Guld, sølv eller bronze: Spis på restaurant som økomester
Er du på mærkerne, når du spiser i kantinen, på caféen eller i restauranten? Det økologiske spisemærke er en certificering som fås i bronze, sølv eller guld, og som gør det nemt for dig at vælge et spisested.
Opdateret 14. oktober 2022 kl. 09:30
Danskerne er allerede verdensmestre i at putte økologiske varer i indkøbsvognen.
Men det kan være svært at afkode, hvilke spisesteder der fører økologi. Nu kan du nemt finde økologiske spisesteder i Nordjylland – og resten af landet – ved at kigge efter Det Økologiske Spisemærke.
Danske restauranter kan gratis tilegne sig Det Økologiske Spisemærke, der gør det nemt for dig at vælge økologi, og dermed også rent drikkevand, dyrevelfærd og biodiversitet på menukortet.
Det Økologiske Spisemærke er en dansk økologicertificering af restauranter, kantiner og hoteller, som benytter økologiske råvarer. Alt efter, hvor meget økologi den enkelte restaurant har indført, afgøres det om de kan tilegnes et økologisk bronze-, sølv- eller guld spisemærke.
- Det Økologiske Spisemærke lægger yderligere værdi til dit måltid. Spisestederne, der har et spisemærke, skaber grønnere menuer og mindsker madspild til gavn for klimaet, fortæller Rita Ramona Høgh, der er projektleder i Økologisk Landsforening:
- De spisesteder, som arbejder med økologi og spisemærke, kender deres håndværk, og øger deres opfindsomhed og kreativitet – alt sammen noget, der kommer dig og dit måltid til gode.
Rita Ramona Høgh understreger, at en restaurant der har et økologisk spisemærke, støtter op om blandt andet rent drikkevand, bedre dyrevelfærd og mere biodiversitet.
Det gør de, fordi økologiske fødevarer produceres uden pesticider, og dermed uden risiko for at drikkevandet påvirkes. Ligeledes øger økologisk landbrug den biodiversitet, man finder i markerne, og samarbejder med naturens egne intelligente løsninger, ligesom økologiske landbrugsdyr får frisk luft og motion.
- Økologi er meget mere end et mærke, men det er mærket der gør det tydeligt for dig som gæst. Det indikerer, hvor du kan være med til at gøre en forskel, hvad angår bæredygtighed.
Nordjyske spisesteder med Det Økologiske Spisemærke
I Danmark har 3.448 spisesteder enten et bronze-, sølv- eller guldmærke, hvoraf 187 hører til i Nordjylland.
- Brønderslev: 3
- Frederikshavn: 5
- Hjørring: 11
- Jammerbugt: 3
- Læsø: 0
- Mariagerfjord: 12
- Morsø: 1
- Rebild: 5
- Thisted: 21
- Vesthimmerland: 4
- Aalborg: 122
Næste gang du skal spise ude, kan du her se, hvilke restauranter i Nordjylland, der har et økologisk spisemærke – og hvilket spisemærke de har.
Læs i øvrigt meget mere om Det Økologiske Spisemærke på www.oekologisk-spisemaerke.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.