annoncørbetalt indhold

Ny studieretning på HTX bliver delvist virtuel

En evaluering af den virtuelle undervisning under nedlukningerne viser, at et særligt elevsegment har trivedes bedre med virtuel undervisning. Det resulterer nu i en ny, delvist virtuel, studieretning på HTX i Aalborg.

Foto: TECHCOLLEGE

Foto: TECHCOLLEGE

Da coronavirus rasede det bedste, den har lært, blev langt de fleste sendt hjem bag computerskærmen for at udføre det daglige arbejde. Det gjaldt også gymnasieeleverne på Aalborg Tekniske Gymnasium, HTX, og en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser nu, at et bestemt elevsegment havde rigtig stor succes med at arbejde fagligt online.

Derfor har Aalborg Tekniske Gymnasiums uddannelsesleder, Peter Toftemark, i samarbejde med rektor, Rikke Palmgren, truffet en beslutning om at etablere en ny, delvist virtuel studieretning med fysik på A-niveau og matematik på A-niveau. En studieretning der allerede eksisterer på gymnasiet under navnet Fysikkens Verden, men som nu giver mulighed for at blive gennemført delvist virtuelt.

Uddannelsesleder Peter Toftemark og Rektor Rikke Palmgren på Aalborg Tekniske Gymnasium. Foto: TECHCOLLEGE.

Uddannelsesleder Peter Toftemark og Rektor Rikke Palmgren på Aalborg Tekniske Gymnasium. Foto: TECHCOLLEGE.

Delvist virtuel studieretning i en 3-årig forsøgsperiode

Når den nye studieretning betegnes som værende delvist virtuel, betyder det, at omtrent 60-65% af undervisningen vil foregå virtuelt, hvor de resterende 35-40% af undervisningen vil kræve fysisk fremmøde.

Aalborg Tekniske Gymnasium har fået en godkendelse fra Børne- og Undervisningsministeriet, der giver dem mulighed for at afprøve den delvist virtuelle studieretning for en 3-årig periode. Det vil sige, at der kan optages nye elever til én klasse med delvist virtuel undervisning i skoleårene 2022, 2023 og 2024.

- Jeg synes, at tiden med COVID-19 har vist os, at der er mange gode løsninger både didaktisk og pædagogisk i online undervisningen. Jeg håber, at vores forsøg viser, at online løsningen giver en god, og måske ovenikøbet bedre, læring for nogle elever. Vi går ind i forsøget fordi vi tror, at det er en rigtig god løsning og at vi kan få lov at fortsætte med den efter forsøgsperioden, fortæller Rikke Palmgren, rektor på Aalborg Tekniske Gymnasium, og uddyber:

- Vi vil i studieretningen have stort fokus på, at eleverne, ligesom i alle andre klasser, får en god relation til hinanden og til læreren så de både trives og lærer en masse. Eleverne skal også mødes på skolen til fysiske forsøg og værkstedsarbejde, ligesom de kan møde op ved sociale arrangementer og studieture. Det er vigtigt, at de kender hinanden godt og bliver vant til at arbejde sammen.

De introverte elever navigerer bedre i det virtuelle rum

I H.M. Dronning Margrethes nytårstale fik de forskere, der dagligt fordyber sig og bidrager til at bremse smitten af covid-19 virus, en særlig tak. Dronning Margrethe nævnte, at forskernes arbejde minder os om, at vi skal møde det ukendte med nysgerrighed, videbegær og opfindsomhed, og lige netop disse kvaliteter findes blandt de unge, der søger ind på de videnskabelige studieretninger.

Derfor er det også vigtigt, at eleverne får mulighed for at etablere det bedst muligt arbejdsmiljø, og evalueringsrapporten fra EVA viser, at særligt de introverte trives bedre med at arbejde fagligt i det virtuelle rum. Undersøgelserne fra rapporten bakkes desuden op af lærernes observationer, og rektor på Aalborg Tekniske Gymnasium fortæller:

- Evalueringen viste, og vores opfattelse er også, at de introverte elever havde nemmere ved at navigere i det virtuelle rum, og fik dermed mere taletid end de plejer. De fik mere ro til at koncentrere sig om det faglige, når de ikke skulle bruge så mange kræfter på at afkode de sociale sammenhænge, siger Rikke Palmgren, rektor på Aalborg Tekniske Gymnasium.

Fra studieretningen Fysikkens Verden. Foto: TECHCOLLEGE.

Fra studieretningen Fysikkens Verden. Foto: TECHCOLLEGE.

Virtuel undervisning i gymnasiet bakkes op af ph.d. og lektor

Aalborg Tekniske Gymnasium er ikke de eneste der har fået øjnene op for en kombination af fysisk- og digital undervisning. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er nemlig udkommet med et magasin, Virtuel Undervisning i Gymnasiet, der beretter om erfaringer fra den virtuelle undervisning fra både gymnasielærer og forskere.

I magasinet pointerer Christian Dalsgaard, ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet, at hans egen forskning i online undervisning og digitalisering, samt adskillige gymnasielæreres erfaringer, viser gode muligheder for nogle andre deltagelsesmuligheder for eleverne.

Elever, som normalvis holder sig tilbage ved fysisk undervisning, deltager i et større omfang i det virtuelle klasseværelse, og enkelte elever kan også bidrage bedre fagligt ved at udtrykke sig skriftligt i en chatfunktion.

Således er der altså nogle fordele ved den virtuelle undervisning, der gør, at nogle elever får meget mere ud af undervisningen, end de ellers ville have haft, fordi de sidder fysisk i vante omgivelser, men deltager virtuelt.

Besøg Aalborg Tekniske Gymnasium

Studieretningen er henvendt til dem, der er særligt interesseret i fysik, matematik og teknikfag, idet alle tre fag afvikles på A-niveau. På Aalborg Tekniske Gymnasiums hjemmeside kan man læse de forskellige projekter, som elever fra studieretningen har lavet, samt hvilke kombinationer af fag, studieretningen kan tilbyde.

Aalborg Tekniske Gymnasium tilbyder også studieretninger inden for robotteknologi, film og medier samt bioteknologi, hvilket man kan læse meget mere om på www.aatg.dk .

Forsiden