Annoncørbetalt Indhold

Det er ikke rigtig jul uden en tur i Aalborg Zoo

For rigtig mange nordjyder begynder julen først for alvor, når de går ind gennem porten til Aalborg Zoo. Når mørket falder på, og millioner af små funklende pærer tændes, forvandles haven til et drømmeligt vinterunivers

Foto: Aalborg Zoo

Opdateret 05. december 2025 kl. 12:40

Det er ikke rigtig jul uden en tur i Aalborg Zoo

Duften af gran, gløgg og lune æbleskiver blander sig med lyden af løvernes kalden og børnenes latter. I år løfter Aalborg Zoo oplevelsen endnu en gang til nye højder med et imponerende lysshow på savannestalden, en stor ny installation i Tropehuset og så har Julemanden i år fået sin egen landsby.

Foto: BugiVugi Kommunikation

Bjørnemanden og hjorten byder velkommen

Allerede ved ankomsten begynder magien. Hele indgangspartiet er pyntet med lyskæder, gran og glaskugler. Indenfor byder Bjørnemanden som altid velkommen, men han har denne gang selskab af en fem meter høj lysende hjort. Til højre venter den velkendte lystunnel, som står som et langt, strålende rum, hvor tusindvis af lys danner et glimtende loft over stien. Her kan man sende juleønsker til dem, man holder af.

Foto: Aalborg Zoo.

Gaven til Nordjyderne: Et spektakulært lysshow

Årets store nyhed venter i Afrika-området, hvor taget på savannestalden fungerer som lærred for et gigantisk lys-mapping i international klasse. Hvert tiende minut udfolder en poetisk lysfortælling sig i vintermørket og samler gæsterne i en oplevelse, der både overrasker og imponerer. Det er den største investering i Jul i Zoos historie og et markant løft af lysvandringen.

Tropehuset – årets varme julenyhed

I Tropehuset venter en af årets mest stemningsfulde nyheder. Her har frivillige kræfter forvandlet rummet til en lysfortælling fyldt med farver og bevægelse. Store blomster rejser sig mellem de grønne planter, mens svævende kærlighedsduer bevæger sig roligt blandt krokodiller, skildpadder og små aber. Resultatet er en poetisk og farverig oplevelse, hvor natur og fantasi smelter sammen i det varme tropemiljø.

Julemanden flytter til Aalborg

For de yngste gæster er mødet med julemanden stadig et højdepunkt, og derfor tager han naturligvis turen fra Nordpolen til Aalborg Zoo. Som noget nyt flytter han ind i sin egen lille landsby ved legepladsen, hvor hyggelige hytter, mekaniske overraskelser og bamser skaber en eventyrlig, varm stemning. Børnene kan møde den rareste julemand og aflevere deres ønskesedler.

Foto: Aalborg Zoo.

Underholdning for store og små

Ingen jul uden masser af underholdning for hele familien, og igen i år kan man mødeSafari Simon, der med gøgl, sang og spas fylder Zoofariscenen med grin og god energi sammen med sine trofaste venner, orangutangen Pongo og papegøjen Sonny.

Man kan også møde Snedronningen, som svæver gennem stierne i sin hvide kjole og glitrende iskrone. Med sin froststav bringer hun vintermagi til live og får børnene til at følge hende med store øjne.

Der er også koncert med High Notes, Kasper Jensens ildshow og det traditionsrige Luciaoptog, hvor elever fra Stolpedalsskolen går gennem anlægget med levende lys. Det fulde program kan ses her.

Foto: Aalborg Zoo.

Det hyggelige juletorv

På Juletorvet kan man besøge hyggelige boder, hvor nordjyske ildsjæle lokker smagsløgene med lækre, lokale specialiteter. Her kan man varme sig med en kop varm gløgg eller chokolade, købe delikatesser og håndlavede produkter. Nyd den hyggelige stemning, og find inspiration til hjemmet, frokostbordet eller gaver til dem, du holder af.

Foto: BugiVugi Kommunikation.

Oplev dyrenes aftenritualer

I de oplyste stalde og huse kan man opleve dyrene, mens de falder til ro for natten. Lydene er dæmpede, og man hører dem pusle i halmen. Det er en stille kontrast til lysene og lydene udenfor, og et øjeblik, hvor man mærker, at Aalborg Zoo stadig handler om dyrene og respekten for naturen.

Foto: Aalborg Zoo.

Magiske stop i lyshavet

I haven gemmer der sig små oplevelser, som tilsammen gør lysvandringen til noget mindeværdigt. Ved orangutangerne finder manDen Magiske Gavefabrik, som er en fascinerende installation med lys, bevægelse og lyd, hvor man kan se, hvordan gaverne på forunderlig vis bliver til. Vedflamingosøenkan man se en ny juleudstilling, hvor farver og lys spejler sig i vandet og skaber en rolig, næsten drømmende stemning. Der er ogsålyslegepladser, hvor børnene kan hoppe, gynge og lege under de glimtende lys i aftenmørket.

Foto: Aalborg Zoo.

Når sulten melder sig

Efter en sansefyldt og begivenhedsrig tur kan man godt trænge til en pause og lidt at spise. I Restaurant Skovbakken serveres julebuffet med alle de traditionelle og klassiske retter. Gæsterne kan nyde maden i rolige omgivelser med udsigt til den pyntede have. Er man til noget mere afslappet, byder Butterfly Café på pizza og julestue i regnskovens dunkle mystik. Her kan man spise omgivet af eksotiske dyrelyde, rislende vandfald og dramatiske tordenbrag.

Foto: Aalborg Zoo.

En tradition, der samler nordjyderne

For mange er en tur i Aalborg Zoo blevet en fast del af juleritualet på linje med en tur i kirken eller et besøg på julemarkedet. Her mødes man med familie og venner og mærker julestemningen sammen.

Jul i Zoo åbner den21. november, hvor Paw Patrol gæster Zoofariscenen, og julemanden tænder juletræet og byder velkommen.

Magien kan opleves den21.-23. november, 28.-30. november, 5.-7. december, 11.-23. december samt 25.-28. december, alle dage fra kl. 15 til 20. Som altid er der gratis entré den 24. december fra kl. 10 til 13.

Det fulde program og praktiske oplysninger kan findes lige her. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden