Annoncørbetalt indhold

Mange muligheder på Aalborgs centrale gymnasium

På Aalborg City Gymnasium er der uddannelsesmuligheder til alle. Her kan man bl.a. tage en almen studentereksamen på kun to år, og som det eneste sted i Danmark tilbyder skolen en helt særlig STX til unge talenter, der interesserer sig for naturvidenskab.

I efteråret 2018 skiftede Aalborgs mest centralt beliggende almene gymnasium navn fra Aalborg Studenterkursus til Aalborg City Gymnasium. Det skete som et led i gymnasiets udvikling, hvor man bl.a. ønskede at sige farvel til ordet ”kursus” og i stedet sætte fokus på skolens mange uddannelsesmuligheder.

Aalborg City Gymnasium tilbyder nemlig som det eneste sted i Nordjylland et attraktivt alternativ til den klassiske 3-årige STX-uddannelse, hvor man på kun to år kan tage en gymnasial uddannelse, som giver nøjagtig samme muligheder. Den eneste forskel er blot, at uddannelsen tager et år mindre.

Indhold leveret af Aalborg City Gymnasium

Plads til alle

Ifølge Mette Bilstrup, der pr. 1. januar 2019 tiltrådte stillingen som rektor på Aalborg City Gymnasium, er der flere fordele ved at læse en 2-årig STX-uddannelse i Aalborgs midtby.

- I og med at uddannelsen kun tager to år, er undervisningen mere intensiv og kræver mere af eleverne, og derfor er det vigtigt, at der udvises rummelighed og nærhed. Vi er en mindre skole, hvor lærerne generelt er tæt på eleverne, og det oplever vi, at eleverne er rigtig glade for, fortæller Mette Bilstrup og fortsætter:

- Derudover står vi altid klar til at hjælpe dem, som ønsker et omvalg, eller som måske ikke kom ind på deres førsteprioritet i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Vi er en skole med mange forskellige muligheder, og derfor ønsker vi også at favne alle, der har motivationen til at tage en gymnasial uddannelse. Man er derfor altid velkommen til at søge hos os.

Aalborg City Gymnasium har desuden fem lærere, der er indstillet af elever til Politikens Undervisningspris, som årligt tildeles Danmarks dygtigste, mest inspirerende og engagerende gymnasielærer.

Indhold leveret af Aalborg City Gymnasium

Attraktive uddannelsestilbud

Som det eneste gymnasium i Danmark har Aalborg City Gymnasium for nylig oprettet en 2-årig naturvidenskabelig uddannelse, som kan påbegyndes direkte efter 9. klasse. STX-Science er en helt særlig talentklasse for elever, der interesserer sig for og ønsker at dygtiggøre sig inden for naturvidenskab. Af samme årsag har den særlige STX-linje også de højeste adgangskrav for en gymnasial uddannelse i Danmark, og der er allerede stor rift om de kun 24 pladser på den attraktive talentuddannelse.

- STX-Science åbner dørene til op mod 300 forskellige videregående uddannelser inden for bl.a. naturvidenskab, medicin, miljø, datalogi og ingeniørfag. Uddannelsen involverer også samarbejde med erhvervsliv og forskningsmiljøet på Aalborg Universitet, som klæder eleverne godt på til de videregående, naturvidenskabelige uddannelser samt efterfølgende arbejdsliv, fortæller Mette Bilstrup, der kunne løfte sløret for erhvervssamarbejder med bl.a. satellitvirksomheden GomSpace.

Foruden en 2-årig STX-uddannelse, som du kan påbegynde efter 10. klasse eller tilsvarende, tilbyder Aalborg City Gymnasium også adskillige enkeltfag og gymnasiale suppleringskurser (GSK), og som noget nyt er det nu også muligt at læse en overbygning til den klassiske hf-uddannelse, som giver direkte adgang til universitetet.

- Det er vigtigt for os, at der er attraktive uddannelsesmuligheder til alle, og at man kan tilrettelægge sin uddannelse efter personlige interesser og behov. For eksempel har vi mere end 25 års erfaring med gymnasiale suppleringskurser, som særligt er populære om sommeren, hvor de fleste kan presse det ind i deres kalender, siger Mette Bilstrup.

Læs mere om Aalborg City Gymnasiums mange muligheder her: www.aalborgcitygymnasium.dk

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!