Annoncørbetalt Indhold

Eksklusiv service af din Tesla i Aalborg: - Andre værksteder henviser til os

Ketner i Aalborg er et frit og uafhængigt autoværksted, der er eksperter i at servicere elbiler. De tiltrækker kunder fra hele landet og udlandet med deres faste priser og ingen ventetid.

Bilejere tager turen fra nær og fjern for at få deres Tesla serviceret hos Ketner i Aalborg. De har Ingen ventetider på reparationer og tilbyder en Tesla-lånebil.
Bilejere tager turen fra nær og fjern for at få deres Tesla serviceret hos Ketner i Aalborg. De har Ingen ventetider på reparationer og tilbyder en Tesla-lånebil. Foto: Bjarne Hyldqaard

Elbilerne stormer frem på de danske veje, og Tesla tager førstepladsen som danskernes favorit-elbil.

Med den stigende interesse for elbiler står autoværksteder dog ofte over for udfordringer med at kunne imødekomme efterspørgslen på service.

Men sådan er det ikke i Aalborg.

Hos autoværkstedet Ketner på Hjulmagervej 38 er de nemlig eksperter i at servicere Tesla-biler.

- Vi går all in på at være landets førende Tesla-autoværksted, siger Torben Hansen, der er direktør ved Ketner.

Hos Ketner får Tesla-ejere nemlig den bedst mulige service uden ventetid.

Efterspørgslen på Tesla-service er stigende, og det er ikke ualmindeligt, at folk er villige til at stå i kø for at få deres Tesla repareret hos Ketner. Foto: Bjarne Hyldqaard

- Der er ikke mange autoværksteder, der kan reparere Tesla-biler uden ventetid og til en fast pris, siger han og tilføjer:

- Men det kan vi, og derfor henviser andre autoværksteder til os, fordi de ikke er klar til at servicere elbiler endnu.

Det er blandt andet derfor, at Tesla-ejere gerne tager turen fra blandt andet København og nabolandene for at få serviceret eller repareret deres bil hos Ketner.

Ketner knækkede koden

Selvom Teslas eller andre elbiler ikke kræver traditionel vedligeholdelse som skift af motorolie, brændstoffilter, luftfilter eller tændrør, har batteriservice fået afgørende betydning.

- Vi var den første værkstedskæde i Danmark, der fandt ud af, hvordan man kan reparere Tesla-batterier.

Ketner har faste priser på deres Tesla-service, og deres værksteder er udstyret med alt det nødvendige udstyr og reservedele for at gøre din oplevelse så problemfri som muligt. Foto: Bjarne Hyldqaard

Det betyder, at ejere af en Tesla ikke længere skal vente i lang tid eller bruge en masse penge på at få udskiftet deres batterier.

- Vi har knækket koden og har systematiseret processen, så vi kan servicere din elbil, uanset årgang og model.

Ketner følger omhyggeligt forskrifter og vejledninger og bruger specialiseret diagnoseudstyr til el- bilerne.

- På den måde garanterer vi, at reparationen bliver lavet ud fra forskrifterne, så garantien ikke frafalder, siger han.

Ingen ventetid og Tesla-lånebil
Normalt kan det være en udfordring at få fat i de nødvendige reservedele til din Tesla, og ventetiden kan være lang.

Men hos Ketner er det anderledes.

Hos Kenter sørger de for, at du altid er godt kørende. Foto: Bjarne Hyldqaard

- Vi har alt, hvad vi behøver, lige her på vores lager. Det betyder, at der er ingen ventetid, forklarer Torben Hansen.

De har nemlig reservedele til alle Tesla-modeller klar til brug. Og så har de også en anden god service gemt i ærmet.

- Vi stiller en låne-Tesla til rådighed, hvis uheldet er ude og din bil skal repareres, så du kan fortsætte din dagligdag uden bekymringer, mens din egen bil er på værksted, siger Torben Hansen med et smil.

Tilbyder kurser
Det er ikke så mange år siden, at Ketner kun reparerede biler med benzin- eller dieselmotorer. Det gør de stadig, men der er kommet et nyt ben til forretningen.

- Cirka 30 procent af vores arbejde i dag involverer elbiler, afslører Torben Hansen.

Et tal, der formentligt kun vil stige i fremtiden.

Ketner har et af Danmarks største lagerbeholdninger af reservedele til Tesla, hvilket betyder, at du ikke behøver opleve lange ventetider på dine reparationer. Foto: Bjarne Hyldqaard

For at kunne imødekomme efterspørgslen efter elbilservice, træner Ketner derfor deres personale grundigt. Ketner afholder kurser for både egne medarbejdere og for andre autoværksteder.

- Vi sikrer, at vores team er eksperter i reparation og service af elbiler, og har investeret i alt det rette specialudstyr, godkendte sikkerhedsudstyr og uddannelse, siger Torben.

Men det er ikke kun Ketners eget personale, der bliver uddannet.

- Vi er de eneste i Danmark, der tilbyder kurser om professionel Tesla-service og reparation uden for Teslas egen organisation, siger Torben og tilføjer:

- Der er i dag ingen uddannelse i Tesla for de frie værksteder.

Hos Ketner stræber fagfolkene efter at levere førsteklasses service til din elbil, uanset om det er en Tesla eller en anden model. Foto: Bjarne Hyldqaard

Jyllands førende
Ketner har en stolt historie, der strækker sig tilbage til 1904, da den første afdeling åbnede.

I dag har de både afdelinger i Aalborg, Aarhus, Herning, Holstebro og Kolding, så i Jylland er Tesla-hjælpen altid tæt på.

- Vi sidder tungt på elbilsmarkedet i Jylland, for der er ikke så mange værksteder endnu, som er skolet og har det rette udstyr, men det skal nok komme. Det er den vej, vi alle skal, slutter Torben Hansen.

Hvis du ejer en Tesla eller en anden elbil og har brug for service eller reparation, er Ketner et oplagt valg.

Deres professionelle team står klar til at hjælpe dig og sørge for, at din elbil er i topform.

Du kan læse mere om Ketners faste priser og services her.

   

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden