Annoncørbetalt Indhold

Kom til stor køkkenåbningsfest på toppen af Skalborg Bakke

I den kommende weekend, den 9. - 10. april, slår JKE dørene op til et nyt 900 m2 stort og inspirerende showroom, og du er inviteret med til åbningsfesten med masser af spændende tilbud.

JKE på Hobrovej 347, 9200 Aalborg. 
JKE på Hobrovej 347, 9200 Aalborg.  Foto: Køkken- og Hvidevarebrugsen.

Opdateret 06. april 2022 kl. 09:20

Aalborgs nye, flotte køkkenbutik kan vel næppe blive mere nordjysk. I mere end 50 år har JKE produceret danske kvalitetskøkkener på fabrikken i Jerslev ved Brønderslev. Et meget anerkendt nordjysk køkkenmærke.

Dernæst er folkene bag den nye forretning de samme, der står bag Køkken- og Hvidevarebrugsen St. Ajstrup. Den nærmest legendariske, lille brugsforening, der - trods beliggenheden ude på landet - op igennem halvfjerdserne udviklede sig til en af Jyllands førende hvidevareforhandlere og fortsat indtager en særlig position på markedet. En på mange måder unik historie.

Nu rykker Køkken- og Hvidevarebrugsen St. Ajstrup ind til den nordjyske hovedstad, hvor de åbner sin tredje JKE-forretning.

- I 2018 åbnede vi JKE i Brønderslev og i 2020 JKE Viborg, og begge de nye forretninger har fået en fantastisk god start. Samlet set har vores tre nuværende butikker mere end tredoblet vores samlede omsætning over de seneste tre år, og med det fundament synes vi, at tiden var kommet til at åbne en forretning i Aalborg, siger Claus Nielsen, der har været i Køkken- og Hvidevarebrugsen St. Ajstrup siden 2015, og som direktør siden februar 2019.

Direktør Claus Nielsen. Foto: Køkken- og Hvidevarebrugsen.

- Vi har været på udkig efter egnede lokaler i Aalborg et stykke tid, og heldigvis er vores tålmodighed blevet belønnet. Vi kunne ikke ønske os bedre lokaler end dem, vi har fået her på Hobrovej 347 på toppen af Skalborg Bakke.

- Beliggenheden mellem midtbyen og Citysyd er helt ideel, og så er der nem parkering lige ved døren. Samtidig har vi facade ud til et af Aalborgs mest trafikerede trafikkryds, smiler Claus Nielsen.

25% rabat på dit næste køkken?

De seneste måneder er forretningen blevet komplet ombygget, så vi tør godt love én på ”opleveren” og masser af wauw-oplevelser, når dørene første gang slås op på lørdag den 9. april klokken 10.00. Samtidig er der både gode tilbud og kræs til smagsløgene.

- Både lørdag og søndag uddeler vi vouchers til de 50 første kunder, som giver 25% rabat på næste JKE-køb. Der bliver således virkeligt noget at spare, hvis man er blandt de første. Til alle andre lover vi dog også nogle gode tilbud, fortæller Martin Christensen, der er ny butikschef hos JKE Aalborg.

Henrik Madsen, salgschef, og Martin Christensen, ny butikschef for JKE Aalborg. Foto: Køkken- og Hvidevarebrugsen.

- De første 50 kunder begge dage får også en spændende goodiebag, og så har vi forskellige lækre smagsprøver rundt omkring i køkkenerne, ligesom der kommer repræsentanter fra Matik og serverer smagsprøver på vine, bobler og en særlig italiensk bæredygtig kaffe fra Bonomi. Endelig kan man også opleve en helt særlig nedgravet vinkælder fra Vinorage, og så er der forskellige konkurrencer, fortæller Martin Christensen.

Bæredygtige køkkener

Udover de mange aktiviteter og tiltag på de to åbningsdage, er der selvfølgelig også gedigne forårsnyheder på hylderne, hvor teamet af køkkenkonsulenter står klar med sparring og rådgivning.

Udover en smuk nordisk stil, der med al tydelighed understreger JKE’s nordjyske rødder, så er en af tidens trends ikke overraskende bæredygtighed. Det afspejler sig også tydeligt i køkkenerne.

Smukke, danske kvalitetskøkkener.  Foto: Køkken- og Hvidevarebrugsen

96% af alt træ hos JKE er certificeret og kommer fra bæredygtige plantager. Det betyder, at skovarbejderne er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og en rimelig løn, og at der plantes et nyt træ, hver gang et andet fældes. Desuden er al plastik i indsatserne til f.eks. bestik og affald lavet af genanvendelig PET-plastik.

For bare at nævne lidt af det, der tænkes på.

Så… stil GPS’en ind på Hobrovej 347, 9200 Aalborg, lørdag den 9. april eller søndag den 10. april - så ses vi til stor nordjysk køkkenåbningsfest fra klokken 10 – 15.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden