Påskekrea, kunst og udeliv: Det skal du opleve i Nordjylland dette forår
Fyld forårskalenderen med dejlige familiestunder og ture ud i det blå. Vi er klar med inspiration til, hvad du skal se og opleve i Nordjylland den kommende tid.
Opdateret 10. april 2025 kl. 09:50
Får du også lyst til at tanke oplevelseskontoen op, så snart dagene begynder at blive lysere? Så er der godt nyt!
Rundt omkring i Nordjylland er der nemlig masser at tage sig til i foråret og påsken – uanset om du er til kunstudstillinger, outdoor-liv, familiehygge eller noget helt fjerde.
Få tips og idéer her, hvor vi lister nogle af de aktiviteter, du kan glæde dig til denne sæson.
Forår og fødselsdagsstemning i Aalborg Zoo
I Aalborg Zoo står foråret i oplevelsernes tegn. Haven fylder 90 år i påsken, og det fejrer de med sjove aktiviteter og hyggelige events i massevis – for store og små.
Besøg blandt andet den nye spændende udstilling, hvor du kan få et kig tilbage i tiden og se den vilde forvandling, som haven har gennemgået fra 1935 til i dag.
Den helt store fejring løber af stablen på selve fødselsdagen, den 13. april, hvor der er kagebord, live-musik på scenen og en lang række events og lege relateret til Aalborg Zoos historie.
Oplev de flotte veteranbiler, se hvordan man rider på kæphest, kom i den helt rigtige 1930’er stemning med udklædte statister fra Det Hem’lige Teater og meget mere.
Hele påsken kan du spare 10% på årskort og fornyelser af årskort til Aalborg Zoo. Se fødselsdagsprogrammet og køb dit årskort på aalborgzoo.dk
Påskeløjer og historiejagt på Kystmuseet
Hyggelige rammer, historiske oplevelser – og masser af kreative løjer!
Foråret igennem er der fuld fart på hos Kystmuseet i Skagen, Frederikshavn og Sæby. I påskeugen kan børnene trille æg, deltage i æggeløb, lave gækkebreve og male flotte påskeæg.
Og mon ikke også Påskeharen har været på besøg?
Når pulsen skal ned efter alle løjerne, kan store og små gå på opdagelse i Kystmuseets kulturhistoriske udstillinger eller deltage i en af de guidede rundvisninger.
Sidst, men ikke mindst udbyder museet også månedens historie om forskellige spændende emner.
Husk at børn og unge under 18 år altid har gratis adgang.
Du kan læse meget mere på kystmuseet.dk
Anne Marie Carl-Nielsen, en pionér i dansk billedkunst, spiller hovedrollen i en ny udstilling på Kystmuseet Bangsbo. Udstillingen fokuserer på Carl-Nielsens tidlige værker samt hendes samarbejde med Gustav Wied, hvor de solgte skulpturer til godsejer Johan Knudsen i Nordjylland.
Dyk ned i fortællingen om et af tidens mest markante kunstneriske power-par, hvis utæmmelige skabertrang skabte noget helt fantastisk, men også endte med at slide både dem selv og hinanden op.
Se mere om udstillingen, og book billet her.
Kunst for store og små i Løkken
I Løkken står kunst- og kulturoplevelserne i kø. Det er nemlig i netop denne tid, at gallerier og museer skyder sæsonen i gang og åbner for nye udstillinger – i både børne- og voksenhøjde.
Tag på eventyr i udstillingen “Bamster på eventyr i kunsten” på Børglum Kloster, hvor teddybjørne har overtaget nogle af verdens mest ikoniske malerier – fra Da Vinci til Skagensmalerne.
Eller besøg BAGHUSET Atelier Theilgaard, og oplev Tina Theilgaards finurlige malerier, skulpturer og keramik inspireret af badeferiekulturen og strandlivet i området.
Som altid er der også masser af muligheder for at nyde Løkkens fantastiske natur.
Sug foråret til dig fra en af de mange vandre- og cykelruter, eller prøv kræfter med vestkystens bølger hos North Shore Surf.
I Løkken er der god mad på menuen hele året rundt. Her finder du alt fra takeaway og familievenlige restauranter til specialforretninger og små intime madsteder – hvoraf mange har fokus på lokale råvarer og friskfanget fisk fra byens kuttere.
