Annoncørbetalt indhold
annoncørbetalt indhold

Nye butikker vælter ind i Shoppen

Der er ingen tendens til tomme butikker i Shoppen, der oplever eksplosiv interesse for at åbne butik i centeret. På rekordtid har Shoppen fået en mere familievenlig profil med flere nye specialbutikker til børn og barnlige sjæle.

Shoppen i Aalborg er i rivende udvikling og har de seneste seks måneder udvidet listen af lejere med intet mindre end seks nye specialbutikker:

- Vi er meget tilfredse med, at det på samme tid er lykkedes os at skabe et center for vores kernemålgruppe, som er yngre kvinder, mens vi nu også har markant oprustet på butikker til børnefamilierne. Vi er gået målrettet efter at tiltrække børnefamilier, og det har ført til en strategisk udvælgelse af bl.a. netop den type butikker, fortæller centerchef Natascha Louise Frost Kjelds.

De nye butikker er Schou Bertelsen Sko, Børnenes Kartel, Bogø Sandwich, Intersport Outlet, Partyland og den kinesiske restaurant Tian Fu. Tidligere har Shoppen været domineret af kædebutikker, men nu har man altså indgået aftale med konceptbutikker, som virkelig skiller sig ud fra mængden:

- Vi vil gerne have en attraktiv sammensætning af butikker og restauranter i Shoppen, så vi opnår en alsidighed i tilbuddene. Det synes jeg, at vi har opnået med vores samarbejde med butikker som Partyland, siger Natascha Louise Frost Kjelds og fortsætter:

- Partyland tilbyder en service, der ikke rigtig findes andre steder i Aalborg. I butikken har de alt, hvad man kan forestille sig til festen, babyshoweret, polterabenden eller børnefødselsdagen. Derudover kan man også booke Partyland til at pynte op til bryllupper eller andre festlige begivenheder for at opnå nogle helt unikke omgivelser.

De seks nye forretninger er blevet taget godt imod af centrets gæster. Hos legetøjsuniverset Børnenes Kartel kan man fx allerede se, at det er en stor fordel at drive erhverv i Shoppen:

- På de få måneder, vi har haft åbnet, er vi blevet meget glade for at være en del af Shoppen. Både vores kunder og kolleger i de øvrige forretninger har taget rigtig godt imod os, så det er en fornøjelse at drive butik i et center, som har masser af plads og gode parkeringsforhold til kunderne, fortæller Kirsten Springer, som er medejer i Børnenes Kartel i Aalborg, og fortsætter:

- Desuden har vi den første tid overgået vores forventede omsætning hver måned, så vi har på ingen måde fortrudt vores placering i Shoppen. Vi får også kun positive tilkendegivelser fra kunderne i butikken, så man må sige, at kundesegmentet matcher vores målgruppe godt.

Indtil for nyligt har Shoppens butikker primært henvendt sig til kvinder i alderen 25-50 år, men i dag er centerets målgruppe hovedsageligt børnefamilier – blandt andet på grund af åbningen af Børnenes Kartel. Centeret imødekommer den nye målgruppe ved at samarbejde på tværs af butikker og restauranter i forbindelse med særlige arrangementer såsom biografpremiere på børnefilm eller skattejagt i ferieperioder:

- Vi lægger gerne et stort arbejde i at koordinere arrangementer og temadage på tværs af butikkerne, når det giver så stort et udbytte til kunderne. Indkøbsoplevelsen løftes til nye højder, når vi reklamerer for hinandens tilbud, så kunderne opnår en helhedsoplevelse af at bevæge sig rundt i centrets butikker, siger Kirsten Springer.

Sidste år blev kæden Fitness DK solgt, og det har haft betydning for overetagen i Shoppen. I Shoppen ser man salget som en mulighed for at arbejde på nye koncepter til centeret:

- Vi arbejder løbende på at skabe nye og anderledes shopping-oplevelser for vores kunder, og vi glæder os meget til, at vi kan afsløre flere spændende nyheder for aalborgenserne, slutter Natascha Louise Frost Kjelds.

Du kan læse meget mere om forretningerne i Shoppen online på www.shoppen-aalborg.dk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst