annoncørbetalt indhold

Hyggespil udviklet i Aalborg er en kæmpesucces

Danmarks næststørste spilvirksomhed er kun 5 år gammel og ligger i Aalborg. Virksomheden er på rekordtid blevet en af Aalborgs store arbejdspladser og runder snart 100 medarbejdere. De populære hyggespil sælges til hele verden.

Gennemsnitsalderen for de 500 største virksomheder i verden er ifølge Forbes nu nede på kun 12 år. Store globale koncerner med mange år på bagen overhales dagligt af nye digitalt baserede virksomheder, der vokser med rekordfart. Denne udvikling sker også i Danmark og i Aalborg, hvor nye virksomheder opstår og på få år ansætter mange nye medarbejdere.

Spilvirksomheden Spilnu.dk er et godt eksempel. Den blev stiftet af brødrene Anders og Jacob Christensen og Mads Peter Veiby forud for liberaliseringen af den danske spillelovgivning i 2011, og det skulle vise sig at være en god ide. I dag er Spilnu.dk - næstefter statsejede Danske Spil - Danmarks største spiludbyder:

- Det hele gik vanvittigt hurtigt. Liberaliseringen af det danske spillemarked blev godkendt af EU den 20. september 2011, og ansøgningsfristen for at søge spillelicens fra 1. januar 2012 var knap en måned efter - nemlig den 17. oktober, husker stifter Mads Peter Veiby og fortsætter: - Men vi var godt forberedte og havde allerede satset mange ressourcer på, at godkendelsen kom igennem. Derfor var vi klar til at rulle det hele ud 1. januar 2012, og det fik afgørende betydning, at vi var nogle af de første med et gennemtestet koncept.

Mads Peter Veiby har i det hele taget flere gange vist næse for at satse stort og rigtigt. - Timing er altafgørende inden for mange digitalt baserede virksomheder, konstaterer han.

I sommeren 2014 valgte han og de to øvrige ejere at sælge 60 procent af CEGO A/S, der ejer Spilnu.dk, Komogvind.dk m.fl., til Danske Spil, men de tre Aalborg-iværksættere ejer stadig 40%, og Mads Peter Veiby er stadig direktør for Spilnu.dk.

Næsten 100 medarbejdere udvikler spil i Aalborg

I dag har CEGO knap 100 medarbejdere i Aalborg. Langt de fleste sidder som spiludviklere, men der er også eksperter inden for webudvikling, spildesign, lyddesign og grafik. Virksomheden gør nemlig en stor dyd ud af at producere alt selv, og med en helt særlig kærlighed til spiludvikling har man eksempelvis eget professionelt lydstudie med musikinstrumenter, hvor baggrundsmusik og stemmer produceres fra bunden.

Alle medarbejdere sidder i KMD-bygningen på Aalborgs nye havnefront, og her er der skabt nogle fantastiske rammer for at drive en professionel spilvirksomhed:

- Glem alt om stakkevis af ildelugtende pizzabakker og mørke gardiner for vinduerne. Spilbranchen er blevet voksen og drives langt hen af vejen af professionelle aktører, forklarer Mads Peter Veiby og fortsætter: - Det er dog stadig ekstremt vigtigt at skabe gode rammer for kreativitet, som de digitale talenter kan stortrives i. Der skal altså være masser af rum for at tage et spil bordfodbold og en cola i arbejdstiden, og det er der vide rammer for hos os.

Han understreger desuden vigtigheden af, at der skal være et afslappet og antibureaukratisk miljø, så kreativiteten ikke begrænses eller sættes på formel. Eksempelvis kan det være svært at opsætte præcise mål for, hvornår et nyt spil skal være færdigt. Nogle gange kan det gøres på 2 måneder. Andre gange på 4 måneder, men det vigtigste er ikke at presse processen, eller at lægge et spil online, som ikke er 100 procent færdigudviklet.

De mange spil, som udvikles i Aalborg, er fortrinsvis spilleautomater og casino-spil. Siden virksomhedens start er der udviklet mere end 100 forskellige spil, og de er i dag online på en række forskellige platforme. Gennem datterselskabet Magnet Gaming udlejes de enkelte spil til en lang række spiludbydere i udlandet, og de mange spil, der er udviklet i Aalborg, har en usædvanlig høj kvalitet og er derfor ekstremt populære i flere andre lande.

Hygge giver langvarige kundeforhold

Spilleautomater kan lyde simpelt, men der er langt fra de gamle fysiske enarmede tyveknægte til nutidens digitale spilleautomater. Her har Spilnu.dk et stort fokus på spillets sociale rammer, og det handler blandt andet om at bygge nye funktioner ind i spillene, så der hele tiden kommer nye dimensioner til:

- Det er helt afgørende for os, at spillene ikke kun skal generere omsætning, men først og fremmest skal hygge. For mange spillere handler Spilnu.dk om underholdning og afstresning, og det er det, vi primært skal understøtte. Derfor kan du spille længe uden at tabe din indsats, og du kan spille med meget små beløb, så du fx bruger 100 kroner og får mange timers underholdning retur. Det kan lyde en anelse frelst, men vores erfaring er, at det er det, der gør, at vores spillere vender tilbage igen og igen. Det er god underholdning og hygge foran computeren, din tablet eller smartphone, og sådan skal det blive ved med at være, fortsætter Mads Peter Veiby.

Spillerne kan hele tiden følge med i, hvor stor jackpot der er akkumuleret i de enkelte spil. Det ligger som regel på mellem 100.000 og 200.000 kroner og den samlede jackpot på Spilnu.dk på mellem 2 og 3 millioner kroner.

Fortsat fokus på vækst gennem udvikling af verdens bedste spil

Spilnu.dk vil også i de kommende år fortsætte i et højt vækstgear. Væksten skal ikke mindst komme fra udlandet:

- Vi har et højt ambitionsniveau, og vi vil være med til at sætte dagsordenen for branchen - både i Danmark og internationalt. Det kan vi med den motor, vi har opbygget, og det vil vi sætte endnu mere turbo på i de kommende år blandt andet gennem nyansættelser, slutter Mads Peter Veiby.

Se mere om Spilnu.dk, og prøv selv spillene på www.spilnu.dk.

Forsiden