Annoncørbetalt Indhold

Mangel på boliger er en trussel mod den blandede by

Inflationen har sat en stopper for meget planlagt boligbyggeri, og det kan blive et stort problem om 10 år, fortæller Ole Nielsen, direktør hos Himmerland Boligforening.

Ole Nielsen er bekymret for, om der er nok betalbare boliger i Aalborg om 10 år.
Ole Nielsen er bekymret for, om der er nok betalbare boliger i Aalborg om 10 år. Foto: Bjarne Hyldgaard

Opdateret 13. september 2022 kl. 15:27

Da Himmerland Boligforening påbegyndte planlægningen af deres næste boligopførsler, var inflationen næppe et punkt på dagsordenen.

Nu er de planlagte boliger i Aalborg, og mange andre af landets byer, desværre sat i bero, grundet prisstigningen og et begrænset maksimumsbeløb for alment byggeri.

Det giver grund til bekymring hos Himmerland Boligforening, der her fortæller om vigtigheden af, at disse byggerier kan færdiggøres:

- Der skal være plads til, at almindelige mennesker kan finde en husleje i byerne, der er til at betale. Det gælder både for studerende, familier og ældre, og det bidrager vores boliger til, fortæller Ole Nielsen, direktør hos Himmerland Boligforening.

- Når boligforeningernes planlagte byggerier bliver sat i bero, får vi dermed en meget bekymrende fremtidsprognose for, om der kan findes nok betalbare boliger fra boligforeningerne i storbyer som Aalborg om bare 10 år, hvilket kan blive en udfordring for mennesker der søger helt normale boligløsninger.

Ifølge Bolig- og Planstyrelsens, er priserne på almen boligudlejning lige nu 26% billigere end privatudlejede boliger, hvilket kan sikre mange mennesker en bolig i byen med en husleje der er til at betale.

Prisen pr. kvadratmeter er desuden steget med cirka 24% ved privatudlejede boliger i Aalborg Kommune i perioden 2015 til 2021, hvilket i særdeleshed understreger vigtigheden af, at boligforeningerne får gennemført deres planlagte, betalbare boliger.

Til sammenligning er almene boliger i gennemsnit kun steget med 9,16% i samme periode.

Ole Nielsen foran Himmerland Boligforenings boliger på Aalborg Havnefront.  Foto: Bjarne Hyldgaard.

- Vi vil sikre den blandede by

En almen, betalbar bolig sikrer, at både direktøren, den studerende, skolelæreren, buschaufføren og sælgeren alle kan finde en bolig der er til at betale. En blandet by, hvor forskellige baggrunde, indkomster og nationaliteter bringes sammen og kan bo og omgås hinanden til daglig:

- Vi opfører boligløsninger der er til at betale for alle, uanset hvem man er. Det gør vi blandt andet for at sikre den blandede by, hvor forskellige typer personer kan bo ved siden af hinanden og deltage i foreningsliv sammen, fortæller Ole Nielsen.

Når byens beboere blandes sammen, sikrer det aktivitet og liv i de forskellige, lokale foreninger i byen, og det kan få stor betydning for fremtiden, hvis de planlagte boligbyggerier ikke bliver opført:

- Hele humlen er jo, at hvis vi ikke opfører de allerede planlagte boligbyggerier, bliver der en alvorlig mangel i fremtiden. Byggeri tager tid, og især hvis det skal være både godt og billigt, så vi har ikke rigtig råd til at vente, fortæller Ole Nielsen, direktør hos Himmerland Boligforening.

- Folketinget er opmærksomme på problematikken, og det er også deres plan at bygge flere billige boliger, men det inkluderer også at man samtænker blandet byggeri med forskellige ejerformer, og at der bygges alment sammen med privat og ejerboliger, fortæller Ole Nielsen, direktør hos Himmerland Boligforening.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden