Gæt og vind gavekort: Er du ekspert i eventyr?
Kan du gætte hvilke eventyr, der gemmer sig bag billederne i METROPOL ShoppingCenters nye julemagasin? Så kan du vinde årets store julekonkurrence om gavekort til centerets 40 butikker. Gæt med her, hvor Jane Melgaard Olesen fra METROPOL også fortæller om en smuk juletradition til ære for udsatte børn, som vender tilbage i år.
Opdateret 05. december 2022 kl. 15:51
Det bliver intet mindre end eventyrligt, når METROPOL ShoppingCenter skyder julehyggen i gang denne december. Det sker nemlig under årets tema ”Eventyrlig Jul”, som du både kan møde i centrets nye, smukke juledekoration og i årets julemagasin, som udkommer d. 30. november.
METROPOL ShoppingCenter i hjertet Hjørring er Vendsyssels største center med 40 butikker samlet under ét tag. Her er allerede nu smukt dekoreret med glitrende sne, store isbjørne, søde nisser og selveste Isdronningen.
En eventyrlig julekonkurrence
I julemagasinet finder du ud over en masse spændende inspiration til gaver, outfits, dekoration og madlavning også en ganske særlig konkurrence i år. Igennem hele magasinet er der nemlig gemt forskellige hints i form af fine tegninger og flotte produkter, som hentyder til kendte og elskede eventyr.
Kan du spotte hvilket eventyr, der gemmer sig på dette billede?
Hvis svaret er ja, så skal du have fingrene i METROPOL ShoppingCenters julemagasin! Her kan du gætte endnu flere eventyr og vinde gavekort til shopping i alle centrets butikker.
Du udfylder blot kuponen i magasinet eller finder kuponen i centret og afleverer den i konkurrencestanderen i hovedindgangen, så deltager du i konkurrencen om et gavekort på 500 kr. Der udtrækkes hele 4 heldige vindere i uge 1.
Smugkig i julemagasinet online her.
Ønsketræ og fint besøg
Igen i år har METROPOL ShoppingCenter sat et stort Ønsketræ op i samarbejde med Dansk Folkehjælp i Hjørring. Træet er pyntet med ønskesedler fra børn, der ikke har de samme vilkår som mange andre i denne tid. Indtil d. 14. december kan besøgende på juleshopping i centret købe en ekstra gave med for at glæde et barn, der har det svært i julen.
Det er sjette år i træk at METROPOL ShoppingCenter og Dansk Folkehjælp indgår samarbejdet om Ønsketræet, og det er METROPOLs marketing manager, Jane Melgaard Olesen, rigtig glad for.
- Vi oplever at Ønsketræet år efter år gør en enorm forskel for udsatte børn i Hjørring. Alle skal kunne glæde sig i julen og især børnene. Det gør mig så glad og stolt at vores butikker og kunder bakker op om Ønsketræet, så vi glæder os til at sætte det op igen i år, siger Jane Melgaard Olesen.
Hun glæder sig også til at byde selveste Julemanden velkommen i centret i december måned blandt mange andre spændende gæster. Han kommer og deler slik ud og hilser på besøgende børn flere dage i julen. Derudover kommer Peter Ingemann og Sara Blædel på besøg til bogsignering, og Snedronningen kommer og hilser på.
Dansegruppen Art of Dance samt julekoret Pi’rne / Arion gæster også centret med show, dans og sang, og sørger for den gode julestemning og sjov underholdning for både børn og voksne.
Der skal ligeledes synges, når Sankta Lucia fejres med et smukt optog igennem METROPOL d. 13. december klokken 16. Det starter på 1. salen ved biblioteket, hvorefter det går gennem hele centret.
Ekstraordinære åbningstider
Jane Melgaard Olesen kan også fortælle, at åbningstiderne denne december er længere end nogensinde før. METROPOL holder åbent alle dage indtil jul, og har allerede taget hul på de lange åbningstider på alle lørdage og søndage kl. 10-17.
Onsdag d. 14. december holder centret ekstraordinært åbent helt til kl. 21 med masser af julehygge, og i perioden fra d. 19. december til og med d. 23. december er åbningstiderne udvidet til kl. 10-20 alle dage.
- Som mange andre steder, så er vi også ramt af de høje el-priser. Det betyder blandt andet at vi har sparet en del på julebelysningen, så vi vil gerne gøre noget andet skønt for vores gæster her i juletiden. Vi håber at de lange åbningstider giver alle mulighed for at handle ind til julen i god tid og i hyggelige omgivelser, fortæller Jane.
Hun vil gerne slå et slag for at shoppe i de fysiske butikker i denne tid. Ekspedienterne står smilende klar i alle 40 butikker, og glæder sig til at gøre en ekstra stor indsats for at hjælpe, finde gaver og pakke flot ind.
Læs meget mere om julen i METROPOL ShoppingCenter her.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.