Annoncørbetalt Indhold

Kornets Hus fylder fem år og der er en masse i gære

Kornets Hus fylder fem år, direktør Rikke Ejsenhardt fylder 50, og det fejres med tre dage fulde af liv, bagværk, smag, læring og fællesskab i de smukke rammer syd for Hjørring.

Kornets Hus er en oplevelse i sig selv, med sit helt eget udtryk i de smukke brændte farver.
Kornets Hus er en oplevelse i sig selv, med sit helt eget udtryk i de smukke brændte farver. Foto: Kornets Hus

Kornets Hus er en oplevelse i sig selv, med sit helt eget udtryk i de smukke brændte farver

Der ligger en perle af et byggeri med smuk, teglbeklædt arkitektur herude midt i de grønne og gule marker. Omgivelser, der ikke findes mage til nogen steder i Nordjylland.

- Og sådan kunne man fortsætte med at slynge superlativer ud i luften, siger en begejstret Rikke Ejsenhardt, direktør i Kornets Hus, med et smil.

Og man kan kun give hende ret. Kornets Hus er en imponerende bygning og et arkitektonisk mesterværk, der næsten smelter sammen med sine omgivelser mellem mark og himmel. Men huset er langt mere end smuk arkitektur. Det rummer en del af vores allesammens madkultur – helt tilbage fra civilisationens oprindelse.

Et kig i husets indre bevidner at den flotte arkitektur ikke blot er udenpå, men sandelig også indvendig. Foto: Kornets Hus

Et madkulturhus er derfor faktisk en ret god beskrivelse af det, Kornets Hus kan. Det er et sted for alle, uanset alder og interesser. Når man først træder indenfor, er det tydeligt, at stedet mener det alvorligt. Her møder man et professionelt og samtidig varmt indre, der byder enhver gæst velkommen. Velkommen til at betragte huset, blive klogere og samtidig hygge sig med familie, venner eller kolleger.

Fem år med korn, viden og begejstring

Faktisk er det allerede fem år siden, Kornets Hus åbnede. Siden da er udbuddet af workshops, bagekurser og oplevelser kun vokset.

- Vi gør en stor dyd ud af altid at være med fremme, når det gælder tidens trends og tendenser inden for kornsorter og bagetyper, fortæller Rikke. - Det betyder også, at vores formidlere nærmest er på evig vidensjagt.

Kornets Hus egen formidler Christiane i færd med at holde oplæg. Foto: Kornets Hus

Den vidensjagt er ikke mindst noget, formidlingsansvarlige Christiane Lindrup er med til at holde levende i huset. For hos Kornets Hus handler formidling ikke kun om at fortælle, men om at give gæsterne noget med hjem – både i hænderne, i hovedet og måske også i maven. Det kan være viden om gamle kornsorter, nye bagemetoder, surdejens små mysterier eller den særlige fornemmelse, der opstår, når mel, vand og tid bliver til noget, man kan samles om.

Alle aldre er velkomne, om det er til pizzabagning eller som her hvor man lige fikser sin egen havregryn. Foto: Kornets Hus

Det mærkes, når samtalen bevæger sig ind på korn, mel, dej og hele universet omkring det.

Her er der ikke bare tale om brød og bagning, men om håndværk, historie, smag, fællesskab og nysgerrighed.

For Rikke, der er forholdsvis ny på posten, er der tydeligvis noget i gære. Hun har fået sat skub i mange områder omkring Kornets Hus, og det mærkes også i udbuddet af workshops og bagekurser.

Uanset hvor man placerer sig i huset, så er udsigten til natur og marker en fryd for øjet. Foto: Kornets Hus

- Der er godt gang i ovnene hos os lige nu, smiler hun. - Når vi næsten ikke kan finde flere tomme felter i ordrebogen, så har vi fat i noget af det rigtige.

Huset slår et stort brød og laver en dobbelt fejring den 19. - 21. juni

I år er der ekstra meget at fejre. Kornets Hus fylder fem år, og samtidig fylder Rikke Ejsenhardt 50. Derfor har man valgt at slå et ekstra stort brød op og inviterer indenfor til tre dage med bagværk, smag, læring og fællesskab.

Direktør Rikke Ejsenhardt fylder 50 og det fejres med receptionen den 19. juni. Foto: Kornets Hus

Fra den 19. til 21. juni vil Kornets Hus summe af liv. Fredag den 19. juni er der reception, hvor der samtidig afsløres et nyt kunstværk til stedet. Lørdag og søndag byder programmet blandt andet på pizzaworkshop, surdejsworkshop, brusebadsboller og demonstrationskøkken med husets egen kok, Dennis Carlsen.

Og midt i duften af nybagt brød og liv ved bagebordene bliver der også plads til den vigtige viden, som Kornets Hus bygger på. For når man bager sit eget brød med godt mel, får man ikke bare en bedre smagsoplevelse. Man får også en større forståelse for råvarerne, for håndværket og for de sunde fordele, der kan ligge i det gode brød. Det handler om ordentlige kornsorter, gode fibre, mere mæthed og glæden ved at vide, hvad man selv kommer i dejen.

