Annoncørbetalt Indhold

Ledere: Går I den rigtige vej i jagten på bæredygtighed?

Nyt diplommodul hos UCN act2learn guider ledere til at stille de rigtige spørgsmål, når det kommer til at gøre deres afdeling eller organisation mere bæredygtig. For hvordan går man forrest, når man ikke med sikkerhed ved, hvor man skal hen?

Berit Møller (tv.) og Ole Madsen (th.) fortæller om modulet Ledelse og bæredygtighed.
Berit Møller (tv.) og Ole Madsen (th.) fortæller om modulet Ledelse og bæredygtighed. Foto: Svenn Hjartarson.

Opdateret 20. december 2022 kl. 08:05

At være leder er en opgave, som kræver faglige og menneskelige kompetencer, som hele tiden skal udvikles og tilpasses. Når lederen således skal understøtte en bæredygtigheds strategi og dagsorden, er det helt naturligt at de har behov for at blive klædt på til denne opgave.

- Mange kommer til at spænde vognen foran hesten

Hos UCN act2learn arbejder Berit Møller og Ole Madsen til daglig som ledelses- og organisationskonsulenter.

De to har mødt adskillige ledere, der på rejsen mod en bæredygtighedsstrategi kommer i tvivl om, hvordan de går forrest og samtidig understøtter deres medarbejdere i processen:

- Mange organisationer ønsker at være bæredygtige for enhver pris, og kommer ofte til at ”spænde vognen foran hesten.” Konkrete tiltag er på dagsordenen, og implementeres i organisationen, men ofte kan organisationskulturen ikke følge med.

- Bæredygtige tiltag i virksomheden skal give mening for medarbejderen, og det er lederens opgave at bidrage til dette, fortæller Berit.

- Hos UCN act2learn hjælper vi virksomheden med at ”få spændt hesten foran vognen”. Dette gør vi blandt andet igennem vores nyeste tilbud, som er modulet Ledelse og bæredygtighed, som har fokus på at styrke lederne i, hvordan de igennem deres ledelse kan støtte op omkring den bæredygtige strategi.

På modulet kommer lederen til at forholde sig til spørgsmål som ”Hvad er bæredygtighed for mig som leder og for mig som privatperson?” og ”Hvad er bæredygtighed for lige præcis vores afdeling, og hvordan indgår bæredygtighed i organisationens strategi?”

Det mener Berit og Ole er nogle yderst vigtige spørgsmål at forholde sig til som leder i en organisation:

- Lederen bliver nødt til at forstå de mange perspektiver på bæredygtighed, herunder de tre bundlinjer - den miljømæssige, den sociale og den økonomiske bundlinje som er fundamentet for en bæredygtig organisation, fortæller Ole.

- Ligeledes skal lederen have konkrete ledelsesværktøjer og metoder til at understøtte styrkelsen af en bæredygtig kultur, siger Berit.

- Man skal jo kunne stå på mål for bæredygtig tænkning og -kultur i organisationen, for ellers ender det med at vi udskifter kaffekrus og printerpapir uden at kunne forklare hvorfor, afslutter de begge.

Foto: Svenn Hjartarson.

Nye redskaber og perspektiver på bæredygtighed

Én leder, der særligt glæder sig til at blive klædt godt på til dette, er Christina Sjølin.

Christina har sammenlagt været leder i 15 år, og har de seneste 5 år været en del af afdelingsledelsen på Klinisk Immunologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Her har hun sin daglige gang som afsnitsledende bioanalytiker, og er netop nu i gang med sin diplomuddannelse.

Til marts starter hun på modulet Ledelse og bæredygtighed, der får til formål at give Christina nogle udvidede redskaber som leder, samt en øget forståelse for, hvad bæredygtighed er.

- I min afdeling er vi allerede i gang med et bæredygtigt tiltag, hvor vi sorterer plastaffald med hjælp fra meget engagerede medarbejdere, der har taget de nye tiltag til sig. Som leder er det vigtigt at man har medarbejdere der vil gribe bolden, og modulet Ledelse og bæredygtighed kan give viden om, hvordan jeg som leder skal rette mit fokus for at komme i mål med de nye tiltag i afdelingen.

- Jeg glæder mig til at få ledelsesmæssige redskaber, men også nogle perspektiver på bæredygtighed, der jo består af mange facetter.

- Jeg har indtil videre deltaget på 3 diplommoduler hos UCN act2learn, som en del af min diplomuddannelse i ledelse. UCN act2learn er gode til at vejlede os studerende i, hvordan vi får implementeret teorier og refleksioner i egen praksis.

- Afdelingens medarbejdere har allerede vist, at de ønsker at implementere bæredygtige løsninger. Hvordan leder jeg dem så videre på den rejse? Det glæder jeg mig til at få et indblik i.

- Som ledere er vi nødt til at komme i gang for at gøre en forskel, og vi skal udfordres og kringle vores hjerner for at tænke bæredygtighed ind. Den vej er jeg sikker på, at UCN act2learn hjælper os med at gå, siger Christina.

Berit Møller og Ole Madsen fortæller om modulet Ledelse og bæredygtighed. Foto: Svenn Hjartarson.

Sådan tilmeldes du modulet

Det nye diplommodul Ledelse og Bæredygtighed strækker sig over 4 undervisningsdage og starter d. 3. marts 2023.

UCN act2learn tilbyder flere uddannelsestilbud inden for bæredygtighed, afhængig af, om det ønskes på akademi- eller diplomniveau, om det er leder eller medarbejder der skal på uddannelse, samt om man kommer fra den private- eller offentlige sektor.

Derudover tilbydes også skræddersyede forløb, der kan tilpasses virksomhedens behov.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden