ind, så bliver du set og hørt. Du skal føle dig tryg og mærke, at vi tager dig seriøst, understreger hun.

Det samme skal gøre sig gældende på den nye webshop, hvor kvinder fra hele landet kan opleve det store sortiment og den særlige atmosfære i BlondeHuset.

- Webshoppen kan ses som et butiksvindue. Her kan man kigge sig lidt omkring i vores sortiment, måske som opvarmning til et besøg. Man kan se, hvem der arbejder her og tage et kig i vores populære magasiner for inspiration. Det kan for nogle kunder gøre oplevelsen tryggere, at de kender os lidt på forhånd, fortæller Helle.

Du kan også sagtens foretage dit lingeri-køb online - og er du det mindste i tvivl om noget undervejs, kan du kontakte ekspedienterne på mail eller telefon, hvor de vejleder med samme entusiasme som stod du med dem i butikken.

- Mine ansatte kender sortimentet indgående og ved gennem erfaring og uddannelse, hvad der klæder forskellige typer kroppe bedst. Vi er også virkelig gode til at sparre med hinanden om forskellige spørgsmål, så kunden altid får den bedste service, fortæller Helle.

Hun har fuld tillid til sine medarbejdere og stor respekt for det, de hver især bidrager med til BlondeHuset. Det er et fællesskab af og for kvinder, beskriver hun.

Indehaver Helle Svendsen <i>Foto: BlondeHuset</i>

Indehaver Helle Svendsen Foto: BlondeHuset

Alle fortjener at føle sig smukke i undertøj.

På den måde har BlondeHuset været forud for sin tid. I dag er kropspositivisme en stor og vigtig bevægelse, men sådan har det ikke altid været. For BlondeHuset har det dog lige fra begyndelsen været drivkraften bag projektet, at få kvinder til at føle sig godt tilpas i deres egen krop.

- Det er jo bekymrende, at noget så smukt som kvindekroppen, bliver underlagt så mange umulige forventninger, som man ser i magasiner og på sociale medier. Det efterlader desværre piger og kvinder med et indtryk af, at de ikke er gode nok, som de er, mener Helle.

Det er også en af årsagerne til, at BlondeHuset hvert år producerer sit eget sommermagasin, hvor nogle af butikkens kunder stiller op som modeller. Skønne kvinder i alle former og størrelser viser helt uretoucherede sæsonens nyheder frem til inspiration for BlondeHusets kunder.

Magasinets billeder bliver desuden brugt til at udsmykke prøverummene med, og kan ligeledes findes på webshoppen.

- På den måde kan kunderne bedre spejle sig i modellerne, og det skaber tryghed, fortæller Helle.

Ifølge hende er det allerbedste ved arbejdet i BlondeHuset, når man kan mærke at en kunde pludselig ranker ryggen og ændrer udstråling i et sæt undertøj, der klæder hende.

- Man kan simpelthen se det på hende! Det er det bedste, smiler Helle Svendsen.

Hun håber at BlondeHuset med webshoppen kan give endnu flere kunder den oplevelse.

Besøg BlondeHuset på Søndergade 20 i Løkken eller tag et kig i den nye webshop.

Smukke modeller i BlondeHusets sommermagasin <i>Foto: BlondeHuset</i>

Smukke modeller i BlondeHusets sommermagasin Foto: BlondeHuset

Forsiden