Det Nordjyske Mediehus styrker den digitale positionering med nye profiler
Det Nordjyske Mediehus tager endnu et vigtigt skridt i den digitale positionering med ansættelsen af, Julie Brix Christensen og Alberte Skriver Hertz. Begge profiler vil spille en central rolle i udviklingen og styrkelsen af mediehusets digitale tilstedeværelse og markedsposition.
Opdateret kl. 16:53
Begge har rødder i Nordjylland og bringer viden og indsigt hjem til Nordjylland. Med baggrund i kommunikation- og projekterfaring fra Kunde & Co, og en stilling som Digital Marketing Director for bureauet Social Mate, opruster Det Nordjyske Mediehus endnu engang de digitale kræfter.
Det er især efterspørgslen på tungere digitale strategier kombineret med indholdsstrategi, det Nordjyske Mediehus imødekommer med de to nye kompetencer ombord. Mediehuset har i flere år leveret omfattende digitale kampagner for blandt andet kunder som Nibe Festival og CC Isenkram, og samarbejder bl.a. nu med Sparekassen Thy om at styrke deres medietilstedeværelse på tværs af platforme og regioner.
"Vores cases og samarbejder taler i høj grad for sig selv. Som beskedne nordjyder har vi opbygget en stærk digital forretning uden at gøre et stort væsen af os selv. Vi ved, at det kan være en udfordring, da der er mange, der har brug for vores ekspertise og efterspørger os.
Mediebilledet er komplekst, og der er mange rådgivere, som naturligvis har en egeninteresse i at lede mediekronerne hen, hvor de selv kan tjene på det. Men med vores dybe indsigt i både nordjydernes medieadfærd og de platforme, der hører under vores brands, kan vi tilbyde en mere uvildig rådgivning. Medieadfærd og målgrupper kombineret med kampagnestrategi har sjældent kun én eller to platforme som facit", siger salgsdirektør Jeppe Kristensen.
Fra at være en salgsafdeling med et traditionelt annoncesalg til egne medieplatforme har Det Nordjyske Mediehus udviklet en erhvervskundeforretning som varetager en bred del af markedsføringen for mange af husets kunderelationer.
"Vi tror på, at vi kan tage et særligt ansvar for vores kunders succes. Vi sælger ikke bare annoncer, men løsninger, resultater og dokumentation. Løsningen behøver ikke være vores egne platforme men er også sociale medier, på podcast og outdoor. Vi kender nordjyderne bedre end nogen andre, og det kommer vores samarbejder til gode, når vi rammer vores kunders kunder lige der, hvor de er.
Bl.a. derfor er vi er meget stolte af at tilføje Julie og Alberte til vores digitale team. Deres kombination af kreativitet og strategisk indsigt vil hjælpe os med at styrke vores digitale løsninger og at skabe større værdi for vores kunder", siger Jeppe Kristensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.