Hos Slice of Life kan du glæde dig til pizza i gourmetstil, og på Café Mellma står den på dansk smørrebrød og lækre caféfavoritter som burgere, salater og stjerneskud. Foruden restauranter er der også et stort udvalg af delikatesser hos Slagter Dyrby og MENY.
Start campingsæsonen hos Møllegårdens Camping
Hos mange danskere vækker foråret lysten til at komme på landevejen med campingvogn eller autocamper.
Danmark er nemlig et skønt campingland, og der findes et stort antal spændende campingpladser – i Nordjylland såvel som i andre hjørner af landet.
”Om foråret har vi altid særligt travlt”, fortæller Michael Nøhr Nielsen, der er ejer af familievirksomheden Møllegårdens Camping i Vildsund.
”De fleste campister skal være klar til påske, og man må jo som bekendt aldrig gå ned på udstyr”, tilføjer han med et glimt i øjet.
Butikken er derfor fyldt op med tilbehør, møbler og outdoorudstyr, og på værkstedet kæmper teknikerne flittigt for at få kundernes vogne klar til tiden.
Skal du også afsted i foråret? Så smut forbi butikken, hvor personalet står klar med tips til, hvordan du får den bedste start på sæsonen. Fra service og syn til smart og praktisk grej.
Som noget nyt kan du nu med fordel tilkøbe en 5-års tryghedspakke, når du køber en ny vogn. Denne omfatter blandt andet diverse eftersyn, fugttests samt lovpligtige gastests. Hør mere hos Møllegårdens Camping på Skyumvej 4 i Vildsund, eller ring på tlf: 96 19 10 20.
ÆG’te kærlighed hos Nordsøen Oceanarium
I foråret spirer kærligheden i akvarierne hos Nordsøen Oceanarium.
Flere fiskearter begynder deres formering i netop denne tid, og i påsken sættes der derfor fokus på fiskeæg og -unger.
Backstage-området forvandles til en fiskebørnehave, hvor der er spækket med små, søde unger, og guiderne står klar til at lære fra sig om de forskellige arter og deres formering.
Du kan blandt andet se hajæg- og unger, stenbidere, rokkeæg og gopler og blive klogere på, hvilke hajer og rokker, der lægger æg, og hvilke der føder levende unger.
I udstillingen kan hele familien gå på jagt efter den lumske æggetyv med chance for at vinde en præmie, og i det kreative hjørne kan børnene lave deres egen æggetyv-maske og dekorere rokkeæg, som kan hænges op i udstillingen eller tages med hjem.
Se hele påskeprogrammet på nordsoenoceanarium.dk
Backstage
Backstage-området omdannes til en spændende fiskebørnehave, hvor gæster kan opleve og blive klogere på et væld af forskellige æg og unger, og hvordan arten formerer sig.
Jagten på æggetyven
Æggetyven er på spil, og børnene kan hjælpe med at finde ham og have chancen for at vinde en hyggelig præmie. Gå på jagt efter spor i udstillingen og find frem til slynglen, der stjæler de andre fisks æg.
Det kreative hjørne
Børneguiderne sidder klar i det kreative hjørne, hvor der hygges, tegnes og klippes. Børn kan blandt andet lave deres egen maske til æggetyvejagten, dekorere rokkeæg eller give sig i kast med den spændende opgavebog om dyrene i Nordsøen.
Påskeplatte i caféen
Tag et pitstop i caféen, hvor der bliver serveret lækre påskeplatter med fisk til både børn og voksne.
Fodringer og sæltræning
Som altid kan du overvære de populære fodringer i det store Oceanarie, hvor der bor tusindvis af stimefisk og andre havdyr, lige som du kan komme helt tæt på de nysgerrige sæler ved de to daglige fodringer i det store udendørs sælarium.
Sov med klumpfiskene
Oplev Nordeuropas største akvarium på en helt ny måde, når der den 17. og 20. april afholdes Sov med klumpfiskene. Her kan deltagerne opleve fisk, sæler og andre havdyr på en helt ny måde efter lukketid, og sammen med de dygtige guider kan I lære dyrene at kende og være med til at fodre, før I falder til ro med udsigt til de flere tusinde dyr i det store Oceanarie. Læs mere om Sov med klumpfiskene her.
Årskort til Nordeuropas største akvarium
Med et årskort har du, foruden adgang alle åbningsdage i et helt år, også en masse fordele – blandt andet 10 % rabat ved køb i alle madsteder, souvenirbutik og kiosker samt tilbud og rabatter på udvalgte arrangementer og andre attraktioner rundt omkring i landet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.