Annoncørbetalt Indhold

Per Handest søger lærlinge: Er du én af dem?

Lige nu søger Per Handest lærlinge til sin VVS virksomhed, Handest VVS. I denne artikel kan du blive klogere på, hvilke specialiseringer du kan gøre dig som VVS lærling, samt hvordan det er at være en del af sammenholdet hos Handest VVS.

Per Handest (nr. 2 fra venstre) sammen med sine lærlinge, på nær Magnus som er på skoleophold. 
Per Handest (nr. 2 fra venstre) sammen med sine lærlinge, på nær Magnus som er på skoleophold.  Foto: Bjarne Hyldgaard.

Opdateret kl. 23:59

Som 5. generation driver Per Handest virksomheden Handest VVS på Østerbakken i Thisted. Det var i sin tid Pers tipoldefar, der startede virksomheden, og i dag er de 20 ansatte, inklusiv kontor og lærlinge.

17 eller 57 år? Det er aldrig for sent at uddanne sig

Per Handest har i øjeblikket 5 lærlinge, hvor aldersgruppen spænder sig fra 17 til 57 år gammel, hvilket er et perfekt eksempel på, at det aldrig er for sent at vælge den rette hylde på arbejdsmarkedet.

2 af de 5 lærlinge bliver uddannet i løbet af 2022, så derfor ønsker Per Handest at ansætte 2-3 lærlinge senest d. 1. august 2022.

Per Handest søger netop nu 2-3 VVS lærlinge til virksomheden, der ønsker at indgå i en respektfuld og ansvarlig dynamik, og som er interesserede i at lære om alt fra montering af varmeanlæg til installation af røranlæg til koldt- og varmtvandsforsyning.

Hvis det er dig, Handest VVS leder efter, kan du kontakte Per Handest direkte på telefonnummer: 20 31 07 24.

Foto: Bjarne Hyldgaard.

VVS-uddannelserne hos TECHCOLLEGE

VVS-uddannelsen varer 4 år, og i løbet af uddannelsen går man i skole på TECHCOLLEGE i Aalborg i henholdsvis 1 x 20 uger og 4 x 10 uger.

Det kan være svært at skulle tage stilling til sin fremtid som ung folkeskoleelev, og langt de fleste bliver overvældet af de mange forskellige uddannelsesmuligheder, der findes.

Derudover går meget viden om VVS faget tabt, og mange associerer det med, at man udelukkende fixer toiletter dagen lang. Sådan er det ikke, og Handest VVS’ voksenlærling, Thomas Olsen på 57 år, fortæller:

- Hele mit arbejdsliv har jeg været inden for handel og kontor. Det sidste sted, jeg var ansat, skulle skære ned på medarbejdere og det gik desværre ud over mig, og så tænkte jeg, at tiden var inde til at sadle fuldstændigt om.

- Valget faldt på VVS-uddannelsen, hvilket jeg ikke har fortrudt et sekund. Det er fantastisk at komme hjem efter en arbejdsdag, og mærke, at jeg har udrettet noget praktisk. I øjeblikket er jeg med itl at lave 45 boliger i Klitmøller helt fra start til slut.

- Man får en rigtig god, alsidig uddannelse som VVS’er. Der er mange grene at vælge på uddannelsen, hvor man får lov til at snuse til alle grenene, både på skoleforløbet og som lærling, siger Thomas.

Fra venstre: Malthe Larsen, Per Handest, Torben Reimann, Thomas Olsen og Nikolaj Heide.  Foto: Bjarne Hyldgaard.

De mange grene inden for VVS gør, at man kan specialisere sig og blive udlært svend inden for én af følgende grene:

VVS og blikkenslager

Her lærer du at:

  • Fremstille, montere og udføre falset tag og facadearbejde i kobber, zink og aluminium, herunder opsnøring af tagflader
  • Udføre falsearbejde på tårne, kviste og spir i kobber, zink og aluminium
  • Udfolde og fremstille hætter, udluftning, tagrender og nedløb i kobber og zink
  • Montere præfabrikerede tag og facader
  • Styring og regulering af varmetekniske anlæg

VVS-energispecialist

Her lærer du at:

  • Installere og servicere fjernvarme-, solcelle-, biobrændsels-, køle-, og varmepumpeanlæg med automatik
  • Installere, servicere og programmere intelligente styrings-, og reguleringsautomatikker, der kan styre anlæggene
  • Dimensionere vand- og afløbsinstallationer i bolig, erhverv og industri
  • Udføre teknisk projektstyring i forbindelse med installation, reparation og service energi- og klimaanlæg
  • Beregne og dokumentere energibesparelser i forbindelse med vejledning af kunden i valg af energitekniske løsninger

Ventilationstekniker

Her lærer du at:

  • Installere og servicere klima- og ventilationsanlæg i bolig, erhverv, laboratorie og industri i henhold til gældende direktiver
  • Installere, servicere og programmere intelligente styrings-, og reguleringsautomatikker, der kan styre klima og ventilationsanlæg
  • Beregne og dokumentere energibesparelser i forbindelse med vejledning af kunden i valg af energitekniske løsninger
  • Fremstille overgangs- og faconstykker i tyndplade
  • Montere og tilrette inddækninger ved brug af lodning og limning
  • Vejlede om godt indeklima, herunder ventilations indflydelse på komfort, trivsel og arbejdsmiljø

VVS-installationstekniker

Her lærer du at:

  • Installere, fejlfinde og programmere intelligente sanitetskomponenter i private hjem og i sundhedssektoren
  • Installere sprinkleranlæg
  • Dimensionere vand- og afløbsinstallationer i forbindelse med installationsarbejde
  • Selvstændigt udføre service og vedligehold af VVS-installationer

I Nordjylland kan du finde mere information om VVS-uddannelserne hos TECHCOLLEGE, og ønsker du at starte som lærling hos Handest VVS, kan Per Handest træffes på 20 31 07 24.

I butikken på Østerbakken har Per Handest indrettet et lille museum med maskiner og effekter fra firmaets start i 1855.  Foto: Bjarne Hyldgaard.

- Det er vigtigt for os at have sammenhold

Som lærling hos Handest VVS får man, udover en god, alsidig uddannelse, et rigtig godt sammenhold. Per tager sig rigtig godt af sine lærlinge, og laver adskillige arrangementer i løbet af året, eksempelvis sejltur på Limfjorden eller en tur i bowlingcenter.

Hver dag til fyraften er der også altid lige et par stykker som runder dagen af med en øl eller sodavand, hvor de sammen vender dagens forskellige gøremål. Derudover er der lidt ekstra forkælelse, når den første fredag i måneden melder sig:

- Hver den første fredag i måneden køber jeg en pålægskagemand som vi spiser fredag til fyraften. Så mødes alle dem som har tid og lyst, og får en god snak sammen. Der kan jo være uger, hvor medarbejderne slet ikke får set hinanden, fordi de er ude på jobs forskellige steder på forskellige tidspunkter. Så kan man altid ses over pålægskagemand om fredagen. Det er vigtigt for os at have dette sammenhold i firmaet, fortæller Per Handest.

Har du et kørekort, og er uddannet VVS-montør, får du også egen firmabil hos Handest VVS, så du kan komme rundt på forskellige lokationer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden