Annoncørbetalt indhold

Prinsessen fra Holland på Aalborg Havnefront

Den flydende restaurant Prinses Juliana har en kongelig fortid, som de færreste spisesteder kan hamle op med. Nu lever historien og skibet lykkeligt videre i en moderniseret udgave på en af Aalborgs bedste beliggenheder.

Den populære Prinses Juliana, der i dag ligger til kaj på Vestre Havnepromenade i Aalborg, er opkaldt efter Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Juliana af Holland i 1931 og har fungeret som hollandsk skoleskib indtil 1969 kun afbrudt af en pause under 2. verdenskrig, hvor skibet blev benyttet til indkvartering af tyske officerer. Prinses Juliana har fungeret som restaurantskib siden 1980 og lever nu lykkeligt videre som flydende gourmetrestaurant med fast kajplads på Aalborg Havnefront, hvor skibet har haft adresse siden 1993.

Med 87 år og et hårdt liv til søs bag sig har prinsesseskibet løbende behov for forbedringer, så restauranten fortsat kan tilbyde gode kvalitetsoplevelser til gæsterne. Derfor er Juliana til teknisk gennemtjek og syn hvert 10. år, og i 2007 gennemgik skibet senest en omfattende totalrenovering:

- I 2007 valgte vi at give prinsessen et ansigtsløft og optimere rammerne for restauranten og vores spisende gæster. Det har dog været vigtigt for os at renovere med respekt for skibets lange historik, siger Thomas Johansen og tilføjer, at man for eksempel har valgt at bevare en række af skibets oprindelige marmorplader, der rummer et billede af Prinsesse Juliana.

Klassikere med et twist

Det er ikke kun omgivelserne, der løbende optimeres. Også menuen bliver jævnligt tilpasset årstiderne og sæsonens råvarer. Menuen består hovedsageligt af nyfortolkninger af ældre klassikere:

- På samme måde som restauranten er en nyfortolkning af det traditionelle skoleskib fra 1931, har vi valgt at fokusere på de gode gamle klassikere med et moderne twist på menuen, siger Thomas Johansen og fortsætter:

- Selvom det er vigtigt for os at være tro mod skibets historie, er det også afgørende, at vi hele tiden fornyer os og følger med tidens trends.

Restaurantens næste arrangement er en gin- og gastronomiaften den 1. maj, som vil bestå af fem spændende serveringer med gin som gennemgående element.

Indhold leveret af Gastronomi på Havnefronten

Initiativtagere bag markant samarbejde

Prinses Juliana har, foruden en royal historie, en helt særlig beliggenhed på Aalborg havnefront, som i de seneste år har gennemgået en kæmpemæssig udvikling. Havnen huser desuden en række af byens bedste spisesteder, som netop er gået sammen i samarbejdet "Spis på havnefronten", der skal få flere aalborgensere til at spise på havnen. Initiativtagerne bag samarbejdet er Thomas Johansen og Annette Skøt fra Prinses Juliana:

- Vores ønske var at samle havnens restauranter og gå sammen om en generel markedsføring af de gastronomiske oplevelser, som Aalborg havnefront har at byde på. Der har heldigvis været stor opbakning fra de andre restauranter, og vores arrangementer er indtil videre blevet taget godt imod af aalborgenserne, lyder det fra Thomas Johansen.

Aalborg havnefront er flittigt besøgt i sommerperioden, hvor området summer af liv. Sådan forholder det sig ikke i vinterhalvåret, hvor havnefronten ofte står tom for mennesker. Det er i disse stille perioder, de fem restauranter vil forsøge at skabe mere liv i området:

- Vi er placeret i den vestlige ende af havnefronten, som er et område i rivende udvikling med udviklingen af nye bolig- og kulturprojekter. Vi forventer, at det vil øge aktivitetsniveauet på vores side af broen markant i løbet af de kommende år, og det vil forhåbentlig få endnu flere gæster til at lægge vejen forbi os, lyder opfordringen fra Thomas Johansen.

Du kan læse meget mere om prinsesseskibets historie og bestille bord på restaurantens hjemmeside: prinsesjuliana.dk

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!