- Der er virkelig noget at glæde sig til i de dage - og det bedste ved det hele er, at aktiviteterne om lørdagen er gratis. Og lørdags-brunch serveres til kun 150 kr. Derudover har alle søndagsaktiviteter en enhedspris på kun 50 kr. For fejres, det skal vi jo, siger Rikke.

Gratis entré – altid

Et af de områder, Rikke Ejsenhardt også har taget fat på, er entréen. Kornets Hus skal være et sted for alle, og derfor har huset sagt farvel til entréindtægten.

- Kornets Hus er jo et sted for alle. Det siger vi selv, og derfor giver det også god mening, at der er gratis entré, fortæller Rikke.

Ifølge hende har det allerede givet et helt andet liv i huset.

Om du kommer som privat eller med dine kolleger, så har Kornets Hus et setup der passer. Foto: Kornets Hus

- Nogle mennesker har måske haft en opfattelse af, at stedet ikke var for alle. Men allerede nu, efter få måneder, kan vi mærke effekten af tiltaget. Det er super dejligt, smiler hun. - Vi kan næsten ikke følge med.

Her gælder det altså ikke om at være først til mølle for at få adgang til huset. Dørene er åbne, og tanken er, at flere skal have lyst til at kigge forbi – også dem, der måske bare vil nyde arkitekturen, gå på opdagelse eller drikke en kop kaffe i smukke omgivelser.

Caféen som nyt samlingspunkt

En anden vigtig del af udviklingen er caféen, som nu er åben til både brunch, frokost og eftermiddagskaffe. Menuen er blevet kreativt udvidet, og det er blevet taget godt imod af vores gæster.

I caféen er kornet ikke bare en kulisse, men en naturlig del af smagsoplevelsen. Her serveres brød, kager, frokostretter og hjemmelavede specialiteter med afsæt i økologiske råvarer og lokale producenter når det er muligt, samt en tydelig kærlighed til håndværket. Og kornet finder ikke kun vej til brødet. Det dukker også op i de forskellige retter – nogle gange på klassiske måder, andre gange på måder, du helt sikkert ikke har prøvet før.

Netop derfor bliver et besøg i caféen også en lille opdagelsesrejse i sig selv. Man kan komme til brunch, en lækker frokost eller en kop eftermiddagskaffe, men man går ofte derfra med en ny fornemmelse af, hvor meget korn egentlig kan, når det bliver brugt med nysgerrighed og omtanke.

Og med de helt unikke omgivelser – både på tallerkenen og omkring én – er det ikke det værste sted at sænke skuldrene og hygge igennem. Det gælder både for familier, venner og kolleger for her mødes man et sted, hvor huset i sig selv gør noget ved stemningen.

Et hus med plads til det meste

Kornets Hus har også fundet vej ind i flere og flere særarrangementer. Det kan være en IT-virksomhed fra Aalborg, der bruger en pizzaworkshop som teambuilding, eller en Ladies Night med hjemmelavet pasta, vinsmagning og oplægsholdere.

Foredrag, vinsmagning eller noget helt tredje - mulighederne er mange og stedet har rammerne. Foto: Kornets Hus

Hos Kornets Hus kan man nemlig have workshops, bagekurser og samtaler omkring langbordet med helt op til 100 mennesker. Huset kan faktisk omfavne det meste, og det er man ikke i tvivl om, når man bevæger sig rundt i de gennemførte, varme og indbydende rammer.

Her bliver der ikke tærsket langhalm på traditionerne. De bliver derimod brugt, udviklet og gjort levende. Kornet får lov at være både historie, håndværk, råvare og samlingspunkt.

Kornets Hus, ud mod de åbne marker. Her kan kaffen og dit bagværk også nydes. Foto: Kornets Hus

Kornets Hus er et af de steder, der er svært at beskrive helt kort. For det er både arkitektur, madkultur, café, læring, håndværk og hygge samlet under ét tag. Men mest af alt er det et sted, man får lyst til at vende tilbage til. Det er ikke mindst takket være Jørn Ussing, der som stifter af Aurion har været den helt store ildsjæl når det kommer til det faktum at vi kan fejre 5 år med dette fantastiske hus. Det er vi alle taknemmelige for. Jørn og Inger Ussing har i dén grad sat Hjørring og Vendsyssel på landkortet - det takker og bukker vi for, afslutter Rikke Ejsenhardt.

Jørn Ussing på en tur i marken. ”Når andre ikke vil, må man gøre det selv,” er Jørn og Ingers motto. Foto: Kornets Hus

Hos Kornets Hus bliver korn ikke bare til mel, dej og brød. Det bliver til oplevelser, samtaler, smil og ny viden – midt i nogle af Nordjyllands smukkeste omgivelser.

Læs mere om Kornets Hus lige her og vil du læse mere om husets 5 års fødselsdag kan du se mere på denne side.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden