Annoncørbetalt Indhold

Dorthe hjælper nordjyder med at få hørelsen og livskvaliteten tilbage

Det sniger sig ind, næsten ubemærket. De første tegn kan være, at du begynder at skrue lidt højere op for fjernsynet. Du misser ord og må bede folk gentage sig selv. Måske bliver du træt efter lange samtaler eller begynder at undgå forsamlinger, fordi det simpelthen bliver for anstrengende at følge med.

Foto: BugiVugi Kommunikation

For mange sker høretab så gradvist, at de ikke selv lægger mærke til det eller oplever det som et problem. Man vænner sig til at gætte sig til ordene, til at smile og nikke, selv når man ikke helt forstår, hvad der bliver sagt.

For nogle er forandringen tydelig, mens andre først opdager det, når en ørelæge gør opmærksom på det. Sådan var det for Bente fra Nibe.

Foto: BugiVugi Kommunikation

Jeg hører fint – troede jeg

Bente Nielsen er en frisk og aktiv ældre kvinde, der blandt andet er næstformand i Ældresagen i Nibe. Hun har en hverdag fyldt med sociale arrangementer og oplevede ikke de store problemer med at deltage i samtaler.

- Når jeg ser tilbage, synes jeg ikke, jeg havde problemer med hørelsen. Det eneste, jeg kæmpede lidt med, var bestemte toner – især dybe mandestemmer.6

Alligevel er hun i dag glad for, at hun valgte at få høreapparater.

- Selvom jeg ikke syntes, jeg havde brug for hjælp, må jeg indrømme, at høreapparaterne har gjort en større forskel, end jeg lige troede. Når jeg tager dem ud om aftenen, går det op for mig, hvor meget jeg ubevidst har skullet anstrenge mig og koncentrere mig i løbet af dagen for at høre ordentligt.

Foto: BugiVugi Kommunikation

Bente blev første gang gjort opmærksom på sit høretab ved et rutinetjek hos ørelægen, men fik ikke indtryk af, at hun skulle gøre noget ved det.

- Jeg tænkte nok også, at det bare fulgte med det at blive ældre.

Først ved det tredje høretjek anbefalede ørelægen hende direkte at få høreapparater. Selvom hun stadig ikke følte et behov, valgte hun at følge rådet som en forebyggende indsats.

- Jeg havde det helt fint med at få høreapparater. For mig er det lidt ligesom at få briller – en praktisk løsning, der gør hverdagen lettere. Desuden ved jeg også, at det er vigtigt at holde sanserne skarpe.

Hun sammenligner det også med at sende bilen til service:

- Man tænker måske, at bilen ikke trænger, men hvis man venter for længe, kan det føre til større og mere alvorlige problemer.

En bekendt anbefalede hende at kontakte Dorthe fra Hørefokus, da hun blandt andet tilbød hjemmebesøg.

Foto: BugiVugi Kommunikation

- Det tiltalte mig meget, at jeg kunne sidde i mit eget hjem, hvor vi i ro og mag kunne snakke om mine muligheder. Dorthe tog sig god tid til at forklare alt, og jeg følte mig hverken presset eller forhastet. Det var en meget afslappet og behagelig oplevelse.

I dag er Bente glad for sin beslutning og opfordrer andre til ikke at vente for længe, hvis de mærker forandringer i hørelsen.

- Jeg kan godt forstå, hvis man tænker, at det ikke haster. Men hvis man har mistanke om, at ens hørelse er forringet, så få det tjekket i tide. Der er ingen grund til at vente, til det bliver et større problem.

Foto: BugiVugi Kommunikation

Fra tryg stilling til en mere fleksibel tilgang

Dorthe møder mennesker med vidt forskellige oplevelser af høretab – nogle mærker det selv, mens andre først bliver opmærksomme på det efter en anbefaling. Uanset hvordan, er reaktionen ofte den samme: De fleste bliver overraskede over, hvor stor en forskel et høreapparat faktisk gør i hverdagen.

Med mere end 20 års erfaring inden for audiologi – både på sygehuse og i private klinikker – har Dorthe hjulpet mange nordjyder med at forbedre hørelsen. Efter 17 år i en privat høreklinik ønskede hun at tilbyde en mere personlig og fleksibel tilgang med bedre tid til den enkelte og stiftede derfor Hørefokus i 2021.

- Jeg har altid elsket den direkte kontakt med kunderne. Det, der driver mig, er at gøre en forskel, give livskvalitet tilbage og sikre, at mine kunder kan høre bedre og deltage i samtaler.

Hos Hørefokus er hvert forløb skræddersyet. Dorthe tilbyder hjemmebesøg og er ikke bundet til bestemte producenter, hvilket betyder, at hun kan vælge det høreapparat, der passer bedst til den enkelte.

- Hørelsen og behovene er forskellige fra person til person, så det er vigtigt, at hjælpen er tilpasset individuelt. Mit mål er at sikre, at folk får en løsning, der fungerer i deres hverdag.

Foto: BugiVugi Kommunikation

Når høretab bliver personligt

For Dorthe er høretab ikke kun noget, hun arbejder med – det er også noget, hun har haft helt inde på livet. Hendes mand er født døv på det ene øre, og for nogle år siden begyndte han gradvist at miste hørelsen på det andet.

- Det var en svær tid for os. Han gik fra at kunne høre normalt på det ene øre til pludselig at være næsten døv. Det påvirkede ikke kun ham, men ændrede også måden, vi kommunikerede på, fortæller hun.

Løsningen blev et cochlear-implantat. 

- Den oplevelse gjorde, at jeg virkelig forstod, hvor meget hørelse betyder for livskvaliteten – ikke kun for den, der mister den, men også for familien omkring. Det har kun bekræftet mig i, hvor vigtigt mit arbejde er, siger hun.

Høretabets skjulte konsekvenser

Mange ser høretab som en naturlig del af det at blive ældre og tænker, at der ikke er meget at gøre ved det. Men ubehandlet høretab handler ikke kun om at misse ord i samtaler – det kan også have mere alvorlige konsekvenser for helbredet.

- Vi ved, at hørelse ikke kun handler om lyd – det handler også om hjernen, forklarer Dorthe. 

- Når hjernen ikke længere får de samme lydindtryk, begynder den at miste evnen til at bearbejde dem. Det kan føre til social tilbagetrækning, stress og på sigt øge risikoen for kognitive udfordringer, herunder demens.

Derudover kan et dårligt lydmiljø føre til usikkerhed i trafikken og øget risiko for faldulykker.

- Jeg ønsker ikke at skræmme folk, men at få dem til at handle i tide. Jo før man får hjælp, jo bedre bliver resultatet.

Foto: BugiVugi Kommunikation

Moderne høreapparater kan meget i dag

Høreapparater har udviklet sig markant de seneste år. De er ikke længere store og klodsede, men små og diskrete – og kan tilpasses individuelt.

- Mange tror stadig, at høreapparater bare forstærker al lyd, men de nyeste modeller er langt mere avancerede. De justerer automatisk lyden afhængigt af omgivelserne, forklarer Dorthe.

Flere høreapparater kan nu kobles til mobiltelefoner, styres via en app eller bruges til telefonsamtaler. For personer med særlige behov findes der også funktioner som faldalarmer og GPS-tracking.

Men ifølge Dorthe handler det ikke kun om teknologi: 

- Det vigtigste er, at høreapparatet passer til den enkelte. For nogle gør de nyeste funktioner en kæmpe forskel, mens andre bare har brug for en enkel og velfungerende løsning.

Er du i tvivl om din hørelse er god nok?

Hvis du har mistanke om, at din hørelse ikke er, hvad den har været, så vent ikke med at få det undersøgt. Du kan læse mere om Hørefokus samt booke tid til en uforpligtende samtale og høreprøve på www.hoerefokus.dk. Du er også velkommen til at ringe til Dorthe på telefon 31158000.

Foto: BugiVugi Kommunikation

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden