Fem gyldne råd til at sikre din formue
Det kan være yderst komplekst at skabe et overblik over fremtiden for en formue. Derfor er formuerådgivere og -specialister vigtige, når formuen skal fremtidssikres, og det fortæller Suzanne Møller Bjerre, formuerådgiver hos Sydbank, mere om her.
Din formue er dyrebar på rigtig mange måder. Det er den, der kan indfri dine investeringsdrømme, sikre din families næste generation eller sikre dine søde pensionsdage.
Derfor er det også yderst vigtigt at få et overblik over, hvordan du ønsker at bruge din formue, og det kan Private Banking-specialister hjælpe med ved at lægge en langsigtet plan:
”En del af Private Banking løsningerne er, at vi lægger en langsigtet plan. Her kigger vi ikke kun på fremtidige investeringer, men også på, hvilke skattemiljøer vi kan arbejde med, hvordan vi eksempelvis kan arbejde med skat af den enkeltes bruttoformue. Vi kigger på tværs af hele formuen,” fortæller Suzanne Møller Bjerre, formuerådgiver i Private Banking-afdelingen hos Sydbank.
- Identificér hvad og hvem, der betyder noget for dig i livet. Hvad vil du gerne opnå i livet? Hvilke personer i dit liv betyder mest for dig? Hvordan ønsker du at give din arv videre? Hvad er dine største bekymringer? Hvordan har du planlagt at nå dine visioner?
- Lav en konkret strategiplan for dine ønsker og mål. Formuerådgiveren fremlægger råd og løsninger til livet her og nu, og hvordan disse løsninger kan forøge din livskvalitet på lang sigt. Få hjælp med at skabe overblik over dine ønsker og drømme for dig selv og for næste generation.
- Find de investerings- og Wealth Management løsninger, der passer til dig. Få professionel portefølje- og investeringspleje, samt individuelle investeringer gennem personlig rådgivning.
- Vælg dine personlige rådgivere og specialister. Private Banking stiller adskillige specialister og rådgivere til rådighed, så du kan få en konkret vejledning. Du kan blandt andet stifte bekendtskab med personlige Private Bankers, investeringsrådgivere, formuerådgivere, pensionsrådgivere, skatterådgivere og erhvervsrådgivere.
- Sammen laver vi en formue- og samarbejdsplan. Med fokus på dig, får du tilknyttet et team af personlige rådgivere, specialister, portefølje managere og analytikere.
Fordel dine midler bedst muligt
Hvis du som virksomhedsejer eller direktør har opbygget din formue gennem hårdt arbejde, er du med stor sandsynlighed godt bekendt med din virksomheds økonomi. Den private økonomi er dog en helt anden dimension, og her er Private Bankings rådgivere rigtige gode at have med på sidelinjen.
Formuerådgivere er eksperter i at hjælpe dig med at fordele dine midler bedst muligt, men de er samtidig også meget bevidste om at have en høj etisk standard:
”Som formuerådgivere er vi både interesserede i at høre alt om personen bag formuen, såvel som hvordan formuen skal bruges. Vi vil starte med at spørge ind til, hvilke planer du har, hvordan din nuværende situation ser ud, om du har ønsker for fremtidens investeringer og hvordan du ønsker at overdrage din virksomhed, når tid er,” fortæller Suzanne Møller Bjerre, og uddyber:
Formuerådgiveren præsenterer, ud fra ønsker og behov, hvilke forskellige beslutninger man kan træffe på baggrund af den nuværende situation og hvordan de kan tænkes at påvirke økonomien de næste 10-30 år.
”Vi hopper op i helikopteren og giver det overblik, der ellers er meget komplekst selv at lave. Vi er altid opdaterede på loven og på ændringer i økonomiske sammenhænge, så vi kan være med til planlægningsarbejdet og hjælpe med en strategi. Baseret på kundernes ønsker, udarbejder vi en formueprognose, som er med til at give et godt overblik over formueudviklingen og den daglige økonomi,” fortæller Suzanne Møller Bjerre.
”Mange tror, at vi sætter alt muligt i gang, når vi får et opkald med et spørgsmål, men det gør vi ikke. Vi er sparringspartnere, ikke sælgere, så vi vil frem for alt gerne besvare dine spørgsmål.”
Overlad bekymringerne til en formuerådgiver
Suzanne Møller Bjerre fortæller, at markedet lige nu skaber stor nervøsitet i hele verden, og mange er nervøse for, hvordan økonomien påvirkes.
Hun møder rigtig mange, der sætter stor pris på et formuesamarbejde, idet tiderne kan virke meget usikre. Derfor har hun nogle klare budskaber til dem, der overvejer, hvorvidt de skal booke et formuemøde i Sydbank:
”Markedet lige nu skaber stor nervøsitet i hele verden, og mange er nervøse for, hvilke konsekvenser det kan have for dem. Vi kan skabe en tryghed og en ro ved at lave et helhedsoverblik, og man kan altid ringe til os for at sparre.”
”Fortæl os om dine drømme og visioner, og lad os lave alt arbejdet derfra. Er der nogle bekymringer, er vores erfaring, at det godt kan svare sig at dele det med nogle man ikke er i familie med eller arbejder med, og man kan trygt overlade bekymringerne til sin formuerådgiver.”
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.