Efterårsferie med familien: Det skal I se og opleve i uge 42
Fra rutsjebaner og LEGO-ræs til halloweenstemning og lysmagi. Efterårsferien 2023 byder på et væld af hyggelige, skægge og spændende aktiviteter for børn og voksne. Se med her, og få gode idéer til, hvad I skal finde på.
Opdateret kl. 12:22
“Hvad skal vi laaave?”. Et spørgsmål, der altid falder lige akkurat, når ferieroen er begyndt at sænke sig hos de voksne.
Denne efterårsferie er det heldigvis ingen sag at svare på! Der er nemlig masser at opleve for både store og små – selv hvis vejrudsigten (7-9-13) serverer rusk og regn.
Opdag nye favoritter i lokalområdet, eller pak bilen, og stik en tur mod nord. Vi giver inspiration til, hvilke aktiviteter I skal underholde jer selv og ungerne med i uge 42.
Og læs hellere guiden til ende, for vi har blandet det bedste af Nordjylland.
(U)hygge og gysende god mad på Verdenskortet
Skyd efterårsferien i gang med halloween-fejring på Verdenskortet, og få en (u)hyggelig dag med familien på den spændende attraktion nær Hobro.
Hele uge 42 er der pyntet skræmmende flot op, og programmet er, udover de faste aktiviteter som minigolf, klappedyr og selvfølgelig det kæmpestore verdenskort, fyldt med oplevelser for børn og voksne.
Festlighederne skydes i gang med et brag af en åbningsaften den 13. oktober, hvor parken og de flotte dekorationer kan opleves i mørke.
Denne aften er der 50 % på entréen, og en lækker, familievenlig halloween-buffet kan tilkøbes på hjemmesiden.
Den 13. oktober fra kl. 17:00-19:30.
Voksne: 129 kr. Børn: 79 kr.
Pasta med mosegrønt
- Pastasalat med årstidens grønt
Friturestegte kæmpelarver
- Pommes frites
Blandede urter fra heksens køkkenhave
- Blandet salat med årstidens grønt
Stegte troldeøjne
- Små ovnstegte kartofler
Hvidløgsmarineret vampyr
- Hvidløgsmarineret svinefilet
Langtidsstegt zombie
- Langtidsstegt kalvecuvette
Sauce af nedkogt blod
- Rødvinssauce
Bagt surdej og størknet varulvemælk
- Brød og smør
Tilmeld jer halloween-buffeten på verdenskortet.dk
Fredag d. 13. oktober
kl. 16:30-20:00
Fra lørdag d. 14. oktober - søndag d. 22. oktober
kl. 10:00-16:00
Se mere om halloween på Verdenskortet på Facebook.
LEGO-ræs og natureventyr med Mariagerfjord Bibliotekerne
Et besøg på Mariagerfjord Bibliotekerne er altid et hit! Men i uge 42 er der ekstra god grund til at kigge forbi – især hvis I er til film, LEGO eller natur.
Byg fantasifulde LEGO-biler, og kør om kap på den sekssporede racerbane i Det store ramperæs den 16. oktober, eller kom med i Børnebiffen den 21., hvor den står på film og leg for 3-6 årige og deres voksne.
På bibliotekerne kan I også låne de seje grejtasker fra Naturfamilien, som er fyldt med alt fra forstørrelsesglas og insektsugere til spil og bøger om dyr og planter – og altså helt genial at tage med på en familietur ud i det blå.
Efterårskrea: Lys i mørket
16/10-21/10 hele dagen
Gratis adgang
Det store ramperæs
16/10 kl. 10:00-15:00
Gratis adgang
Feriefilm & bibliohygge
21/10 kl. 10:00-13:00
Gratis adgang
Kulturstarter: Børnebiffen
21/10, kl. 10:00-11:00
Entré: 25 kr.
Troldefest og biografhygge i SHOPPEN
Er ungerne vilde med Trolls? Eller måske bare med eventyr og kreative aktiviteter? Så skal I helt sikkert have et besøg i SHOPPEN Aalborg i feriekalenderen.
I anledning af den nye Trolls 3, der kommer i biografen dette efterår, kører SHOPPEN troldetema hele uge 42 med masser af fest, farver og sjove workshops!
Efterårsferien starter ud med den store Trolls-fest lørdag den 14. oktober, hvor den står på Trolls-danseworkshop med House of Dance, skattejagt rundt i centret, Trolls-burgere og festlige pynt-selv-desserter.
Efter maden kan I sætte jer til rette i de bløde biografsæder og se den nye Trolls-film på det store lærred.
Trolls-fest med dans, burgere og film i biografen - 14. oktober kl. 10:00-15:00
Entré: 150 kr. for et barn og en voksen. Herefter 75 kr. pr. ekstra barn.
Gjøltroldeudstilling - hele uge 42
Gjøltroldesamlere fra Gjøl laver igen i år en stor udstilling af Gjøltrolde i SHOPPEN, ligesom de gjorde tilbage i 2016, hvor den første Trolls-film udkom.
KREASHOPPEN: Lav en fortryllende efterårsgren - 16. oktober kl. 11:00-13:00
Deltag i den spændende workshop sammen med Karina Krøjgaard, hvor I kan lære kunsten at forvandle enkle materialer til en fortryllende efterårsdekoration.
Danseshow med House of Dance - 18. oktober
Oplev et fortryllende og farverigt show med de seje dansere fra House of Dance, som selvfølgelig danser til soundtracket fra den nye Trolls 3.
Børnecasting - 20. oktober kl. 10:00-17:00
Til “Efterårets Børnecasting 2023” kan børn i alderen 3-16 år komme og blive castet for bureauet Cast Agency Denmark og efterfølgende få muligheden for at blive booket ud til forskellige model-, film- og TV-opgaver.
Derudover byder efterårsferien i SHOPPEN på kreative troldeaktiviteter, skattejagt og masser af halloweenstemning.
Nordjyllands største halloweenfest i Aalborg Zoo
Gys, græskarhygge og alverdens krible-krabledyr. I Aalborg Zoologiske Have står efterårsferien (selvfølgelig!) også i halloweenens tegn.
Dyk ned i det dunkle havunivers i Fiskernes Forbandelse, bliv klogere på elefanternes uhyggeligt imponerende appetit i Foderfabrikken, eller besøg De Uddødes Kirkegård, hvor I kan sende en tanke til uddøde dyrearter.
Hvem ved? Måske støder I på Tangskræmmeren eller den mystiske Dr. Knogle undervejs.
I bedste halloween-stil er haven pyntet med græskarhoveder. Og vil I have lidt af stemningen med hjem, er der også mulighed for at lave jeres eget af slagsen.
Lav dit eget gyselige græskarhoved i Den Afrikanske Landsby
Alle dage, kl. 11:00-16:00
Gå tur på De Uddødes kirkegård, hvor den mystiske Dr. Knogle vandrer omkring
Weekender og hele uge 42, kl. 11:00-15:00
Mød Troldmanden og hans søde, men stædige æsel
Weekender og hele uge 42, kl. 11:00-13:00
Hvorfor er nogle dyr søde og andre uhyggelige?
Besøg ZooGuiderne på torvet ved Tropehuset, og bliv klog på dyr, der ligger helt i top på skræmme-barometeret. Udforsk underverdenen i Fiskernes Forbandelse.
Weekender og hele uge 42, kl. 11:00-16:00
Zoofariscenen: Safari Simon og Pongo
Weekender og hele uge 42, kl. 11:00
Høstfest og Lysfald i Fårup Sommerland
Det er umuligt at kede sig i Fårup Sommerland – og uge 42 er ingen undtagelse.
Rutsjebanerne kører for fulde drøn helt indtil kl. 21:30, og der er skruet op for både hyggen, magien og aktiviteterne overalt i skoven.
Start dagen til høstfest, hvor I kan dyste mod hinanden i knoldselleri-bowling, græskar-kryds og bolle og gå på opdagelse i den store halmballe-labyrint.
Om aftenen kan I glæde jer til Lysfald.
Under temaet “årstidernes magiske skiften” er der installeret lys- og lydoplevelser rundt omkring i parken, som kaster smukke farver på forlystelserne og viser en side af Fårup, I med garanti ikke har set før.
I Fårup Sommerland kan I igen i år opleve det magiske Lysfald, når I besøger parken i efterårsferien.
Som noget helt nyt bliver kanosøen forvandlet til spejlsøen. Det bliver et storslået syn, når den store sø lyses op af en gigantisk diskokugle og spejle i massevis.
Ved Orkanen kan I også få jer en magisk lysoplevelse over søen, og ved portalen til Den Forheksede Skov springer der farverige græskar rundt.
Familieferie og friluftsliv i Sydnorge
“Hyttekos” hører ikke kun vinteren til. Norge har også masser at byde på i efterårsferien. Især for jer der sætter pris på familietid, udeliv og ikke mindst: hygge!
Tag færgen fra Hirtshals til Kristiansand, og slå jer ned i en af Sydnorges mange “koselige” bjælkehytter, hvor omgivelserne indbyder til samvær og afslapning – for eksempel en fælleslur foran pejsen efter en lang dag med sjove aktiviteter.
Den efterårsklædte norske natur er en oplevelse i sig selv.
I de fleste ferieområder er der masser at lave lige udenfor døren – fra elgsafari og vandreruter i verdensklasse til minigolf, bålpladser, klatreparker og lækre bagerier til kaffepausen.
Fjord Line har daglige afgange fra Hirtshals til Kristiansand, og familieferien starter allerede, når I kører ombord.
På færgen er der sørget for sjove lege- og aktivitetsområder, gratis internet og mad og drikke for enhver smag.
Vilde dyr og vilde oplevelser i Lille Vildmose
Find ud af hvilke sære dyr, der kommer frem, når dag bliver til nat, tag et mini-jagttegn, eller tril en tur i mosens gamle Tørvetog.
I Lille Vildmosecentret kan I komme helt tæt på naturen – både på egen hånd eller på en af de mange guidede ture, der er på programmet denne efterårsferie.
Faktisk er der ikke meget “lille” over Lille Vildmose. Den 7.600 hektar store vildmark er hjem for unikke dyre- og plantearter, som I sjældent, eller måske aldrig, vil opleve andre steder i den danske natur.
Tag for eksempel med på turen Elgenes land, hvor I skal på udkig efter mosens store giraf (elgen) og den flyvende dør (havørnen).
Børnenes Tørvetog – skind, kranier og gode historier
14/10, 15/10, 19/10 og 21/10
Guidet tur i Elgenes Land – egne biler
14/10, 15/10, 19/10 og 21/10
Mal og dekorer en bukkeopsats
16/10 og 18/10
Oplev mørket i mosen
17/10
Ta’ et mini jagttegn – skyd med bue og pil
17/10
Vi flår et krondyr – kom helt tæt på
20/10
Vild mad – flå og æd en fasan
22/10
Få mere information om events og billetter på lillevildmose.dk
Sov med klumpfiskene på Nordsøen Oceanarium
En af Nordjyllands største attraktioner starter og slutter med alt det, der lever under overfladen.
To dage i efterårsferien får du og familien en helt særlig mulighed - I kan nemlig sove med de fantastiske klumpfisk!
I uge 42 har de også temaet STORFISKERI på plakaten. I hele 2023 fejrer de nemlig fiskeri i alle dets aspekter, lige fra de lokale fiskeritraditioner til globale perspektiver, fra fiskeriets historie til dets banebrydende fremtid.
Hos Nordsøen Oceanarium kan I også få den helt store tour de fisk, der tager jer med rundt i akvariets forskellige udstillinger.
Sov med klumpfiskene og oplev fiskene, sælerne og alle de andre havdyr, når I har Oceanariet for jer selv.
Sammen med deres dygtige guider lærer I dyrene at kende og er med til at klargøre foderet, inden I kommer rundt og fodrer ved nogle af akvarierne.
De sørger for, at der er aftensmad og morgenmad til jer og et sted at sove, hvor I kan ligge og kigge på fiskene, inden I falder i søvn mætte af nye oplevelser.
Udvalgte datoer for arrangementer i efterårsferien 2023:
Lørdag d. 14. oktober - søndag d. 15. oktober
Torsdag d. 19. oktober - fredag d. 20. oktober
Pris:
Voksen: 449,-
Barn (3-11 år): 349,-
OBS: Billet skal købes senest to dage før arrangementet. Der er max. plads til 30 deltagere pr. arrangement. Arrangementet gennemføres ved mindst 15 deltagere.
Praktisk info
Medbring: Toiletgrej, sovepose, sengetøj, liggerunderlag eller luftmadras (gulvet er koldt og hårdt - der er adgang til strøm), lommelygte (ikke laserlygte).
Foldemadras kan lejes for 30,- pr. stk. - bestil gerne i forvejen.
Der er tale om et fælles arrangement, hvor andre grupper også deltager sammen med jer.
Nu kommer de helt store fiskeredskaber i spil!
De fortæller om de helt store fiskefartøjer med enorme fiskeredskaber, som kan fange rigtig meget fisk. Du får en masse sjove og spændende fakta om storfiskeri i Hirtshals og Danmark, og kommer rundt på en tour de fisk i akvariets udstillinger.
Der vil være spændende film i biografen, blandt andet om tuntagging og unikke optagelser fra fiskeskibet Isafold. Du kan også være med til at undersøge bifangst, hvor der kan findes mange interessante skabninger!
Natur og kultur på Doverodde Købmandsgård og SMK Thy
Det bugner af hyggelige, lærerige og smagfulde oplevelser i Doverodde i Thy i efterårsferien. Her er noget for alle - både små og store og andre barnlige sjæle.
Den gamle og smukke købmandsgård inviterer på alt fra pandekagehygge, sælsafari, træklatring og rappelling til græskarskæring, æblepresning og "snak og æd".
Har I hænderne skruet godt på, eller vil I gerne lære mere om at arbejde med træ, kan man også snitte sin egen kniv eller bygge sit eget vikingeskib sammen med Neessund Vikingeskibslaug.
Tirsdag den 17. oktober
Byg dit egen vikingeskib og sejl med den i fjorden - k l. 13-16
Gratis
Snit din egen kniv - k l. 10-13
Alle er velkomne men for børn 6 – 12 år skal de ledsages af voksne.
Pris: 20 kr. Ingen tilmelding.
Pandekagehygge - k l. 11-13
Lav pandekager over bål og snak om alt mellem himmel og jord.
Sæl/fjordsafari - tre hold i tidsrummet 10-15.30
Tidspunkt: hold 1 kl. 10-11.30, hold 2 kl. 12-13.30, hold 3 kl. 14-15.30
Alle er velkomne men for børn 6-12 år skal de ledsages af voksne.
Pris: 200 kr. Tilmelding på sms 30 71 36 77, husk at skrive hold-ønske og antal personer. Betaling på mobilpay efter tilmelding.
Onsdag den 18. oktober
Træklatring - kl. 10-16
Alle er velkomne men for børn 6-12 år skal de ledsages af voksne. Instruktøren holder pause fra kl. 12.30-13
Pris: 50 kr. pr. person. Ingen tilmelding
Æblepresning - kl. 10-13
Medbring kurve til opsamling af æbler.
Pris 20 kr. pr person. Ingen tilmelding
Græskar skæring - kl. 13.30-15
Lav dit eget lygtehus af græskar. Alle er velkomne, så I kan lave mange lygter. Man får sit egen lygte med hjem.
Pris 30 kr. pr person. Ingen tilmelding
Torsdag den 19. oktober
Rappelling - k l. 10-16
Storslået friluftoplevelse og et særligt oplevelsesperspektiv ned af Doverodde Købmandsgårds silo, som har en højde på 42 meter. Fra 12 år.
Instruktøren holder pause fra kl. 12-12.30
Børn: 12-15 år gratis. Voksne: 200 kr. pr person.
Snak og æd - k l. 10-14
Snak om jagt, fuglevildt som ænder, gæs og fasaner, og så får I lov at afprøve nogle jagtfærdigheder. I kigger nærmere på aftenmåltidet og tilbereder det over bål.
Arrangementet er for alle, men børn under 12 år kun i følge med en deltagende voksen.
Pris: 25 kr. Tilmelding på sms 30 71 36 77 med antal personer. Betaling på mobilpay efter tilmelding.
Fredag 20. oktober
Virtuel og fysisk vandring - kl. 15.00-16.30
Her giver de en status på ombygningen af Doverodde Købmandsgård, SMK Thy og Naturlandsbyen. Efterfølgende går I en tur i området, hvor Naturlandsbyen vil etableres. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.
Mødet finder sted i Doveroddesalen, og der er kaffe og kage til alle.
Ingen tilmelding
I en af længerne på gården finder man kunstmuseet SMK Thy, som er en del af Statens Museum for Kunst.
Her kan du møde kunstneren Jeppe Hein og gå på opdagelse i hans legende udstilling Under overfladen, hvor alle kan være med til at skabe kunsten i fællesskab.
Der er også alletiders muligheder for at udfolde kreativiteten i deres populære værksted, som altid er fyldt til randen med sjove materialer, kridt, maling og god stemning.
DATO & TIDSPUNKT:
Torsdag - lørdag d. 19.-21. oktober 2023
Kl. 10.00-17.00
STED:
Doverodde Købmandsgård, Lille Fjordstræde 7, 7760 Hurup Thy
PRIS:
Entré til udstillingerne. Børn og unge under 18 år har gratis adgang.
PROGRAM:
19.-21. oktober kl. 10.00-17.00 - Åbent værksted
Find kreativiteten frem! Det er kun fantasien, der sætter grænser, og en kunstner står klar til at vejlede og inspirere både børn og voksne.
20. oktober kl. 15.00-16.30 - Virtuel og fysisk vandring
Bliv klogere på ombygningen af Doverodde Købmandsgård, fremtidens SMK Thy og Naturlandsbyen, som skal være base for natur- og friluftsaktiviteter. Repræsentanter fra Thisted Kommune, Reiulf Ramstad Arkitekter og SMK præsenterer det samlede projekt.
Efterfølgende er der gåtur i området, hvor Naturlandsbyen skal etableres. De byder på gratis kaffe og kage – ingen tilmelding.
21. oktober kl. 16.00-16.45 - Sæt krop og sind i spil med Jeppe Hein
Hvordan kan krop, bevægelse og vejrtrækning blive en del af kunsten? Det har kunstner Jeppe Hein flere gode bud på. Sammen skaber vi kunst i årets særudstilling, og alle kan være med!
21. oktober kl. 17.00-19.30 - Fællesspisning
De slutter sæsonen af med festlig fællesspisning i Doveroddesalen! De byder på et glas bobler, og der bliver serveret en lækker buffet. Drikkevarer købes særskilt. Aftenen afsluttes med et musikalsk indslag.
Voksne: 100 kr. Børn: 50 kr. Tilmelding til Emilia Nykjær Isaksson: eis@smk.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.