Annoncørbetalt Indhold

Ferieguide til Norge: Her er oplevelserne, der binder jer sammen

Glem alt om stressede storbyferier og tætpakkede turistmål. Denne sommer handler det om nærvær, natur og nye perspektiver med dem, du holder af.

Foto: Maverix Media AS

Opdateret 08. juli 2025 kl. 13:30

Når vi rejser ud i verden, behøver det ikke altid at handle om at nå det hele – men om at være til stede i det, vi når. Ofte skal der ikke meget mere til end et sceneskift og lidt frisk luft for at mærke forskellen – og vende hjem med ny energi.

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt og er for mange af os årets vigtigste pause: en tiltrængt mulighed for at sænke skuldrene, dyrke relationerne og finde tilbage til det enkle. Med Color Lines færger fra Hirtshals er der ikke langt til naturskønne Norge, hvor alt fra fjelde og fjorde til kulturarv og nærværende natur venter på den anden side af Skagerrak. Efter en kort og behagelig overfart lander du midt i landskaber, der helt naturligt inviterer til ro og oplevelser.

Her guider vi til en række norske destinationer, der egner sig særligt godt til dig, der ønsker en ferie med fokus på fordybelse og kvalitetstid.

Foto: Anders Martinsen

Telemark: kultur, kanaler og højfjeld

Midt i Sydnorge finder du Telemark, der rummer alt fra norsk kulturarv, industrihistorie og storslået natur. Her kan du med fordel sejle ned ad den eventyrlige og smukke Telemarkskanal fra 1892, gå på opdagelse i lokalhistoriske museer eller besøge industribyen Rjukan, som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Foto: Ian Brodie - VisitNorway.com

Ved Rjukan kan du også besøge det tidligere NATO-anlæg inde i Gaustatoppen. Her fører et kabeltog dig op gennem fjeldet til et bjergtagende panoramaudsyn. De historiske spor fra byens industriarv kan hurtigt gøre området til en uforglemmelig feriedestination fuld af meningsfulde oplevelser.

For den naturglade rejsende er Rauland et ideelt udgangspunkt. Byen ligger ved porten til Hardangervidda, som er Norges største nationalpark. Her venter muligheden for at skabe en kontrastfuld og mangfoldig naturferie fuld af fjelde, vidder, vandfald, fjorde og vandrestier. Tag derfor gerne på dagsture gennem parken, mens du nyder stilheden, langt væk fra skærme og støj.

Foto: Avia - Visit Telemark

Når dagens oplevelser lakker mod enden, byder Telemark på flere gode muligheder for at overnatte i naturskønne omgivelser. I Rauland finder du for eksempel både feriehytter og hoteller, ligesom du har rig mulighed for at supplere ferien med fiske- og cykelture eller en rolig tur i kano. I Vrådal kan du også se frem til at kunne kombinere en klassisk hytteferie med alt fra unikke saunaoplevelser til hyggelige badestrande.

Lysefjorden: Vild natur og ikoniske udsigter

Sydnorge gemmer på nogle af landets mest dramatiske landskaber – og omkring Lysefjorden venter naturaktiviteter, du sent vil glemme. Her rejser fjeldene sig næsten lodret fra vandet, og det er netop i dette vilde terræn, at to af Norges mest ikoniske seværdigheder troner: Prædikestolen og Kjeragstenen.

Foto: Øyvind Heen - fjords.com

Prædikestolen er et 600 kvadratmeter stort bjergplateau, der formentlig blev dannet af smeltende ismasser for omkring 10.000 år siden. I dag står det som en af Norges mest besøgte naturattraktioner – 604 meter over fjordens overflade. Udsigten herfra giver en svimlende fornemmelse af at svæve midt mellem himmel og hav.

Foto: Amanda Sotberg / Fotoknoff – Region Stavanger

Vil du endnu højere op og have pulsen med, venter Kjeragstenen, der ligger fastklemt mellem to lodrette fjeldvægge mere end 1000 meter over Lysefjorden. Èt enkelt skridt ud på stenen belønnes med frit udsyn til fjordens dybblå spejl langt under fødderne. Ruten dertil kræver både gode ben og højdetolerance, men udsigterne undervejs er alle anstrengelser værd.

Også i området omkring Lysefjorden findes der flere hyggelige overnatningsmuligheder. Steder som Sageneset Feriesenter og Sirdal Holiday Homes ligger i køreafstand og giver et roligt udgangspunkt til at kunne tage på ture i det storslåede landskab – hvor både adrenalinkick og nærvær går hånd i hånd.

I en tid hvor mange drømmer om at skrue ned og finde tilbage til det nære, er Norges natur og kulturarv alt i alt en sand gave. Og måske er det netop i fjeldene eller langs de gamle kanaler, at sommerens bedste minder venter.

Tag på ferie med Color Line

Når turen går til Norge, starter ferien allerede i dét sekund, I kører ombord på en af Color Lines færger i Hirtshals. Her kan I se frem til en smuk tur med havudsigt og familievenlige faciliteter.

Ruter: Hirtshals–Kristiansand & Hirtshals–Larvik

Overfartstid: Kun 3 timer og 15 minutter til Kristiansand, 3 timer og 45 minutter til Larvik

Oplevelser ombord: Restauranter, shopping, legerum og afslapningsområder

Læs mere om de forskellige feriedestinationer her – og skræddersy din næste ferie til Norge.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden