Kendt tøjbutik fejrer 25-års jubilæum: Her mærkes historiens vingesus
De fleste kvinder i Aalborg kender eller har hørt om tøjbutikken Maria Grams Efterf. i Gravensgade. I år kan en af Aalborgs ældste tøjbutikker fejre jubilæum. De sidste 25 år med Helle og Michael ved roret.
Der var engang, hvor det var de mere velhavende borgere, der lagde vejen forbi tøjbutikken Maria Gram. For dem, der var lidt ”højt på strå”.
I dag er historien en anden.
Nu kommer kunderne fra nær og fjern, og Maria Grams Eftf. har tøj til enhver. De har kunder lige fra den studerende, som skal bruge en vinterjakke, der kan holde i mange år, over til oldemoren, der har brug for en festkjole til sin 100-års fødselsdag.
Tøjbutikken, som de fleste aalborgensiske kvinder kender, har eksisteret siden 1966. Butikken ejes i dag af ægteparret Helle Buch Olesen og Michael Rom Olesen. De købte butikken for 25 år siden, og dermed har butikken rundet en vigtig milepæl.
Den milepæl markeres for deres kunder med et stort jubilæumssalg, hvor der vil være tilbud ud over det sædvanlige.
- Vi overtog dengang en butik, der har været drevet med succes siden 1966. Det var en butik med meget forhistorie, men overordnet har den været kendt for kvalitet og klassisk mode, fortæller Helle Buch Olesen.
Teamet hos Maria Grams Efterf. har en enkel opskrift på at drive en succesfuld butik i en by som Aalborg:
Hvis du yder en nærværende og god service, hvor kunderne føler sig velkomne og altid møder et smil, så kommer kunderne gerne igen.
- I dag er det ikke alderen, der afgør, hvordan du klæder dig. Det handler om at ramme den personlige stil.
- Det gamle udtryk med, at ”klæder skaber folk” er stadig aktuelt. Vi har fokus på at yde den bedste kundepleje og hjælpe kunden med at klæde sig rigtigt på. Det er vores vigtigste opgaver, og det gør det særligt sjovt og spændende at gå på arbejde, lyder det fra den nuværende butiksejer.
Fortiden lever videre i ny udgave
Maria Gram var kvinden, som startede butikken i 1966. Hun var kendt for at være fremsynet og skarp.
Historiens vingesus mærkes da også tydeligt i butikken, hvor Helle og Michael har bevaret en del af indretningen fra dengang butikken blev opført. Blandt andet de ikoniske skifergulve og de opmurede båse, som stadig står knivskarpt.
- Vi har renoveret en del, mens vi har ejet butikken, men det har været vigtigt for os at bibeholde elementer fra dengang. Historien må gerne leve videre, fortæller Helle.
Maria Gram solgte butikken videre i 1988 til Jørgen Lange, som var ejer af butikken indtil 2000. Derefter tog Helle og Michael over.
- Vi skulle ikke starte et nyt koncept op fra bunden. Det var der allerede, og derfor var det en forholdsvis nem butik for os at overtage, husker Helle.
Du kan læse mere om butikken og se alle de gode jubilæumstilbud her.
I takt med tiden
Det er på ingen måde blevet lettere at drive en tøjbutik med tiden. Der er mange flere om buddet, konkurrencen er skærpet og kunderne shopper i stigende grad på internettet.
Alligevel går Michael og Helle på arbejde med et smil hver dag. For selvom der er udfordringer, er det også en spændende opgave at være en lille niche i det store hele.
Helle og Michael har udviklet butikken, så den er i takt med tiden. Sociale medier er i dag en væsentlig del af markedsføringen – særligt Facebook og Instagram, hvor butikken hele tiden er til stede med billeder, små videoer og gode tilbud.
- Vi har gennem årene oparbejdet en stor kreds af glade kunder, som kommer igen og igen i butikken. Det er både lokale, men også mange udefra, som besøger os. Det er noget, som vi sætter meget stor pris på.
En butik fyldt med tilbud
Hos Maria Grams Efterf. har de et stort udvalg af tøj til kvinder. Lige fra overtøj, hvor udvalget er særligt stort, til festtøj, tøj til jobbet og fritidstøj. Her finder du blandt andet mærker som Trine Kryger Simonsen, Betty Barclay, Mansted, Gerry Weber, MaxMara, Joseph Ribkoff m.fl.
Mandag d. 30. september går det løs med jubilæumsudsalg, hvor butikken vil være fyldt med gode tilbud.
Maria Grams Efterf. er placeret i Gravensgade 10 i Aalborg.
Besøg Maria Grams Eftf. på Facebook.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.