Ny tendens: Vi vil også være unikke i døden
Før i tiden blev de fleste begravet på kirkegården, men sådan er det ikke længere, fortæller bedemand Kirsten Marie fra Baggesen Begravelsesforretning. Efter 30 år i faget oplever hun, at vi i stigende grad søger alternative måder at mindes vores elskede, når de skal herfra.
Tomme kirkegårde vidner om forandring
Kirsten Marie Baggesen er medejer af Baggesen Begravelsesforretning. Til december har hun hjulpet pårørende med at tage afsked med deres elskede igennem 30 år, og det giver hende et helt særligt perspektiv på udviklingen i den danske begravelseskultur.
- Før i tiden så vi i høj grad de store familiegravsteder, hvor her lå flere generationer begravet. De kunne sagtens være 100 år gamle, og familien lagde stor ære i at passe og pleje graven. Sådan er det ikke længere, fortæller Kirsten Marie.
Det skyldes, at familier ikke bor så lokalt samlet i byerne længere, mener hun. Familiestrukturer forandrer sig, vi flytter mere rundt og familiemedlemmer bor ofte spredt i hele landet. Derfor tænker mange, at deres pårørende ikke skal være bundet til at passe et gravsted, når de engang skal herfra.
Kirsten Marie kan i stedet berette om et stigende antal kremationer med urnegravsteder og askespredning, samt om mindre og mere personlige begravelsesceremonier.
Rustvogn eller motorcykel?
- Der er ingen tvivl om, at udviklingen går i retning af mere personlige og private begravelser. Ceremonier udenfor kirken i den afdødes ånd, hvor venner og familie samles under uformelle forhold i et kapel, det lokale forsamlingshus, hjemme i stuen eller ude i skoven, fortæller Kirsten Marie.
En af de største tendenser bringer os netop tilbage til naturen. Mange ønsker i dag askespredning på havet eller i smukke naturområder. Skovbegravelser, hvor urnen sænkes ned i jorden for foden af træ, stiger også i popularitet.
- Det stiller uden tvivl høje krav til bedemandens kreativitet og alsidighed. Man skal forstå, hvem den afdøde var, hvad de efterladte har brug for at mindes, så man kan informere om alle muligheder, mener hun.
- Nogen ønsker klassisk salmesang, andre gang får vi en dygtig musiker til at spille en yndlingssang. Det kan også være en fra familien ar lyst til at læse noget op, et digt eller et brev. Vi pynter med alverdens smukke blomster, men oplever også at pårørende pynter kisten med tegninger eller skriver hilsner på den, fortæller Kirsten Marie.
Foruden rustvognen kan der også arrangeres transport af kisten på hestevogn eller på motorcykel, som en gestus til afdødes liv og interesser.
Det meste kan lade sig gøre i dag, og bedemanden kan hjælpe med at finde frem til den helt rigtige løsning. Dog anbefaler Kirsten Marie altid at man tager stilling til Min Sidste Vilje, for at hjælpe de efterladte på rette vej.
Tag stilling før det er for sent
Tit og ofte står de pårørende til en afdød på bar bund med begravelsen. Man har simpelthen ikke fået talt om sine ønsker, fordi det kan være et svært emne for mange.
- Vi har faktisk tit oplevet at afdøde har meldt sig ud af folkekirken, eksempelvis af økonomiske årsager. Men så har man glemt at tænke over sin begravelse, for man vil måske egentlig gerne have et gravsted. Er man ikke medlem af folkekirken bliver det pludselig dobbelt så dyrt, og det kan efterlade de pårørende i vildrede.
Af den grund vil Kirsten Marie gerne slå et slag for, at man får lavet Min Sidste Vilje med information om, hvad der skal ske, når man dør. Man kan få råd og vejledning til formularen hos bedemanden, men man kan også nemt og bekvemt udfylde den online med login via Nem-ID.
- Og skulle udviklingen af vores begravelseskultur fortsætte i nye retninger og åbne andre muligheder, så kan den jo altid ændres. Det vigtige er bare at tage stilling til døden, inden det er for sent, siger Kirsten Marie Baggesen.
Bliv klogere på dine egne ønsker med Min Sidste Vilje og Baggesen Begravelsesforretning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
